Sådan lærer børn, at ‘nej’ betyder ‘nej’

Der er ikke noget mere frustrerende, end når børnene bliver ved med at plage, selvom man har sagt nej – eller når de baare liiige skal prøve rutsjebanen en gang til, selvom de allerede har fået at vide fem gange, at det er tid til at tage hjem. Ellers hyggelige stunder ender uden grund i konflikt eller brok.

 

I en travl hverdag med indkøb og madpakker, har man egentlig mest bare brug for, at børnene forstår, at når vi siger ‘nej’, så mener vi det.

 

Læs med her og lær, hvordan børn opfatter ordet ‘nej’ – det er nemlig ikke helt, som mange af os tror – og få helt konkret inspiration til, hvordan du som forælder til både små og store børn kan sige tingene på en måde, som får børnene til at lytte og samarbejde.

 

‘Nej’ er simpelt, men svært at forstå

Børn (især de første 0-3 år) forstår ikke ordet ‘nej’ på samme måde, som mange af os nok tænker, at de gør. ‘Nej’ er faktisk et ret abstrakt koncept, som er i direkte modstrid til børnenes biologiske behov for at opdage verden og udvikle deres selvstændighed og nysgerrighed.

 

Biologisk er børn “programmeret” til at udforske, og derfor kan det være ret forvirrende, når ens mor og far siger ‘nej’ og fortæller én, at man skal gøre det modsatte.

 

Helt ubevidst står børnene altså i et dilemma imellem at gøre det, de bliver bedt om og deres instinkt efter at prøve ting af og lære nyt om sig selv og den verden, de lever i (“mor siger, at jeg ikke må, men gad vide, hvad der sker, hvis jeg tager den her kop og hælder mælken ud…” eller “far siger, at jeg skal tage mine støvler på, men det ville være rigtig sjovt at mærke sneen med bare tæer”).

 

Det betyder bestemt ikke, at børn skal have lov til at gøre lige, hvad der passer dem.

 

Men denne viden gør os klogere på, hvordan vi kan kommunikere, så børnene lytter og tager det, vi siger til sig uden en masse modstand, brok eller skrigeri. Det er en balance i mellem at give børn plads til at udvikle deres personlighed og samtidig viser dem, at det de voksne, der bestemmer.

 

Sig tingene på en måde, som får børnene til at lytte

Når vi som voksne siger ‘nej’, er det typisk fordi, vi gerne vil have børnene til at gøre noget andet, end det, de er i fuld gang med. Men faktisk er der mange andre – og mere effektive – veje til at få børn til lytte og rette ind.

 

Det handler ikke om at forhandle med børnene eller om at inddrage dem som ligeværdige partnere. Det handler egentlig blot om at blive bevidst om, hvordan vi kan sige tingene på en måde, som får børnenes parader ned og giver dem lysten til at samarbejde (selvom det, de er i gang med, bare er SÅ sjovt).

 

Uanset børnenes alder er der et par ting, som det altid er godt at huske på:

 

Begræns dit brug af ordet ‘nej’ til de allervigtigste situationer og fokuser i stedet på, hvad børnene gerne må gøre. Det kan måske virke lidt underligt, at børn bliver bedre til at forstå et ‘nej’ ved, at vi bruger ordet mindre. Men det virker. Målet er nemlig ikke kun at stoppe børnene med det, de ikke må, men også at få dem i gang med noget af alt det, de gerne (se konkrete eksempler på dette nedenfor). På den måde får vi vores vilje samtidig med, at børnene oplever, at vi understøtter deres helt naturlige behov for at opdage og udforske.

 

Vær altid rolig, når du taler. Vrede sætter en masse negative følelser i gang, som får børnenes parader op og aktiverer de områder af hjernen, som får børnene til at kæmpe imod os i stedet for at lytte.

 

Hvordan gør man de i praksis? Nedenfor får I en liste med eksempler til både små og store børn.

 

Mindre børn (ca. 1-3 år)

1. Ofte kan vi som forældre komme til at tale en masse og bruge mange ord, men for børn, der endnu ikke har et fuldt udviklet sprog, kan det være ret forvirrende og til tider uforståeligt. Gør dit barn noget han eller hun ikke må, så prøv om du uden at sige andet end “kom med mig“, kan tage dit barn i hånden og føre ham eller hende derhen, hvor han eller hun gerne må være eller vis en konkret aktivitet, som han eller hun gerne må (fx: i stedet for at sige “du må ikke banke i bordet” VISER du dit barn hen til hammerbrættet og viser, hvordan man gerne må banke løs på det).

 

2. Vær i god tid med dine krav hver gang det er muligt: “Vi skal gå lige om lidt. Du kan nå at køre to gange rundt med bilen inden”.

