Nyt studie gør os klogere på, hvordan forældre kan sikre, at deres barn får en tryg nattesøvn

Især om natten kan forældre godt komme til at glemme de små råd, som sikrer, at deres baby får en sikker nattesøvn, viser et nyt studie. Se hvad vi glemmer og få genopfrisket eksperternes anbefalinger.

 

Vi ved godt, at babyer ikke må sove på maven, men alligevel viser et studie, som netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskift Pediatrics, at forældre kan komme til at glemme lægernes råd, når vi skal lægge vores babyer til at sove.

 

American Academy of Pediatrics, som står bag undersøgelsen, har observeret familierne via kamera, hvilket gør undersøgelsen ret unik. Forældrene blev optaget, da børnene var henholdsvis 1, 3 og 6 måneder.

 

Op mod 90 procent af forældrene lagde deres børn til at sove med løse dyner, bamser og puder, selvom det frarådes af American Academy of Pediatrics, som er de førende børnelæger på området.

 

Omkring en sjettedel af forældrene lagde ikke deres babyer til at sove på ryggen, da de var henholdsvis 1 og 3 måneder gamle. Da børnene var blevet 6 måneder var det tal steget til 30 procent.

 

Tallene overraskede forskerne bag studiet – og de er højere end andre undersøgelser tidligere har vist. Det kan skyldes, at de har baseret sig på forældres udsagn modsat denne undersøgelse, som i stedet observerede forældrene i hjemmet.

 

Det er en amerikansk undersøgelse, så tallene kan være anderledes i Danmark. Men studiet tyder på, at det kan være godt at genopfriske eksperternes råd til at sikre babyer en tryg nattesøvn.

 

Eksperternes råd til forældre

American Pediatric Association har følgende anbefalinger til at sikre, at din baby får en tryg nattesøvn. Nogle af rådene er nok velkendte, men her får du dem for en god ordens skyld.

 

1. Læg ALDRIG din baby på maven eller på siden

Risikoen for vuggedød reduceres med 50 procent, når babyer ikke sover på maven. Men husk, at du heller ikke skal lægge dit barn på siden, for så kan de rulle rundt på maven. Babyer skal ALTID sove på ryggen.

 

2. Læg ikke dit barn oven på puder, dyner eller tæpper – og drop også bamserne

Løst stof og tøjdyr kan nemlig ende ovenpå din baby og blokere for vejrtrækningen.

 

3. Lad dit barn sove i sin egen seng, men i samme rum som jer

Dette er et meget omdiskuteret emne. American Pediatric Association fraråder at have børn sovende i sengen, fordi de kan få det for varmt eller få vores dyne over sig, men det er ikke alle eksperter, der følger den linje. Læs mere her om fordele og ulemper ved at have børnene sovende i sengen.

 

4. Din baby skal ligge på en hård madras uden luft til sengerammen

Du må maksimalt kunne holde to fingre mellem madrassen og kanten til sengen.

 

5. Sænk madrassen så snart dit barn kan løfte hovedet og hvile på albuerne

På den måde forebygger du, at dit barn falder ud af sin seng.

 

Læs meget mere om American Pediatric Associations råd her.

LIGE NU PÅ NOPA

[adinserter name=”mobile footer”]