Vi kommer først mobning til livs, når autoriteten kommer tilbage til lærerne, mener flere forskere

Alma vrider sig i stolen. Alle de andre piger i klassen kigger på hende.

 

”Alma gider ikke lege det, vi andre gider. Det er jo nok derfor, vi ikke kan lide hende,” siger en af pigerne.

 

Det er klassens stærke pige, der sætter ord på, hvorfor ingen kan lide Alma. De andre piger nikker.

Annonce:

 

Alma stirrer bare ned i gulvet. Hun har en klump i halsen. Alma har siddet i 20 minutter i den varme stol. Pigerne i klassen skulle prøve selv at løse konflikterne, efter det kom frem, at Alma var ked af at gå skole. Sådan lød forslaget, efter hendes mor havde ringet og snakket med læreren. Og nu sad hun her. Og skulle høre, hvorfor de andre ikke kunne lide hende. Hun vidste måske godt, at nogle af dem ikke kunne lide hende. Men dem alle sammen? Det var meningen, hun også skulle sige noget. Men nu havde hun alligevel ikke rigtig kræfter til at sige dem imod. Så nu var det kun dem, der sagde noget.

 

Alma kom hjem fra skole endnu mere ked af det, end dagen før. Hvorfor havde hun overhovedet sagt noget til sin mor.

 

Almas oplevelse er en virkelig fortælling fra en folkeskole i Danmark. Det er et af de såkaldte pigemøder, som flere skoler bruger, når børnene oplever mobning. Ideen er, at børnene selv skal finde løsninger, når der opstår konflikter.

 

Hvordan pigemøder er blevet en udbredt praksis, er svært at sige, men ifølge en ny ph.d-afhandling fra Danmarks Pædagogiske Universitet er der ikke meget der tyder på, at denne metode virker. Tværtimod tyder forskningen på, at nogle af skolernes mobbeindsatser faktisk gør mobningen endnu værre for eleverne.

 

”Mange af de metoder, der bruges i dag, er baseret på, at eleverne skal inddrages. Det er dem der skal gøres til eksperter, og de skal selv komme med deres løsningsforslag,” siger Stine Kaplan Jørgensen, der står bag ph.d.-afhandlingen.

 

”Man risikerer at udlicitere opgaven og ansvaret til eleverne. Og det kan være elever eller klasser der i forvejen er ramt af destruktive mønstre. Derfor får de ofte skabt nogle moralske ordener, som er helt urimelige,” siger hun.

 

Hun ser en generelt tendens til at autoriteten bliver udliciteret til børnene – og det er skadeligt, fortæller hun.

 

”Vi skal som voksne turde tage autoriteten og sige: Nej. Der er nogle ting, som voksne bestemmer, og som jeg guider jer i. Det er ikke jer som børn, der skal vurdere, hvad problemet er. Det mig. Og jeg skal hjælpe jer på rette vej,” siger hun

 

Man skal ikke langt væk fra Danmark for at finde gode eksempler på andre måder, at løse problemet på. I Finland er man nemlig gået den stik modsatte retning, fortæller professor Frans Ørsted Andersen fra Danmarks Pædagogiske Universitet i Aarhus.

 

I Finland er det lærerne, der bestemmer

”I Finland har man arbejdsmiljø som en del af læreruddannelsen, der varer fem år. Det betyder, at lærerne har en helt anden tilgang til at være en autoritet i klasserne og kunne takle de problemer, der opstår med mobning helt bevidst,” siger han,

Annonce:

 

Og når arbejdsmiljøet er godt og mobningen er væk, skaber det et effektivt rum for læring. De finske elever har generelt en høj præstation rent fagligt, blandt andet i de omtalte PISA-test (hvor Danmark ofte ligger lavere end de finske børn). Frans Ørsted Andersen er ikke i tvivl om, at de finske læreres muligheder for at skabe det rette arbejdsmiljø omkring eleverne er årsag til de gode resultater, og ifølge ham skal forklaringen findes både i deres uddannelsesmæssige ballast og i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde på skolerne.

 

”De finske lærere har fra starten et godt fagligt indblik i at håndtere situationer med mobning, og når de kommer ud på skolerne tilrettelægges deres arbejde således, at de tilbringer meget tid med deres klasse. Eleverne har den samme lærer i mange fag, og det betyder, at læreren har et rigtig godt kendskab til de mønstre, der er i klassen og kan sætte ind, når noget er destruktivt,” fortæller Frans Ørsted Andersen.

 

Og den tilgang står i skærende kontrast til, hvordan arbejdet tilrettelægges på danske skoler.

 

Danske lærere har ikke nok tid sammen med eleverne

”Der er et enormt stort fravær af lærerne på de danske skoler. Eleverne oplever mange forskellige lærere og et hav af vikarer. Der er ofte en mangel på kontinuitet omkring eleverne, og læreren er ikke klædt på til at håndtere mobning. Så de blander sig ofte uden om og overlader det til eleverne at løse det,” siger han.

 

Han understreger, at de danske og finske lærere har omtrent samme antal sygedage, så det er ikke derfor, de danske lærere tilbringer væsentligt mindre tid med eleverne.

 

”Det er tilrettelæggelsen af arbejdet. I Finland lægger man alle møder og uddannelse uden for undervisningstiden. Man kunne aldrig drømme om at placere kurser midt i undervisningstiden. Det gør man i Danmark. Så bliver der i stedet indkaldt vikarer til klasserne. Det betyder jo, at den indsats, en lærer har gjort med at komme mobning til livs i en klasse, vil være nulstillet, når han vender tilbage. Der er ingen kontinuitet i det,” siger han.

 

I det hele taget har de finske lærere en klar og tydelig ledelsesrolle, når de arbejder med en klasse.

Annonce:

 

”Lærerne sætter sig igennem og styrer tingene. Det gør  at eleverne føler sig meget trygge ved læreren. De kender hinanden rigtig godt,” siger han.

 

Et ledelsesproblem i folkeskolen?

Frans Ørsted Andersen betegner forskellene på den danske og finske skole med at lærerne i Finland generelt har en langt højere grad af autonomi og autoritet end de danske kolleger. Han har besøgt mange finske skoleklasser i forbindelse med sin forskning, og hver gang har han set samme resultat.

 

”Der er helt ro, når der undervises og eleverne er fokuserede og hører efter. Det er et mønster, som ikke bare handler om den enkelte lærer. Enhver der har været i en dansk skoleklasse i dag vil vide, at det slet ikke fungerer sådan i Danmark. Der er larm og uro og eleverne er ofte ukoncentrerede,” siger han og understreger, at det ikke skyldes generelt dårlige eller modvillige danske lærere.

 

”Danske lærere har en smule teori om arbejdsmiljø, når de er på uddannelsen, men når de kommer ud som lærere, er de totalt overladt til sig selv. De får ingen sparring på, om de rent faktisk mestrer ledelsesrollen og skolelederne går slet ikke ind i den form for dialog og støtte med den enkelte lærer. Helt generelt kan man sige, at der er enormt ledelsesproblem i den danske folkeskole, og det rammer i sidste ende eleverne, som efterlades fuldstændig alene med problemer som for eksempel mobning,” siger han.

 

Hver femte barn har oplevet at blive mobbet. Den kommende tid sætter “nopa” fokus på problemet. Hvad virker, når man skal mobning til livs? Hvad kan vi som forældre gøre? Og hvordan hjælper vi børnene, når de oplever grimme ting både i den virkelig verden og på internettet?

LIGE NU PÅ NOPA