Ny forskning: Dette personlighedstræk betyder mest for børns faglige og sociale succes

Hvad er det egentlig, der kendetegner de børn, der får succes både i timerne og blandt kammeraterne? Det har forskere gennem en del år undersøgt og særligt ét personlighedstræk ser ud til at betyde mere end noget andet: Børns selvkontrol.

 

For de fleste er dette ganske overraskende.

 

I denne artikel kan du blive klogere på, hvor meget selvkontrol betyder, og  hvorfor det ikke er nær så negativt som det lyder, men derimod faktisk giver børnene en grundlæggende indre styrke. Og så får du konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at udvikle det – for heldigvis har det vist sig at være noget alle børn kan lære. 

 

I gennem de seneste 50 år har et stort antal studier dokumenteret, at selvkontrol er den personlige faktor, som betyder mest for børns succes både i skolen og videre i livet.

 

Her er et lille udpluk af det vi ved i dag:

 

Selvkontrol betyder dobbelt så meget som intelligens for børns faglige resultater i skolen

 

Selvkontrol er det personlighedstræk, som bedst forudsiger vores børns resultater på deres videregående uddannelse.

 

Børn med selvkontrol er mere socialt kompetente, har bedre kammeratskaber, er gladere, sundere og har en bedre selvfølelse

 

Og her er den mest markante opdagelse til dato: Selvkontrol ser ud til at betyde lige så meget for vores børns kommende voksenliv som deres sociale arv.

 

Selvkontrol giver børn modet til at være sig selv

Umiddelbart klinger ordet ’selvkontrol’ ret negativt. Man kommer til at tænke på børn, som begrænser sig selv og som ikke kan være spontane og bare have det sjovt. Men selvkontrol handler ikke om, at børn skal leve som små robotter, der aldrig afviger en tomme fra dydens smalle sti.

 

Selvkontrol handler faktisk slet ikke om kontrol, men mere om at gøre børn frie til at vælge det, der er det rigtige for dem. Og det betyder noget, for mange gange er det virkelig let at slække på sine idealer, værdier eller drømme: Man kommer til at fjolle i timen, selvom man egentlig helst gerne vil lære noget. Man kommer til tale grimt om andre, selvom man egentlig helst gerne vil være en god kammerat. Og man kommer til holde sig tilbage af frygt for at fejle eller falde igennem, selvom man egentlig gerne vil udfordres og lære nyt.

 

Selvkontrol handler i virkeligheden om at give børn en indre styrke, som gør dem i stand til at være de personer, de gerne vil være frem for at forsøge at gøre det, der er “populært” eller som de “tror” de andre synes, de skal være. Selvkontrol giver børn modet og evnen til at vælge at være sig selv.

 

Og det har aldrig været vigtigere. Før i tiden gjorde man, hvad der blev sagt og forventet af en. I dag vokser vores børn op med en enorm frihed og utrolig mange valgmuligheder. Det er ubetinget en god ting, men det kræver, at børnene har et indre kompas, som guider dem, når de skal vælge, hvad de gerne vil stå for, opføre sig som den person, de gerne vil være og forfølge det, de drømmer om.

 

Det er noget alle børn kan lære

Heldigvis har forskerne de seneste år ikke kun brugt deres tid på at dokumentere betydningen af selvkontrol. Hjerneforskere har også opdaget, at selvkontrol ikke kun er noget medfødt, men derimod noget alle kan træne og få mere af. Nedenfor får du tre konkrete råd til, hvordan I kan komme i gang hjemme hos jer.

 

1. Tydelige forventninger

Hvis ikke børnene ved, hvad der er det “rigtige” at gøre, så er det naturligvis ofte svært for dem at gøre det. Derfor er det afgørende, at børnene ved, hvad der præcis forventes af dem i bestemte situationer. Tal gerne forventninger igennem inden børnene står i situationerne, så de er helt klar over, hvad der er spillereglerne.

 

Hvis det er mindre børn, så er det en god ide at tale med dem på forhånd om, hvad der skal ske i bestemte situationer. Fx når børnene skal puttes: “Lad os lige tale aftenen igennem. Vi skal spise sammen alle sammen, så kan du lege, klokken 20 trækker vi i nattøjet, og så må du bestemme, om du vil have en godnatsang eller en godnathistorie” eller når børnene skal have en legekammerat på besøg: “Det er vigtigt, at XX føler sig velkommen. Derfor skal du være god til at dele dit legetøj, spørge hvad XX har lyst til at lege og huske at han/hun skal have en god oplevelse.”

