Har du et forsigtigt barn? Her er fire enkle ting, du kan sige, som støtter dit barn

Når man er barn, er der mange af ting, man gerne vil, som måske føles lidt farlige, selvom der i virkeligheden slet ikke er noget at være bange for. Prøve det store klatrestativ på legepladsen. Klappe en hund, som er lige lovlig legesyg. Tale med voksne, som man måske ikke kender så godt. Sove alene i mørke – eller hos en god ven.

 

Svigtende mod er en helt almindelig følelse, som alle børn har brug for at lære at forholde sig til. Ikke fordi de skal gøre ting, som de ikke har lyst til, men fordi børn mange gange undlader at gøre ting, som de faktisk har lyst, alene fordi de føles skræmmende.

 

Se her fire simple tips du kan bruge til at gøre dit barn tryg ved hverdagens små udfordringer.

 

Alle børn oplever frygt

Mod handler ikke om at være frygtløs eller hovedløs, men om at turde komme lidt på dybt vand og vide at det er ok.

 

Hos børn opstår følelsen af utryghed typisk, når de skal prøve noget, som de ikke har prøvet før. De bliver usikre på, hvordan det vil gå eller på, om de overhovedet kan.

 

I børnehavealderen sker det fx, når børnene gerne vil gynge højt, have hovedet under vand i svømmehallen eller hoppe højt på trampolinen. De vil egentlig rigtig gerne (for det ser så spændende ud), men de bliver utrygge, fordi de ikke ved, hvad der vil ske, når de prøver.

 

Og gennem hele skoletiden har børn brug for mod, fordi det at lære noget hænger uløseligt sammen med evnen til at gøre ting, som man ikke har prøvet før. Fx når børnene skal fremlægge for hele klassen, når de skal lære noget, som er rigtig svært, eller når de skal turde sige fra over for deres kammerater.

 

Mod er en af de få ting, som børn har brug for gennem hele deres barndom. Og heldigvis er det er noget langt de fleste børn kan lære.

 

Forskning fra den amerikanske forsker Jerome Kagan fra Harvard University har vist, at omkring hver femte barn fødes med et særligt sårbart sind, hvor de let bliver overvældet af nye situationer. Det viser sig dog, at erfaringer i barndommen kan påvirke børnenes temperament.

 

Selvom børnene som helt små er meget forsigtige og tilbageholdne, så lærer omkring to tredjedele af dem at håndtere følelserne, så frygten ikke får lov til at tage over. Selv de børn, som er allermest tilbageholdne, kan altså lære at tage mod til sig.

 

Her får du fire simple råd til, hvad du kan sige til dine børn, når de oplever frygt. Nøglen er bestemt ikke at presse hårdt på, men derimod at tage det i små skridt, så børnene langsomt bliver trygge ved det, der føles utrygt.

 

1. Vis tiltro til dit barn

Børn orienterer sig mod deres forældre, når de skal finde ud af, om noget er farligt. Ofte vil de faktisk kigge direkte på dig for at aflæse dine signaler, fx når I står ved et klatrestativ og dit barn vil finde ud af, om han eller hun kan klatre op.

 

I praksis betyder det, at vi som forældre i høj grad former vores børns tilgang til udfordringer. Og mange gange kan vores reaktioner faktisk være med til at gøre børnene endnu mere bange.

 

Beskytter vi dem (fx når vi siger “jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at klappe hunden”) eller ordner vi det for dem (fx når vores børn hvisker “du skal sige det, mor”, når der er noget, de ikke selv tør sige, og vi så siger det for dem), så fortæller vi dem indirekte, at “det her er for svært for dig”. Og det forstærker faktisk deres frygt. Umiddelbart lyder det måske overraskende, men det er et veldokumenteret psykologisk fænomen.

 

Det betyder bestemt ikke, at du bare skal presse på og sige “gør det nu – der sker ikke noget”.

 

Hvis du vurderer, at dit barn er klar til udfordringen, virker det derimod rigtig godt, hvis du fortæller dit barn, hvad der kommer til at ske, hvis han eller hun kaster sig ud i udfordringen (find inspiration til dette i punkt 2-4).

 

På den måde bliver børnene beroliget, fordi du fjerner en del af deres usikkerhed (de får jo at vide, hvad der kommer til at ske), og du viser tiltro til dit barn. Du viser ham eller hende “jeg tror på at du kan”, og den tro “låner” de og gør til deres egen.

