Seks vaner, der giver empatiske børn

Alle forældre ved hvor meget børnenes hverdagsoplevelser med kammeraterne og deres generelle trivsel fylder. De fortæller om, hvad andre børn gør, hvordan de oplever legene, frikvarteret og deler deres tanker om venskaber og deres egen sociale udvikling.

 

Og noget af det, der i den sammenhæng er vigtigst at lære børn, er, hvordan de kan forene deres ståsted med de andre børns. Det er svært, fordi børn ofte kan have vidt forskellige behov i en situation, men de børn, der lærer det, får stærkere sociale relationer og er rarere at være sammen med for andre. Læs med her og bliv inspireret af de seks vaner, som kendetegner empatiske børn.

 

At tænke på andre end sig selv

Børn i alle aldre har brug for at kunne tænke på andre end sig selv. Små børn skal eksempelvis lære at vente på deres tur, at dele, at tale pænt (og ikke skrige), at lytte og ikke afbryde, at give plads til andre børn og at hjælpe til, når der er brug for det.

 

Og de lidt større børn har brug for at kunne løse konflikter og have forståelse for andre børns oplevelser, de skal kunne opføre sig ordentligt, når de er ude hos kammerater, tale pænt om andre og nogen gange sætte sig selv og deres egne behov til side, fordi det er det rigtige for det fællesskab, de indgår i.

 

Her er seks vaner, som kendetegner empatiske, betænksomme og hensynsfulde børn. Mange børn er heldigvis allerede rigtig gode til meget af det, men det gør jo ikke noget at gøre lidt ekstra for at forstå folk omkring os.

 

1. Står ved sine værdier

Hensynsfuldhed handler ofte om at kunne sætte sig selv til side til fordel for et fællesskab, der er større end en selv. Det kan godt være, at det lille barn ikke kan lide at tabe, men det er vigtigt for alle, der er med i spillet, at barnet kan styre det, så stemningen ikke ødelægges. Denne konflikt i mellem følelser/behov og “det rigtige” kan børn kun blive gode til at håndtere, hvis de har voksne, som viser dem tydeligt, hvad der er hhv. “rigtigt” og “forkert”, at det f.eks. ikke er ok beskylde andre for at snyde, bare fordi man har tabt.

 

Værdier er selvfølgelig forskellige fra familie til familie, men det er en god ide at tale med børnene om: hvad er en god/dårlig taber, hvad er en god/dårlig ven, hvad er det rigtige/forkerte at gøre i skolen (hvad er en god adfærd i timen fx), hvad er god/dårlig opførsel osv.

 

Det handler ikke om at sætte børnene på plads med belærende og luftige formaninger, men om at sikre sig, at de ved, hvad der er det rigtige at gøre i de situationer, de står i.

 

2. Interesserer sig aktivt for at forstå andre børn

Empatiske børn er ikke kun gode til at sætte sig i andres sted – de vælger aktivt at se verden i et bredere perspektiv end bare deres eget. De er nysgerrige på andres opfattelser, er gode til at se nuancerne og kan tage hensyn til noget, der er større end dem selv fx de fællesskaber eller sammenhænge, de indgår i.

 

Det kræver, at børnene har en grundlæggende forståelse for både sig selv og andre. At de har for vane at stoppe op og tænke over, hvorfor de selv reagerede som de gjorde, hvorfor de andre reagerede, som de gjorde og hvad det betød for situationen.

 

Det kan mindre børn lære, hvis vi hjælper dem med at blive bevidste om de andre børns reaktioner og lærer dem at forholde sig til dem: Lagde du mærke til at XX begyndte at græde, blev vred, forlod legen… hvorfor tror du, at han gjorde det? Hvad er en god leg for dig? Hvad er en god leg for XX, tror du? Var der et barn, der gjorde dig glad i dag – hvad gjorde han eller hun for dig? Har du gjort noget for at være god ved andre i dag – blev de glade? 