 

For de større børn handler det om at tydeliggøre, hvad god og positiv adfærd er. Tal med børnene om, hvad en god elev, der lærer meget gør fx ved at understrege, at det er vigtigt at blive ved, når noget er svært, at man skal lave alle opgaver og ikke kun de lette og at man lærer af at begå fejl. På samme måde er det rigtig godt at tale konkret med børnene om, hvad en god ven gør (se konkrete eksempler på det i artiklen Opdrag en god ven: Her er 6 små ting det er vigtigt at tale med alle børn om).

 

2. Læg en ”hvad-nu-hvis plan” for det, der er svært

Forskning har vist, at det styrker børns selvkontrol, hvis de har en konkret plan for, hvad de skal gøre, hvis det er for svært at gøre det, der er rigtigt.

 

Fx hjælper det børn, der har svært ved at styre deres temperament, hvis de på forhånd ved, hvad de skal gøre, når de er ved at koge over: Det kan være at barnet planlægger at tælle til 10, at gå fysisk væk fra situationen eller at bede en voksen om hjælp.

 

På samme måde kan et barn, som har svært ved at koncentrere sig, når der er uro i timen, have en plan om at bede læreren om at få lov til at sidde ved siden af et af de børn, som arbejder koncentreret eller bede om at få lov til at sidde på første række.

 

Uanset hvad der er det enkelte barns udfordringer, så hjælper det dem rigtig godt, hvis de ved præcis, hvad de skal gøre, når det bliver svært.

 

3. Anerkend børnene for det, de gør

Selvkontrol handler i høj grad om at give børn mod på at kaste sig ud i udfordringer og at vælge det, der er svært frem for den “nemme løsning”. Og derfor er det vigtigt, at vi anerkender børnene for netop det.

 

I stedet for at tale om resultater, så prøv om du kan vænne dig til altid at rose på en måde, der fremhæver dit barns indsats, handlinger og strategier. Som tommelfingerregel er det godt at undgå formuleringer som “hvor er du dygtig”, “du er vel nok klog…” og “det har du da vist talent for…” for i stedet sige ting som: “Jeg lagde mærke til, hvordan du holdt humøret højt/arbejdede hårdt/blev ved med at prøve nye muligheder af/valgte den svære opgave/tog ansvar for at lære noget” eller “du må da have arbejdet længe med det emne for at have fundet ud af alt det”.

 

Artiklen er opdateret den 23. november 2016.

 

Kilder: Alle de undersøgelser, som beskrives i artiklen er beskrevet i “Klog er noget, man øver sig på” af Sofie Münster (Politikens Forlag). Se alle kilderne her.

 

I artiklen trækkes på følgende studier: J.P. Tangney, R.F. Baumeister & A.L. Boone, ”High Self-Control Predicts Good Adjustment, Less Pathology, Better Grades, and Interpersonal Success,” Journal of Personality 72 (2004): 271-324; A.W. Crescioni, J. Ehrlinger, J.L. Alquist, K.E. Conlon, R.F. Baumeister, C. Schatschneider & G.R. Dutton, ”High Trait of Self-Control Predicts Positive Health Behaviors and Success in Weight Loss,” Journal of Health Psychology (i pressen); A. Bandura, ”The Primacy of Self-Regulation in Health Promotion,” Applied Psychology 54 (2005): 245-54, A.L. Duckworth, T.S. Gendler & J.J. Gross, ”Self-Control in School-Age Children,” Educational Psychologist 49:3 (2014): 199-217; P. Karoly, ”Mechanisms of Self-Regulation: A Systems View,” Annual Review of Psychology 44 (1993): 23-52; J.J. Gross, J.M. Richards & O.P. John, ”Emotional Regulation in Everyday Life,” i: Emotion Regulation in Families: Pathways to Dysfunction and Health, D.K. Snyder, J.A. Simpson & J.H. Hughes (Washington, DC: American Psychological Association, 2006).

LIGE NU PÅ NOPA