 

2. Hjælp børnene med at forstå deres følelser

Når børn er bange for noget, som de egentlig gerne vil kaste sig ud i, vil de ofte føle sig splittet i mellem to følelser: På den ene side vil de rigtig gerne det der sjove og spændende, som de ikke helt tør, men på den anden side kan de også mærke noget skræmmende og utrygt.

 

Denne indre konflikt er svær at håndtere – og derfor har de brug for vores hjælp til at forstå sig selv og deres reaktion. Hvis du vurderer, at det, der skræmmer dem, er en udfordring, de er klar til at gribe, så prøv så vidt muligt at undgå at tale det ned (“det er ikke farligt”) for i stedet at vise/tale med børnene om, hvad der kommer til at ske:

 

Mindre børn: Små børn har endnu ikke et fuldt udviklet sprog, og derfor kan de bedst forstå deres følelser, hvis de kan se, hvad der sker. Start gerne med at anerkende følelsen: “Jeg kan se, at du er bange for… kom lad os se, hvad der sker.” Gør herefter det, som barnet ikke tør og fortæl, hvad du gør undervejs (fx: sæt dig på gyngen og gyng langsomt højere og højere. Forklar, hvordan du holder godt fast, at du tager det lidt af gangen og at det er sjovt og kilder i maven). Slut gerne af med at sige: “Det er både sjovt og spændende. Skal vi prøve sammen?” (I kan herefter gå til udfordringen skridt for skridt som det er beskrevet i punkt 4).

 

Større børn: Når børnene bliver lidt større, virker det godt, hvis vi taler følelserne igennem.

 

Start med at anerkende dit barns oplevelse: “Du bliver nervøs, fordi du ikke ved, hvad der kommer til at ske”. Hjælp herefter barnet med at adskille hans/hendes ønsker fra frygten: “Ville du gøre det, hvis ikke du følte dig lidt bange?” Svarer barnet ja, så ved du, at dette er noget barnet faktisk gerne vil. Spørg herefter: “Hvad er du bange for?” for på den måde at få afklaret dit barns bekymringer, så I kan tale dem igennem.

 

3. “Du tør bare ikke – endnu”

De ord vi bruger om vores børn har stor betydning for, hvordan de opfatter sig selv. Siger vi fx “Magnus er bange for hunde”, “Noah tør ikke sove ude” eller “Freja er ikke nogen vandhund”, så sender det et signal til børnene om, at det er noget, de altid er, og ikke rigtig kan gøre noget ved.

 

Mærkater har det altså med at fastlåse børnenes opfattelser af sig selv og deres muligheder.

 

Er der noget børnene ikke tør eller er bange, virker det derfor langt bedre, hvis vi i stedet siger: “Magnus er ikke tryg ved hunde – endnu”, “Noah tør ikke sove ude – endnu” eller “Freja er ikke nogen vandhund – endnu”.

 

Og når børnene selv siger “jeg tør ikke”, kan du helt enkelt svare: “Du tør bare ikke – endnu!”

 

Når vi bruger ordet “endnu” sender vi to meget vigtige signaler til børnene: For det første, at det er en proces, hvor man prøver sig frem, og for det andet, at vi tror på, at det noget de sagtens kan lære, hvis bare de øver sig og prøver sig frem.

 

4. Tag små skridt

Følelsen af at turde kommer ikke til børnene på én gang, men i små bidder.

 

Derfor virker det rigtig godt, hvis vi deler udfordringerne op i små skridt: “Først klapper jeg hunden, så kan vi klappe den sammen og så til sidst kan du klappe den, hvis du føler dig klar”.

 

Eller hvis barnet ikke tør få hovedet under vand: “Først tager jeg hovedet under vand, så tager vi sammen skuldrene under vand, så holder vi os begge for næsen og tager ansigtet ned til vandoverfalden og dypper det forsigtigt og langsomt kan du tage hovedet mere og mere under.”

 

Tricket er at tænke processen igennem og dele den op i små bidder, som starter trygt (vi gør det sammen) og langsomt bliver mere og mere udfordrende (barnet gør det til sidst selv). Barnet behøver ikke gå hele processen igennem på en gang og med det samme, men kan sagtens over flere gange tage mere og mere mod til sig.

 

Er dit barn meget bange for noget, så lad endelig være med at tvinge ham eller hende til at gøre det – men husk altid at gribe udfordringen selv (fx kan du sige “det er helt fint, at du ikke vil endnu, men jeg vil gerne lige klappe hunden. Den er nemlig så blød”).

 

Artiklen er opdateret den 22. november 2016.

 

Yderligere kilder: PhD Eileen Kennedy-Moore, “Becoming Brave: Help Your Child Move Past Fear”, PBS Kids

LIGE NU PÅ NOPA