Fem ting kendetegner børn, som kan lide at tage ansvar

En af de vigtigste opgaver for os forældre, er at opdrage børn, som er rustet til at skabe det liv, som er det rigtige for dem. Til at begynde med er børnene selvfølgelig fuldstændigt afhængige af os, og hele livet fortsætter de med at have brug for kærlighed, støtte og tryghed.

 

Men deres løsrivelsesproces starter faktisk allerede stille og roligt fra de er helt små, hvor de skridt for skridt erfarer, at de oftere og oftere “kan selv” og derfor kan lære at tage ansvar og udvikle selvstændighed.

 

Her kan du se fem konkrete vaner, som kendetegner børn, der kan lide at tage ansvar – og du kan få inspiration til, hvordan du kan give dem videre til dine børn.

 

1. Tager initiativ

Annonce:

Ansvarlige børn er i stand til at tage initiativer. De kan fx finde på, hvad de skal lege, kan få ideer til, hvad de skal tegne og er i det hele taget gode til at finde på og få ideer.

 

Det er i høj grad noget børn lærer gennem leg, for her går de ind i deres egne verdener og forestiller sig alle mulige ting, som de selv finder på. Som forældre er det derfor godt, at vi gør alt, hvad vi kan for, at vores børn bliver ved med at lege så længe som muligt. Vores børn skal nok blive store – de behøver ikke vores hjælp til at vokse fra barndommen.

 

Som forældre kan vi understøtte børnenes evne til at tage initiativ ved at være gode til at træde et skridt tilbage og “lade dem være”, når de leger.

 

Hvis vi vænner dem til, at de hele tiden skal ses (“se mor, nu er jeg på gyngen” og “se far, nu faldt jeg”), så bliver deres fornøjelse ved at lege i høj grad afhængig af vores bedømmelser og opmærksomhed, og det gør faktisk børnene mere afhængige af os. Hvis du har et barn, som gerne vil ses meget, kan du måske prøve at vænne dig til nogle gange bare at smile og nikke til dit barn og vise, at du er der, men undgå at sige noget.

 

Det betyder bestemt ikke, at vi ikke skal lege med vores børn – men det er noget helt andet at være med i legen end at kigge på den.

 

Når vi leger med vores børn, har vi mulighed for at udfordre dem til at få nye ideer og tage nye initiativer. Stil spørgsmål, mens I leger: “Hvad kunne vi gøre nu?”, “hvad mon der kommer til at ske, hvis…?” osv. På den måde hjælper vi børnene til at drive legen fremad ved at stille dem spørgsmål, som får dem i gang med at tænke og bruge deres kreativitet.

 

Hvis du har et barn, som har svært ved at finde på noget, så prøv at lade ham eller hende være lidt i fred. Vi kan måske nogen gange være hurtige til at komme med løsninger til børnene og foreslå dem ting, de kunne gøre, men børnene har jo brug for at øve sig på at finde på selv (og dermed tage ansvaret). Du kan evt. bare sætte dig ved siden af dit barn og gøre ingenting. Vent og se, hvad der sker. Måske begynder dit barn at sige noget, og så er han eller hun jo faktisk allerede i fuld gang med at tage initiativ.

 

2. Er gode til at løse problemer

En vigtig del af det at være ansvarlig er evnen til at løse problemer. Eller udtrykt på en anden måde: Evnen til at kunne bringe sig selv videre og finde nye løsninger eller ideer, hvis det man lige har gjort ikke virker.

 

Det kan være det lille barn, som prøver at gøre noget andet, når bukserne ikke kommer rigtigt på i stedet for bare at give op. Men det kan også være det større barn, som prøver sig frem med sine matematikstykker frem for blot at kaste håndklædet i ringen og sige “jeg kan det ikke”.

 

Børn, der er gode til at løse problemer, har det som psykologer kalder for “kognitiv fleksibilitet”, hvor de er gode til at se nuancer, nye vinkler og forskellige muligheder. Det kan vi lære vores børn ved at vænne os til at spørge, før vi selv taler.

 

Når vores børn kommer med et problem, kan vi som forældre være hurtige til straks at servere løsningen til dem og forklare dem, hvordan de skal gøre det, men prøv i stedet at spørge dit barn: Hvad tænker du, at du kunne gøre? Hvad har du prøvet indtil nu? Kunne du prøve noget andet? osv. På den måde bliver det dit barn, der lærer at tænke og ikke dig.

 

Er det et lille barn, så lad dit barn prøve sig frem fx med at binde snørebåndene. Sid ved siden af ham eller hende og vis, at du er der, men lad dit barn gøre det selv (også selvom det medfører frustration – det er nemlig vigtigt for børn at erfare, at de kan komme ud på den anden side). Går han eller hun i stå, så vis hvordan man gør det – men lad altid dit barn gøre det selv lige bagefter.

 

3. Træffer gode beslutninger

Evnen til at tage ansvar handler også om at kunne træffe gode beslutninger for sig selv. For mange børn kan det svært. De tænker måske ikke så meget over, hvad de gør eller også vil de helst bare gøre det, de andre gør, eller det, der er “populært”.

