Her er det bedste, du kan gøre, hvis du vil have dine børn til at skændes mindre

Hvis du er forælder til to børn eller flere, er det helt normalt, hvis du ofte oplever skænderier, konflikter eller deciderede slåskampe mellem dine børn. Konflikter mellem søskende er faktisk så hyppige, at de kan opstå flere gange i timen, når børnene leger eller bruger tid sammen.

 

Men selvom det er almindeligt, at søskende skændes, så kan det også været ret opslidende eller irriterende. Her får du derfor en metode, du kan bruge som forælder. Ifølge forskere reducerer den antallet af konflikter, og gør børnene bedre i stand til at håndtere dem selv på en konstruktiv måde.

 

Børn skændes mest om ting

Hvor tit skændes søskende? Det har den førende familieforsker Laurie Kramer fra University of Illinois undersøgt ved at sætte en mikrofon op i børns værelser. Og resultaterne overraskede hende.

 

Ifølge hendes studier har søskende mellem 2 og 4 år typisk en uoverensstemmelse hver 10. minut, når de leger. Søskende i alderen 3-7 år skændes lidt mindre, nemlig “kun” hver 17. minut.

 

Spørger man danske forældre, er konflikter også noget, de kan nikke genkendende til.

 

Tidligere på året viste en undersøgelse fra Psykiatrifonden eksempelvis, at tre ud af fire forældre til børn mellem 1 og 18 år oplever, at deres børn skændes hver uge. Mere end hver fjerde fortæller endda, at deres børn har en konflikt hver eneste dag.

 

Skænderier er altså tilsyneladende hverdagskost.

 

I et studie har forskere spurgt en gruppe børn, hvad de skændes med deres søskende om, og her svarede 95 procent af mindre søskende og 93 procent af større søskende, at de primært bliver uenige over ting.

 

Spørgsmålet om, hvad der “mit”, og hvad der er “dit” fylder altså rigtig meget. Måske fordi børn allerede fra en tidlig alder har en veludviklet retfærdighedssans og har stærke følelser i forhold til det, der er “deres”.

 

Generelt er søskendekonflikter voldsommere end andre konflikter – og så kan de ofte være relativt ulige, fordi aldersforskellen betyder, at børnene ikke er lige modne. Det stiller nogle lidt særlige krav til os som forældre, når vi forsøger at hjælpe vores børn igennem konflikterne.

 

Undgå at være dommer – gør i stedet dette

Selvom vi måske tænker, at vi sagtens kan afgøre, hvad der er foregået (især hvis den ene fx har slået den anden), så er der alligevel altid en forhistorie, som vi ikke kender til.

 

Det er umuligt at være en fair dommer, og vi ender sandsynligvis med at forstærke nogle uheldige dynamikker mellem børnene, hvis vi prøver.

 

Men hvad virker så?

 

Som hovedregel er det godt altid at give børnene mulighed for at løse konflikterne selv, men hvis det ikke kan lade sig gøre, virker det ifølge forskere rigtig godt, hvis forældre i stedet “mægler”.

 

Helt konkret går metoden i alt sin enkelthed ud på altid at tale med børnene på samme måde i følgende fire skridt:

 

1. Indled med at gøre det klart over for begge børn, hvad reglerne er (fx at man skal dele, at man ikke må tage ting ud af hånden osv.) og få børnene til at acceptere, at det er reglerne.

 

2. Bed begge børn om beskrive, hvad der skete, og hvad de er enige om, og hvad de ikke er enige om. Har det mindre barn svært ved at sætte ord på, så hjælp forsigtigt ham eller hende ved at spørge “oplevede du, at…?” (uden at vælge side – selvfølgelig). Kommenterer børnene hinandens historier ved fx at sige “det er ikke fair”, så svar bare neutrale ting som “I synes begge to, at det er uretfærdigt”.

 

3. Opfordr børnene til at tale om deres hensigter og følelser i situationen. Få børnene til at sætte ord på, hvorfor de agerede, som de gjorde (igen hjælp gerne med ordene, hvis der er behov). Dette øger børnenes forståelse for modpartens perspektiv og udvikler deres empati.

 

4. Få børnene til at komme med forslag til løsninger på konflikten. Spørg børnene, hvad de tænker, de kan gøre for at finde en god løsning, så alle parter kan komme videre. Det er klart, at kompromisviljen afhænger af situationen, men generelt ser det ud til, at børnene mere villige til at indgå kompromisser, hvis der er en forælder, der hjælper.

 

Denne “mægler-metode” er testet af forskere og effekterne er positive. Børnene bliver markant bedre til at håndtere konflikterne på en konstruktiv måde, der opstår mindre negativitet mellem børnene, og de får en bedre forståelse for modpartens hensigter og “niveau” (de større søskende tager eksempelvis positivt hensyn til, at den mindre søskende “forstår” mindre eller ikke er lige så god til at argumentere).

 

På sigt reducerer det antallet af situationer, som ender i deciderede skænderier og styrker empatien og forståelsen børnene imellem.

LIGE NU PÅ NOPA