Hvordan påvirker “curling” børn? Vi har set nærmere på forskningen

Den mest udbredte kritik af os moderne forældre er, at vi “curler” for meget. Vi skærmer vores børn for modstand, hjælper dem for meget, blander os for meget og ruster dem ikke til at klare sig selv.

 

Men er billedet virkelig så sort/hvidt, som man ofte kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat om forældre?

 

Vi har set nærmere på forskningen, og giver her et mere nuanceret billede af den moderne forælder anno 2016.

 

Den moderne forælder

Der er meget diskussion af moderne forældre både i Danmark og i andre lande. Herhjemme bruger vi begrebet “curlingforældre”, mens man på engelsk taler om “helicopter parents”.

 

Begge begreber beskriver samme tendens: At vi er FOR involverede i vores børns liv, ikke tør lade dem ude af syne og ikke giver dem plads til at gøre sig deres egne erfaringer.

 

I Danmark er det et område, vi mener meget om, men omfanget af deciderede forskningsstudier, der undersøger fænomenet, er begrænset. Internationalt er der dog de seneste år gennemført en del forskning, og den kan gøre os klogere på, om kritikken er berettiget.

 

Forskere har spurgt børnene

En af de førende internationale forskere i forældreskab er professor Laurence Steinberg. Igennem en hel karriere har han undersøgt, hvordan forskellige forældrestile påvirker børn – og det har han bl.a. gjort ved at spørge børnene selv.

 

I et af hans studier (som vi tidligere har fortalt om på Nopa) bad han 10.000 børn om at udfylde et spørgeskema om deres forældres adfærd. Og på tværs af børnenes køn, alder og sociale baggrund, var der særligt tre ting ved vores måde at være forældre på, som skabte glade, sunde og velfungerende børn.

 

De tre ting var, at forældrene var varme, respektfulde og stillede krav.

 

Børn er altså gladere i familier, hvor de voksne kombinerer støtte og forventninger, men hvor går grænsen? Og er der en tendens til, at vi hjælper for meget og stiller for få krav?

 

Når for meget hjælp skaber hjælpeløshed

Er det curling at køre sine børn til fritidsinteresser eller at bære deres gymnastikpose? Ikke nødvendigvis.

 

Den balancegang vi derimod skal være opmærksomme på, er, om vi overtager opgaver for børnene, som giver dem en grundlæggende følelse af ikke selv at kunne klare dem.

 

Ifølge et nyere forskningsstudie “blander” vi os for meget, når vi tager beslutninger for børnene, løser deres problemer eller blander os i konflikter, som de egentlig godt selv kan klare, og så kan det faktisk gå udover børnenes selvfølelse, så de føler sig mindre kompetente, end de egentlig er.

 

“Generelt er det negativt for børnene, hvis vi træder ind og gør ting, som barnet udviklingsmæssigt selv burde kunne klare,” siger professor Larry Nelson, som er en af forskerne bag studiet.

 

Det samme fænomen er netop blevet observeret i et andet studie. Her undersøgte amerikanske forskere 460 studerende mellem 18 og 25 år og deres forhold til deres mødre. Og det viste sig, at de unge mennesker, som havde mødre, der gav dem frihed til at tænke og handle selv, havde det bedre med sig selv, var sundere og var bedre i stand til at håndtere modgang.

 

Omvendt kunne forskerne se, at de studerende, hvis mødre “overtog for meget” og gjorde ting for børnene, som de egentlig godt selv kunne, havde det dårligere med sig selv, havde sværere ved at træffe beslutninger og havde generelt et lavere velbefindende.

 

Forskningen tyder altså på, at hvis vi som forældre fratager vores børn muligheder for at lære noget, som er vigtigt, så kan det virke mod hensigten. Så vil barnet nogle gange stå med en oplevelse af, at ’mor gør det, fordi jeg ikke kan selv’, og det kan give børnene en slags tillært hjælpeløshed.

 

Men man kan ikke sidestille det, at man hjælper sine børn og gerne vil være der for dem med curling, så hvordan finder man balancen?

 

Den rette balance

Grundlæggende viser de seneste års forskning to vigtige ting:

 

Børn har godt af, at vi stiller krav til dem (måske fordi vi på den måde viser dem, at vi ser muligheder i dem), og så har de brug for, at vi støtter dem på en måde, som ikke er overtagende, men som derimod viser dem tillid til, at de godt selv kan klare det.

 

Curling kan altså helt sikkert blive for meget, men hvor ofte det rent faktisk sker, er et helt andet spørgsmål. Ifølge et studie – som ganske vist er internationalt – er overdreven curling faktisk relativ sjælden.

 

Måske er det største problem altså ikke, at vi alle curler for meget, men at der bliver råbt “curling” til for meget?

 

I hvert fald risikerer det at skygge for den reelle – og vigtigste – debat, nemlig, hvordan vi som forældre konkret kan ruste vores børn, så de trives og får de bedste muligheder for at klare sig godt som voksne.

 

På Nopa plejer vi at kalde denne balancegange for “at være der for dem uden at gøre det for dem”.

 

Vil du vide mere? Her kan du se flere af Nopas artikler om moderne forældre:

Tre ting kendetegner forældre, der er trygge autoriteter

 

Skoleleders opfordring til forældre er delt næsten 120.000 gange

 

Hvordan påvirker din forældrestil dine børn som voksne? Nyt studie gør os klogere

LIGE NU PÅ NOPA