 

3. Hvis dit barn har gjort noget han eller hun ikke må, kan du opfordre dit barn til at prøve en gang til: “Kom lad os prøve igen” for herefter at vise, hvordan han eller kan gøre det i stedet. På den måde går barnet fra at opleve “der er noget jeg ikke kan” til at opleve “jeg har lært noget nyt”.

 

4. Sørg så vidt muligt for at skabe faste rutiner for de ting, som sker hver dag (morgener, sengetider, måltider, indkøb osv.). Selvom børnene endnu ikke har et sprog for det, så skaber det tryghed, når de kan genkende rutinerne og ved, hvad de kan forvente. Tænk bare på, hvor meget børn elsker gentagelser: De vil det samme igen og igen, have læst de samme bøger igen og igen, og siger de samme ting igen og igen. Fortæl gerne børnene om rutinen: “Nu er klokken snart XX og så skal vi jo … helt som vi plejer.”

 

5. Prøv om du kan lade være med at tale, når dit barn græder eller råber. Sørg for at få ro på først: Sæt dig på hug ved siden af og hjælp dit barn med at trække vejret dybt ned i maven. Når der er ro, kan du stille og roligt tage barnet i hånden og sætte ham eller hende i gang med noget, han gerne må: “Kom med mig, vi finder en sjov bil”. På denne måde får du signaleret, at kommunikation er noget, der foregår i almindeligt toneleje, og så undgår du, at dit barn vænner sig til at skrige eller bruge vrede til at få sin vilje igennem.

 

Større børn (ca. 4-9 år)

1. For de lidt større børn virker det også rigtig godt, hvis vi omdirigerer dem i stedet for at stoppe dem. Frem for at sige “du må ikke hoppe i sengen” kan du sige “Du vil gerne hoppe? Kom med mig, så hjælper jeg dig ud i haven, hvor du må hoppe så meget du har lyst til”.

 

2. Vær i god tid med skift og krav: “Vi skal gå om 5 min. Hvad er det sidste du gerne vil nå, inden vi går?”

 

3. Når børnene gør noget forkert og det ikke handler om at køleskabet er væltet ned over lillesøster, så husk at vise dem, at det ikke er en stor ting, så de kan få deres parader ned og høre hvad du siger: Det er ikke nogen stor ting, men det er vigtigt for mig, at du øver dig på at…” Følg evt. op med at fortælle dem det, de har brug for at vide, for at kunne gøre det rigtigt næste gang.

 

4. Involver dit barn i at finde løsninger på fejltagelser. Hvis barnet fx er kommet til at tage noget legetøj, som nogle andre børn egentlig følte var deres, kan du spørge: “Har du nogle ideer til, hvordan du kan gøre det godt igen?” Når vi inddrager børnene i at finde løsninger, lærer vi dem at tage ansvar for deres fejltrin. Hvis børnene kommer med upassende løsninger (fx at beholde legetøjet) kan du sige: “Det er godt, at du kommer med forslag, men forslaget hjælper ikke XX. Kan du komme på et andet forslag?”

 

5. Prøv om du kan lade være med at tale, når dit barn græder eller råber. Sørg for at få ro på først: Sæt dig på ved siden af og hjælp ham eller hende med at trække vejret dybt ned i maven. Når der er ro, kan I stille og roligt tage en snak om det, der skete. Anerkend dit barns følelse (“jeg ved, at du synes, at det er uretfærdigt/træls/svært”) – på den måde føler børnene sig nemlig forstået, hvilket dæmper deres negative følelser og øger sandsynligheden for, at de tager det, vi siger, til sig.

 

6. Selvom børnene bliver større, virker det stadig rigtig godt med faste daglige rutiner (ift. morgener, sengetider, måltider, pligter osv.). Tal om det, når I gør det, så dit barn bliver bevidst om det, og inddrag meget gerne ham eller hende i processen: “Hvad er det vi skal nu?” eller “hvordan er det, vi plejer at gøre det?”

 

7. Når børnene skal noget, som de ikke har lyst til, kan du med fordel invitere dem til at hjælpe. Det kan være helt små ting: “Så blev det tid til, at vi skal gå. Vil du holde nøglen og trykke på knappen og låse bilen op?” eller “vi skal hjem fra legepladsen nu – kan du hjælpe mig med at finde vej hjem?”.

 

Artiklen er opdateret den 9. oktober 2016.

 

Kilder: Positive Discipline: “What Does Your Child Under Three Really ‘Know’ About ‘No’?” og Ariadne Brill: “How To Discipline A Child That Breaks The Rules And Doesn’t Listen”, Positive Parenting. 

LIGE NU PÅ NOPA