Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt

Spørgsmålet om, hvorfor nogle børn har succes, mens andre hægtes af, har interesseret forskere i årtier. I studie efter studie har man forsøgt at finde svar på, hvad det er for konkrete faktorer, som gør, at nogen børn lærer mere, har stærkere venskaber og generelt bare lykkes bedre.

 

Og selvom der selvfølgelig er mange forhold, som spiller ind, så er der særligt ét personlighedstræk, som på tværs af studier går igen. Den faktor er selvkontrol (forskere kalder det også nogle gang for selvregulering eller selvbevidsthed).

 

For mange klinger ordet “selvkontrol” ret negativt – og derfor kan du i denne artikel blive klogere på, hvad selvkontrol gør for børn, og hvorfor den har så stor betydning for deres liv.

 

Selvkontrol påvirker alle dele af børns liv

Annonce:

De seneste år har et stort antal studier dokumenteret, at børn og voksne med selvkontrol ikke alene er gladere, har en højere selvfølelse og er sundere end andre. Deres forhold til andre mennesker varer også længere og er mere tilfredsstillende. De er bedre til at håndtere stress, konflikt og modgang. Og så er de mere socialt kompetente, har bedre kammeratskaber og færre konflikter med andre.

 

Målt i forhold til andre egenskaber, der også har en grad af indflydelse på alle disse udmærkede resultater, kommer selvkontrol ud i toppen.

 

Men hvorfor betyder selvkontrol så meget?

 

Indre styring

Helt grundlæggende handler selvkontrol om, at børn udvikler en form for “indre styring”, som gør dem i stand til at være de personer, de gerne vil være frem for at forsøge at gøre det, der er “populært” eller som de “tror”, de andre synes, de skal være.

 

Det handler om, at børn lærer at styre efter, hvad der er “rigtigt” og hvad der er “forkert”, hvad er mig og hvad er ikke mig.

 

Når børn er små udvikler de deres selvkontrol, når de skal lære at dele, vente på tur og når de skal lære at styre deres følelser, så de ikke råber og skriger, slår, sparker eller svarer igen.

 

I skolen har børn brug for selvkontrol, når de skal være vedholdende og når de skal holde fokus. Men de har bestemt også brug for den, når de er sammen med deres kammerater. Det er faktisk en evne, de bruger hver eneste gang, de skal udvise empati og hjælpsomhed.

 

Eksempelvis ved man fra studier, at selvkontrol får børn til at være tålmodige og tilgivende over for andre, mens manglende selvkontrol omvendt får børn til at sladre, bagtale, lyve og miste temperamentet.

 

Selvkontrol er noget alle børn gradvist kan lære i løbet af deres barndom. Det kommer dog ikke af sig selv, og det tager lang tid. Men når forældre er gode til at hjælpe børn med at finde ro, opfordrer dem til at sætte ord på følelser og generelt taler med dem og tager dem alvorligt, så styrkes børnenes selvkontrol.

 

Nedenfor har du nogle tips til, hvordan du konkret kan gøre det i hverdagen.

 

1. Skab ro

Den absolut vigtigste forudsætning for at børn kan lære at bruge deres selvkontrol, er, at de kan finde ro. Når man er meget ked af det, vred eller råber, så kommer man ofte til at sige ting, som man ikke mener eller at stå fast på synspunkter, som egentlig er for firkantede (“det er miiin bil”).

 

Annonce:

Når man omvendt finder roen, er det meget nemmere at forholde sig til situationen på en mere reflekteret og smidig måde. Man kan sætte sig ind i andres perspektiv (“XX blev ked af, at han ikke måtte prøve bilen”) og se det lidt større billede.

 

I praksis er vejrtrækningsøvelser den mest effektive metode. Fortæl med rolig stemme, hvordan børnene skal trække vejret dybt ind og ud. Så snart der er ro på, kan I begynde at tale om situationen.

 

Det er også et værktøj, som børnene kan bruge, når de ikke er sammen med os forældre. Det er derfor godt at lære børnene, at de altid skal trække vejret dybt, når følelserne er ved at løbe lidt af med dem.

 

1. Sæt ord på følelser

Følelser er noget af det, der udfordrer børns selvkontrol allermest. Det betyder bestemt ikke, at deres følelser er forkerte eller skal undertrykkes, men mange kan de overmande børnene og få dem til at miste nuancerne.

 

I disse situationer styrker det børnenes selvkontrol, hvis vi hjælper dem med at sætte ord på det, de oplever i stedet for at minimere eller “afvise” det børnene går igennem.

 

Undgå at sige ting som “der er ikke noget at være ked af”, “det skal du ikke være bange for” “slap af” eller “der er ikke nogen grund til at blive vred” og beskriv i stedet det børnene går igennem: “Jeg ved, at det er skuffende”, “det gjorde dig virkelig ked af det, hva’?”, “nogle gange kan man godt blive bange for…”, “nervøsitet er en helt naturlig følelse, når man skal…” osv.

 

Når vi på denne måde undgår at “afvise” børnenes følelser, viser vi dem, at vi tager dem alvorligt og med tiden lærer børnene derfor også at tage sig selv alvorligt.

 

3. Sig til børnene, hvad de skal gøre i stedet for at sige, hvad de ikke skal gøre

Kernen af selvkontrol handler om at give børn et indre kompas, hvor de selv bliver i stand til at navigere efter det, der er rigtigt og forkert. Men hvis børnene skal kunne gøre det, kræver det, at vi voksne er tydelig omkring, hvilken adfærd, der er “rigtig”.

Annonce:

 

Derfor er det en god ting at vænne sig af med at sige ting som “stop nu”, “lad nu være med det der”, “jeg vil ikke have det” osv. for i stedet at sige konkret, hvad det er for en adfærd du gerne vil se: “Jeg vil gerne have, at du hjælper mig/taler roligt/venter et øjeblik/gør tingene, når jeg beder om dem/osv.”

 

Vil du vide mere?

Et af de mest kendte forsøg, der har testet betydningen af selvkontrol, er det såkaldte “Skumfidusforsøg”. Det kan du se mere om her:

 

 

Kilder: Alle studier vedrørende selvkontrol er præsenteret i bogen “Klog er noget, man øver sig på” af Sofie Münster (Politikens Forlag).

 

I artiklen trækkes på følgende studier: J.P. Tangney, R.F. Baumeister & A.L. Boone, ”High Self-Control Predicts Good Adjustment, Less Pathology, Better Grades, and Interpersonal Success,” Journal of Personality 72 (2004): 271-324; A.W. Crescioni, J. Ehrlinger, J.L. Alquist, K.E. Conlon, R.F. Baumeister, C. Schatschneider & G.R. Dutton, ”High Trait of Self-Control Predicts Positive Health Behaviors and Success in Weight Loss,” Journal of Health Psychology (i pressen); A. Bandura, ”The Primacy of Self-Regulation in Health Promotion,” Applied Psychology 54 (2005): 245-54, A.L. Duckworth, T.S. Gendler & J.J. Gross, ”Self-Control in School-Age Children,” Educational Psychologist 49:3 (2014): 199-217; P. Karoly, ”Mechanisms of Self-Regulation: A Systems View,” Annual Review of Psychology 44 (1993): 23-52; J.J. Gross, J.M. Richards & O.P. John, ”Emotional Regulation in Everyday Life,” i: Emotion Regulation in Families: Pathways to Dysfunction and Health, D.K. Snyder, J.A. Simpson & J.H. Hughes (Washington, DC: American Psychological Association, 2006).

LIGE NU PÅ NOPA