Test dig selv: Ser dit barn dig som en tryg autoritet?

I gennem 40 år har studie efter studie dokumenteret, at tre ting kendetegner forældre, som er trygge autoriteter: De er varme, tør stille krav og så har de respekt for børnenes meninger (vil du vide mere om den forskningmæssige baggrund for de tre punkter, kan du læse mere her).

 

Er du en tryg autoritet?

 

Nedenfor kan du se den tjekliste, som forskerne har udviklet. Hvor mange af nedenstående udsagn ville dit barn uden tøven bekræfte?

 

Læg mærke til, at nogle af udsagnene er kursiverede – de er “omvendte”, hvilket betyder, at hvis dit barn er enig med dem, så er du måske en lidt mindre tydelig autoritet, end du umiddelbart tænker.

 

Tjeklisten er selvfølgelig ikke på nogen måde en “facitliste”, men de forskellige udsagn kan være en rigtig god hjælp til at få reflekteret lidt over hvordan ens eget barn oplever en i nogle vigtige situationer.

 

Er varm

 

Jeg kan regne med, at mine forældre hjælper mig, hvis jeg har et problem.

 

Mine forældre roser mig næsten aldrig for at gøre det godt.

 

Mine forældre bruger tid sammen med mig, hvor de kun taler med mig.

 

Jeg gør ting sammen med mine forældre, som er sjove.

 

Mine forældre kan ikke rigtig lide, når jeg kommer til dem med mine problemer.

 

 

Stiller krav

 

Mine forældre forventer virkelig, at jeg følger de regler, der gælder i vores familie.

 

Mine forældre lader mig slippe af sted med ting.

 

Mine forældre viser mig, hvordan jeg kan gøre tingene bedre.

 

Når jeg gør noget forkert, har det ikke nogen konsekvenser.

 

Mine forældre forventer, at jeg gør mit bedste, selvom det er svært eller hårdt.

 

 

Har respekt for børnene

 

Mine forældre tror på, at jeg har ret til at have min egen mening.

 

Mine forældre fortæller mig, at deres holdninger er de rigtige, og at jeg ikke skal stille spørgsmålstegn ved dem.

 

Mine forældre respekterer mit privatliv.

 

Mine forældre giver mig masser af frihed.

 

Mine forældre træffer størstedelen af beslutningerne om, hvad jeg må.

 

Tjeklisten er udviklet af psykolog og forældreekspert Nancy Darling og er tilpasset af professor Angela Duckworth. Den kan findes i hendes bog “Grit – The Power of Passion and Perseverance”.

LIGE NU PÅ NOPA