Forskere har fundet fire forældretyper – er der en af dem, der passer på dig?

Her på Nopa fokuserer vi ofte på, hvad der former børns adfærd og valg – hvad der får dem til at samarbejde og lytte, og hvad der omvendt kan få børn til at være modvillige og kæmpe imod os. I denne artikel fokuserer vi på noget andet, nemlig hvordan vores adfærd som forældre påvirker børnenes, og vi ser nærmere på både fordele og ulemper ved forskellige personlighedstræk hos os voksne.

 

Den israelske forsker og psykolog Nira Kefir har udviklet det hun kalder for “fire livsstilsvalg”, som forældre træffer og som har betydning for vores børn. Disse livsstilsvalg er ikke udtryk for, hvem vi er som mennesker, men beskriver nogle af de valg vi træffer for at føle, at vi hører til og har betydning for andre. Glatter vi fx ud, når der er konflikter eller sørger vi for altid at være i kontrol, så er det noget som faktisk både kan påvirke vores børn positivt, men som også nogen gange kan få os til at handle anderledes, end vi måske egentlig helst vil.

Annonce:

 

Groft sagt kan vores “livsstilsvalg” inddeles i fire typer. Inddelingen er naturligvis grov og firkantet – og det er ikke sådan, at man ENTEN er det ene ELLER er det andet. Typisk vil der dog være en eller to kategorier, som passer bedre til en end de andre.

 

Det, der imidlertid gør inddelingen interessant, er, at den kan hjælpe os til at reflektere over det, vi gør som forældre. Ifølge eksperten, Ed.D. Jane Nelsen, har alle typer af livsstilsvalg nemlig både helt åbenlyse fordele, ligesom de også kan have nogle ulemper og påvirke vores børn på en anden måde, end vi måske helst vil.

 

Her kan du se de fire typer af valg og de fordele og ulemper, som typisk kan være knyttet til dem, når man er forælder.

 

1. Omsorgsfuld/blød. Voksne, der træffer omsorgsfulde valg, har typisk fokus på, at alle skal have det godt og rart.

 

De viser ofte børn, hvordan man er nem at være omkring, diplomatisk, forudsigelig (og derfor til at regne med) og er gode til at nyde de simple glæder i livet.

 

På den anden side kan de dog også nogle gange komme til at give efter for lidt for meget (for alle skal jo have det rart), og ender med at prioritere situationen højere end opdragelsen, hvilket kan få børnene til at opføre sig krævende. Hvis dette er noget du kan genkende, kan det ofte hjælpe at skabe faste rutiner, at inddrage børnene i at løse problemerne sammen (men stå fast på, at det skal gøres) og at øve sig på at lade børnene mærke de naturlige konsekvenser af deres handlinger.

 

2. Styrende/rigid. Voksne, der vælger at være styrende, er ofte ovenpå i situationerne og tager ansvar. De viser gerne børn, hvordan man udviser lederskab, lægger vægt bag sine ord (og derfor bliver taget alvorligt) og hvordan man kan være vedholdende.

 

Annonce:

De kan dog også komme til at være for rigide og kontrollerende, hvilket faktisk kan få børn til at lave ekstra modstand eller være for “pleasende”. Hvis dette lyder bekendt, kan det være en god ide at øve dig på at give slip, give børnene mulighed for at træffe egne valg og involvere dem i beslutninger, ligesom det kan være godt at øve sig på at stille nysgerrige spørgsmål, så børnene “får lov” til at tænke selv.

 

3. Hensynsfuld/pleaser. Voksne, der er særligt hensynsfulde, er tit gode til at lære børn, hvordan man er venlig, betænksom og rolig.

 

De lærer også børn, hvordan man skaber fred og finder kompromisser, og påvirker dem tit til frivilligt at hjælpe andre.

 

Men på den anden side kan de også ende med at børnene tager hensynsfuldheden for givet og at de bliver meget mere opmærksomme på at blive skuffede over det, de ikke får, end på at nyde det de har. Børnene kan også blive afvisende, fordi de føler, at der følger for høje forventninger med de voksnes alt for mange gode intentioner.

 

I denne situation kan det være særligt godt, at være opmærksom på at vise børnene tillid til, at de kan løse deres egne problemer.

 

Annonce:

4. Ambitiøs/overlegen. Voksne, der er ambitiøse, viser børn, hvordan man klarer sig godt og opnår nogle af de ting, man drømmer om. De lærer også børn, hvad det vil sige at gå efter kvalitet ligesom de motiverer børnene til at forfølge deres mål.

 

Omvendt kan det også nogle gange få børn til at føle sig utilstrækkelige, fordi det er svært at være “lige så god” som de voksne måske forventer.

 

I sådanne tilfælde kan det være en god ide at give slip på behovet for at have ret og i stedet sætte sig i børnenes sted. Børnene har også brug for at se, at det handler om at nyde processen, og at det kan være sjovt og humoristisk undervejs. Det er desuden vigtigt, at børnenes mening har værdi, for på den måde kan man styrke deres følelse af værd.

 

Kilder: Ph.D. Nira Kefir, “Personality and Priorities: A Typology” og Ed.D. Jane Nelsen, “Positive Discipline”

LIGE NU PÅ NOPA