Her er de små skridt, som over tid lærer dine børn at sætte ord på følelser i stedet for at skrige

Lad det være sagt fra begyndelsen. At lære børn at SIGE, hvad de føler er ikke det samme som, at børn ikke må vise følelser.

 

Selvfølgelig må de det.

 

Annonce:

Men alle børn har brug for at lære at udtrykke sig på en måde, som giver mulighed for dialog og som ikke er ude af proportioner. Børn behøver ikke at skrige højt, bare fordi deres mor eller far siger ‘nej’ til slik i supermarkedet. Og det er ikke nødvendigt at råbe af sine søskende, når de ikke får deres vilje.

 

Det er helt sikkert lettere sagt end gjort – og hvis du har et barn, som reagerer kraftigt, så skal du på ingen måde fortvivle eller få dårlig samvittighed. Alle børn har brug for at øve sig på at styre deres reaktioner – og heldigvis har forskere inden for de seneste år dokumenteret, at det faktisk er noget, alle børn kan lære og blive bedre til.

 

Forskere kalder det for selvregulering, og det handler grundlæggende om at lære at styre sine reaktioner, så de ikke overmander en. Det hjælper børn til ikke at føle alt for mange negative følelser (fx når nogen tager deres legetøj, når de har konflikter med kammeraterne eller når de bliver skuffede over noget), og til at komme videre fra svære situationer.

 

Der findes ikke nogen hurtige løsninger. Men her får du nogle gode tips, som over tid kan lære børn at kommunikere på en god måde.

 

1. Gå ikke på kompromis med din egen reaktion

Hvis du gerne vil have dit barn til at stoppe med at råbe, skrige eller blive hidsig, er du nødt til at have en ret kompromisløs tilgang. Hvis barnet oplever, at det virker nogle gange, vil han eller hun nemlig ofte blive ved med at opsøge de reaktioner, ganske enkelt fordi de følelsesladede reaktioner er “nemmere” for børnene, end dem, hvor de er nødt til at stoppe op og huske sig selv på at sige tingene ordentligt.

 

Det her er noget af det sværeste for os forældre, for mange gange kan vores egne følelser få os til at file på principperne. Vi tænker måske, at det er en svær situation barnet står i, så det er forståeligt, at han eller hun reagerer kraftigt, og så taler vi med dem selvom de skriger eller råber af os.

 

Men det er afgørende, at du minder dig selv om, at du godt kan stå fast på din grænse og samtidig anerkende dit barns følelser.

 

Det eneste, der er i virkeligheden skal til for at stå fast, er, at du lærer dig selv at tænke “først ro, så dialog”. Når du sørger for at skabe ro (se hvordan i punkt 2), står du nemlig fast på grænsen. Hvis du omvendt starter dialogen med dit barn og fx svarer når han eller hun råber, så viser du jo, at det virker, og at du reagerer på skrigeri. Derfor: Vent så længe det varer. Du skal selvfølgelig ikke bare gå din vej og så lade barnet være ked af det alene – du skal bare vente med at tale om problemet, indtil der er skabt ro (som du hjælper med at skabe).

 

Det tager bestemt mere tid på den korte bane, men det sparer dig for meget mere tid (og energi) på den lange bane, hvor du undgår flere konflikter med dine børn.

 

Annonce:

2. Skab ro

Et af de mest effektive værktøjer til at skabe ro, er, at få børnene til at trække vejret dybt ned i maven. Sæt dig på hug ved dit barn, hold ham eller hende kærligt på maven og sig “træk vejret dybt” og vis dem, hvordan de kan gøre det. Samtidig kan du igen og igen gentage “vi taler om det, så snart du stopper med at græde” eller “vi taler, når du bruger din rolige stemme”.

 

Det er ikke vigtigt, hvad du præcis siger, men sig gerne den samme sætning hver gang, så dit barn vænner sig til at høre den. Det giver tydelighed og det gør børnene trygge, fordi det giver dem en følelse af, at de ved, hvilke regler og grænser, der gælder.

 

3. Tal situationen igennem og brug gerne billeder

Når der er ro på, kan du tale situationen igennem med dit barn. Husk at lytte og lad dit barn komme med sin udlægning, for når du lytter til dit barn, lærer du samtidig ham eller hende selv at lytte. Har børnene svært ved at sætte ord på, kan du med fordel tale i billeder: “Hvor stor er din vrede?” og brug så hænderne til at vise en lille størrelse og en stor størrelse.

 

Slut gerne samtalen af med endnu en gang at være tydelig om din grænse: “Jeg har lyttet til, hvad du siger. Men lige nu skal du ikke (have slik/blive på legepladsen/have iPad’en), men det var rigtig dejligt at tale med dig, om det på en god måde…”. Følg gerne op med at sige: “Var det svært at sige det på en god måde?” eller “lagde du selv mærke til, hvor god du var til at bruge din rolige stemme?”, for det giver barnet en følelse af at have klaret noget godt, og det reducerer risikoen for at han eller hun bliver sur (igen) over ikke at få sin vilje.

 

4. Giv børnene en reaktion/handling de kan sætte i stedet

Som voksne kan vi ofte være hurtige til at sige til børn, hvad de ikke må (du må ikke råbe, ti stille, slap af osv.), men forskning har vist, at det ikke er nok, at børnene får at vide, hvad de ikke må – de er nødt til at have en handling eller reaktion, som de kan sætte i stedet.

 

Annonce:

Derfor virker det rigtig godt, hvis du i “fredstid” laver en helt konkret aftale med dit barn om, hvad han eller hun skal gøre, når barnet kan mærke, at vreden eller gråden presser sig på. Det kan være helt små ting: tælle til 10, kramme en bamse eller at gå hen til en voksen og sige “hjælp”. Det er ikke vigtigt, hvad det er, så længe barnet føler sig tryg ved rutinen.

 

Indgå en helt konkret aftale og husk at minde børnene om den så tit som muligt: “Når du har lyst til at råbe, skal du i stedet…”

 

5. Gør børnene opmærksomme på alle de situationer, hvor de gør det rigtigt

Det er et simpelt trick, men husk at anerkende børnene hver gang de faktisk lykkedes med at komme igennem en svær situation på en god måde. Bare sig: “Wow, der sagde du det med helt rolig stemme – det var rigtig dejligt at høre” eller “der sagde du det på en rigtig god måde “.

 

6. Lad være med selv at råbe og skrige

Det siger sig selv, at hvis vi forældre råber og skriger, så gør vores børn det samme. Prøv altid at bevare roen. Og husk at tage det op med dit barn, hvis du er kommet til at råbe: “Jeg kom til at råbe af dig. Det er jeg ked af. Vi skal tale ordentligt til hinanden herhjemme – det har jeg åbenbart ikke helt lært endnu, så det øver jeg mig på, at blive bedre til.”

LIGE NU PÅ NOPA