 

Større børn kan vænne sig til at gøre det, hvis vi hjælper dem med aktivt at forholde sig til de andre børn, når de fortæller om deres hverdag og oplevelser. Fx når de fortæller om det, der er svært (konflikter, kontroverser osv.) kan vi spørge ind til både de andres oplevelser og løsningsmuligheder, som tager hensyn til alle parter: Hvordan tror du, at de andre oplevede det? Hvad tror du, at de tænker om situationen? Hvorfor tror du, at han/hun sagde det? Kan det være at han/hun har haft nogle andre intentioner? Hvad tænker du ville være det rigtige at gøre for at løse konflikten? Hvad vil det kræve af dig – og hvad vil det kræve af de andre?

 

3. Er høflig

Børn skal ikke være høflige for at være “korrekte”. Det er trods alt ikke 1950 længere. Men de principper, der ligger bag “høflighed” skaber en social omgangsform, som giver plads til, at alle kan føle sig trygge. Når børn fx hilser pænt, får de andre børn det bedre, end hvis de bliver ignoreret. Og når børn siger ordentligt “tak for gaven”, selvom det overhovedet ikke var det, de ønskede sig, viser det giveren, at det med at give andre en gave er en god ting, som man får det godt af.

 

Det vi normalt taler om som høflighed er faktisk bare nogle simple, men virkningsfulde regler for, hvordan vi kan vise hensyn til hinanden. Lær fx dine børn at sige ‘god morgen’ til alle i klassen og ikke kun deres bedste venner, at give hånden og se folk i øjnene, når de hilser på dem, at smile og være åben – også når de er i en sammenhæng med voksne og børn, som de ikke kender.

 

4. Spørger “hvordan har du det?” og lytter til svaret

Det er et meget simpelt spørgsmål, men det kan både gøre en stor forskel for andre, fordi dit barn viser dem interesse, og for dit barn selv, fordi det vænner sig til, at andre børn kan have det anderledes end dem selv. Ved at spørge ind til andre, lærer børnene at få fokus på andre end dem selv, de lærer at lytte og aktivt at søge indblik i andre børns tanker, følelser og perspektiver.

 

5. Kan sige “pyt” og komme videre

Ordet “pyt” er muligvis det bedste symbol på empati, som vi har. Det betyder grundlæggende kun én ting: At man kan se udover sin egen næsetip og sige “ja, det her er lidt øv og noget andet, end jeg håbede, men verden er jo større end mig, så nu kommer jeg videre”.

 

Børn, der kan finde ud af at sende et oprigtigt “pyt” efter en skuffelse, gør det uden at surmule, uden brok og uden at “sætte noget i banken” (“næste gang er det min tur til at bestemme…”) . De siger bare “pyt”, ganske enkelt fordi det er det bedste for fællesskabet og det, der skal til for, at alle kan komme videre.

 

6. Passer på sig selv, mens de passer på andre

Hensynet til andre må aldrig tage overhånd og blive selvudslettende (dette er primært relevant for større børn). Det skal ikke være sådan, at børnene føler, at de skal navigere så meget efter andre, at de ender med at blive pleasere, som glemmer sig selv, og som slet ikke er i stand til at give udtryk for deres behov. Balancen mellem at stå fast, når det er det, der er det rigtige, og at give lidt ekstra af sig selv, når det er det, der er brug for, er svær – men det er vigtigt både mens de er børn og når de bliver voksne.

 

Som forældre kan vi hjælpe vores børn med at finde den balance, hvis vi viser dem, at der altid er forskellige handlemuligheder i de situationer, de står i: Det er rigtigt, at du kan sige/gøre sådan og sådan… men måske du også selv har brug for noget i situationen … er der en anden mulighed, som du egentlig har mere lyst til at vælge og som føles mere rigtig…?”

 

Når børnene har forholdt sig til forskellige løsninger er det nemmere for dem at forholde sig til, hvad der så er det rigtige for dem, situationen taget i betragtning. På den måde vænner de sig nemlig til aktivt at vurdere deres handlinger fra situation til situation og ikke bare ubevidst gøre det, de tror andre forventer.

 

Kilder: Alena Hall, 7 Habits Of Considerate People, Huffington Post.

LIGE NU PÅ NOPA