Skoler sætter nærvær på skoleskemaet – se de fascinerende resultater

I England er mere end 4.000 lærere inden for de seneste år blev uddannet til at lære børn at være til stede i nuet. Og det kan være til stor gavn for børnene, viser forskning. Det fortæller den britiske avis The Guardian.

 

Annonce:

Nærvær – eller mindfulness, som det også kaldes – handler helt grundlæggende om evnen til at stoppe op og være fuldstændigt til stede i nuet og acceptere det, som det er. En øvelse, der egentlig er simpel, men som i stigende grad er en udfordring for både børn og voksne i vores onlinefokuserede og hurtige verden.

 

Undervisningen involverer vejrtrækningsøvelser, meditation og simple udstrækningsøvelser. Børnene sætter sig eksempelvis stille og roligt på gulvet, lukker øjnene, holder hænderne på maven og trækker vejret dybt ind og ud. Imens guider en voksen med rolig stemme børnene, og minder dem om, at de skal huske kun at fokusere på deres vejrtrækning.

 

Det er i virkeligheden ret enkelt og tager kort tid, men det ser ud til at være ekstremt effektfuldt.

 

Forskning viser eksempelvis, at børnene oplever mindre stress og angst, får bedre relationer til deres kammerater, bliver bedre til at fokusere i skolen og bliver mere hensynsfulde og empatiske over for andre.

 

Forklaringen på, hvorfor nærvær har så stor betydning, er, at det område af hjernen børnene bruger, når de er tilstede, er det selvsamme område de bruger, når de skal koncentrere sig og når de skal styre deres indre følelsesliv.

 

Hvis børnene løbende og systematisk træner deres nærvær, er det faktisk nok til, at det trænes op som en muskel i hjernen, og derfor gør øvelsen gradvist børnene bedre til både at fokusere, men også til at tolerere stress, modgang og udfordringer.

 

På Nopa har vi den seneste tid sat fokus på, hvor meget ro betyder for børns trivsel og læring. På en skole i Baltimore har de afskaffet eftersidninger og sender ikke længere børn uden for døren efter de har indført et “hvilerum”, hvor børnene lærer vejrtrækningsøvelser og meditation. Og på en række skoler har de sat 15 minutters ’stilhed’ på skoleskemaet.

Annonce:

 

Herhjemme er der også skoler, som underviser børn i bl.a. meditation og yoga. Men udbredelsen er fortsat kun i sin vorden. Det kunne måske ellers være oplagt at sætte på skoleskemaet i eksempelvis den understøttende undervisning.

 

Øvrige kilder: Daniel Goleman, Focus – The Hidden Driver of Excellence og Daniel Goleman og Peter Senge, Triple Focus

LIGE NU PÅ NOPA