Annonce:

 

Men det er vigtigt, at børn lærer at mærke “hvad er mig” og “hvad er ikke mig”.

 

Igen handler det om, at vi bliver gode til at stille en masse spørgsmål og få børnene igang med at tænke. Når dit barn fx fortæller om sin dag, om oplevelser med kammerater eller om ting, de ønsker sig, så spørg ind til deres overvejelser: “Fortæl mig, hvad du tænker om…?”, “hvorfor tror du, at han hun gjorde/sagde det?”, “hvad tænkte du, da…?”, “ville du gerne have haft gjort noget andet…?”.

 

For de mindre børn handler det om at gøre det tydeligt for dem, hvilke andre muligheder de har. Gør dit barn noget han eller hun ikke må, så prøv, om du uden at sige andet end “kom med mig“, kan tage dit barn i hånden og føre ham eller hende derhen, hvor han eller hun gerne må være eller vis en konkret aktivitet, som han eller hun gerne må (fx: i stedet for at sige “du må ikke banke i bordet” VISER du dit barn hen til hammerbrættet og viser, hvordan man gerne må banke løs på det).

 

Du kan også opfordre dit barn til til at prøve en gang til, hvis han eller hun er kommet til at træde ved siden af: “Kom lad os prøve igen” for herefter at vise, hvordan han eller hun kan gøre det i stedet. På den måde går barnet fra at opleve “der er noget jeg ikke kan” til at opleve “jeg har lært noget nyt”.

 

Dialogen om børnenes beslutninger handler bestemt ikke om at bebrejde dem deres valg eller om at give dem dårlig samvittighed, hvis de er kommet til at gøre noget forkert.

 

Det handler derimod om at skabe et trygt, rart, åbent og ikke fordømmende miljø, hvor I kan tale tingene igennem og sammen blive klogere. Dit barn skal have oplevelse af, at det faktisk var rart at “komme af med det”, og at han eller hun nu føler sig bedre rustet til at vælge næste gang en lignende situation opstår.

 

4. Er trygge ved, at de kan klare hverdagens modstand og vanskeligheder

Det er ingen sag at klare tingene, når man har let ved noget. Det er langt sværere, når man oplever vanskeligheder eller det slet ikke går, som man havde forventet. Frustrationer og sten på vejen er en naturlig del af et hvert barns opvækst, og jo før børnene vænner sig til det og bliver trygge ved det, des tidligere vil de begynde at opbygge den grundlæggende tillid til sig selv, som giver dem troen på, at de kan klare det.

 

Det starter allerede, når børnene er helt små, hvor det kan være vildt svært at lære at tage tøj på eller at gå op af trapperne. Og gennem hele børnenes skoletid vil vi som forældre gang på gang opleve, at vores børn har svært ved noget, bliver kede af noget eller skuffede.

 

Det er ikke forkert, at børnene har det sådan, og det skal vi turde vise dem. For hver gang vi fikser det for dem (og fx bærer dem, selvom de i princippet godt selv kan gå, eller vi ringer til læreren, selvom de måske selv kunne have taget samtalen), så sender vi faktisk ubevidst et signal til dem om, at de måske ikke selv kan (ellers havde vi vel ikke have taget over?).

Annonce:

 

En god tommelfingerregel, du kan bruge, er, altid at minde dig selv om, at “det man kan selv, skal man selv”. Det er selvfølgelig helt individuelt, hvornår børnene er klar til de forskellige udfordringer, men husk nu bare, at de typisk kan mere, end vi tror. Og selv hvis det går galt for børnene, så styrker det dem faktisk, fordi de får lov til at erfare, at selv svære ting kan de vokse af.

 

5. Står ved sine værdier

Ansvarlige børn tør stå for noget, og er ikke afhængige af andre for at finde ud af, hvad de mener. Det er endnu en af de ting, som kan være svære at lære. Men du kan hjælpe dine børn godt på vej ved at være MEGET tydelig omkring, hvilke værdier I tror på hjemme hos jer: Hvad er en god/dårlig ven, hvad er det rigtige/forkerte at gøre i skolen/børnehaven (hvad er fx en god adfærd i timen eller på legepladsen), hvad er god/dårlig opførsel osv.

 

Det handler ikke om at sætte børnene på plads med belærende formaninger, men om at sikre sig, at de ved, hvad der er det rigtige at gøre i de situationer, de står i. Jo oftere du hører dig selv sige “herhjemme… taler vi ordentlig/øver vi os/må man gerne begå fejl/osv.”, des bedre, for det giver børnene noget at navigere efter.  Noget at tro på.

 

Børn, der ved, hvad der er “rigtigt” og “forkert” har langt lettere ved at sige fra og vil typisk have mere mod til at være sig selv. Og det er jo egentlig i sidste ende nøglen til at udvikle ægte ansvarlighed.

 

Artiklen er opdateret den 6. november 2016.

 

Kilder: Parenting Independent Children, Ph.D. Jim Taylor, Psychology Today

LIGE NU PÅ NOPA