Børns bøn til forældre: Sådan hjælper I os bedst med livet online

”Jeg taler ikke med mine venner om det, for jeg kan jo se, at de også ser de ting. Og så er det bare normalt at gøre sådan på sociale medier, man gider jo ikke tale om det samme to gange, for inden jeg kan mærke, at det har gjort mig ked af det, er der jo noget nyt i gang. Jeg taler heller ikke med mine forældre om det. Heller ikke når jeg er ked af noget, mine venner har gjort eller skrevet, eller hvis der er sket noget, jeg synes er ubehageligt.”

 

Sådan fortæller Laura, der går i 8.klasse, og hun er ikke alene. Langt fra faktisk.

 

Gennem de seneste år har flere hundrede interviews med børn tegnet samme billede: De fleste børn taler ikke med deres forældre om det, de gør online. Måske fordi vi som forældre ikke nødvendigvis forstår de medier og platforme, som børnene benytter.

 

Men spørger man børnene selv, så vil de rigtig gerne dele deres online liv med deres forældre. Ifølge dem, er det faktisk den største hjælp, vi kan give dem.

 

Det gælder både gode og dårlige oplevelser. Og det gælder så snart børn har en mobiltelefon, for selvom de ikke er aktive på sociale platforme som Facebook og Snapchat, så er de sociale på kryds og tværs både på telefonen og på computeren.

 

Både små og store børn vil gerne tale med deres forældre

Som forældre står vi på sidelinjen til fodboldkampen, taler om det, der sker i skolegården eller til fritidsaktiviteter, og kender vores børns venner bedre end vores forældre kendte vores venner.

 

Men når det kommer til børns liv på nettet, så fylder de ikke så stor en del af samtalen. Livet, der leves på sociale medier, er og bliver børnenes egen hemmelighed.

 

”Vi taler med vores forældre om det, hvis der er konflikter til fodbold, men det er som om, at vores verden på sociale medier kun er vores, og det føles ikke så rart” siger Nikolaj på 14 år, der er aktiv på Facebook og Snapchat.

 

Phillip på 10 år er enig. ”Jeg har oplevet mange ting, som jeg har været i tvivl om eller ked af, og som jeg måske ikke ville have været så ked af, hvis jeg havde snakket med min mor om det,” fortæller han.

 

Det er abstrakt at forholde sig til, men børns sociale liv online er en kæmpe del af deres hverdag og identitetsdannelse.

 

Det er fyldt med indtryk, der afføder spørgsmål og tvivl, kommentarer og oplevelser, der – hvis de skete uden for skærmen – ville kræve en form for handling fra os som forældre. Ofte endnu flere, fordi de er tilgængelige mange timer hver dag, og det betyder noget for børns trivsel at dele den verden med de voksne, som er tættest på dem.

 

”Jeg tror bare, jeg mangler at snakke om alle de ting, som jeg oplever. Det kan godt være de ting, som jeg bliver ked af, men det er lige så meget bare det, jeg bliver i tvivl om, eller hvis jeg har spørgsmål,” siger Laura.

 

Børn vil gerne fortælle om både stort og småt

Det er på sin vis et paradoks. Vi kalder det for ”sociale medier”, men mange børn føler sig faktisk ensomme, når de bruger dem, fordi de er helt alene om at skulle forholde sig til nogle svære ting, mens de sidder med deres mobil.

 

”Jeg føler mig meget alene, for selvom vi er flere venner sammen på sociale medier, så taler vi jo ikke om tingene, fordi vi jo oplever det sammen. Vi tror, at vi alle er ok med det. Men det er jeg ikke altid, og det er lidt umoderne at snakke med vennerne om det. Det er ikke cool. Lidt ligesom vi heller ikke snakker om det, når vi er kede af noget, en har sagt til fodbold,” siger Nikolaj.

 

Spørger man børnene, så fortæller de samstemmende, at de gerne vil dele både stort og småt om deres liv online.

 

De fleste børn har nemlig haft oplevelser, der har sat spor hos dem. Det behøver langt fra handle om hård mobning eller kontakt med fremmede, men små ting som hvad et like betyder eller hvad det betyder at have venner/ikke venner, regler om billeder, chats osv.

 

For os kan det måske virke som små ting, men for børnene er det en ekstrem vigtig og integreret del af deres sociale liv og venskaber.

 

”Jeg vil faktisk gerne tale med mine forældre om det nogle gange, men jeg tror, de synes, det er åndsvagt,” siger Phillip på 10 år og sætter dermed ord på den fælles opfattelse hos børn, der tror, at forældre synes, sociale medier er dårligt for dem.

 

”Og derfor snakker vi bare ikke om dem, men det er jo MIT liv, så jeg vil meget gerne,” understreger Nikolaj.

 

Men hvordan kommer man så i gang? Her får du et nogle konkrete råd til børn i alle aldre:

 

1. Hvornår ved jeg, at det er relevant for mit barn?

Så snart dit barn kan være i kontakt med andre via computer, iPad, telefon, er der tale om et socialt medie, og dermed er det relevant løbende at tale med dit barn.

 

Overskriften for alle sociale medier er nemlig at kunne dele, forbinde og følge med og kommentere. Man deler billeder, ord, meninger og netværk. Man forbinder med mennesker, holdninger og interesser og følger mennesker, holdninger, aktiviteter og nyheder.

 

Derfor er sociale medier ikke kun Facebook, Instagram og Snapchat, der ellers ofte stjæler den negative opmærksomhed. I princippet er SMS også en form for socialt medie, hvor børn kan skrive til hinanden, have fælleschat, sende billeder og dele billeder videre. En god færd på sociale medier indeholder dermed også høj bevidsthed, der starter med SMS.

 

Derudover er mange børn på spil og online-fora på iPad ellerede fra 5 års alderen. Her kan de skrive med andre, blandt andet i forbindelse med en spil og leg. De er med andre ord på sociale medier allerede, når de er på Moviestarplanet eller spiller på Momio.

 

Vigtigt: De store spillere som Facebook og Youtube stjæler ofte opmærksomheden, men der er mange børn og unge, der har udfordringer på mange andre medier – og allerede fra en tidlig alder.

 

2. Hvordan kommer man i gang med samtalen?

Det er vigtigt ikke at have nogen løftet pegefinger, men derimod vise børnene, at vi tager deres online liv lige så alvorligt som deres fysiske venskaber.

 

Vis dit barn, at det, der interesserer ham eller hende også interesserer dig, så vil dit barn måske åbne op og fortælle, hvorfor det er spændende.

 

Det kan du gøre ved helt lavpraktisk at spørge ind til det interessante/gode ved sociale medier og anerkende svarene:

 

”Jeg kan forstå, at det her med de sociale medier er interessant for mange. Er det også det for dig?”

 

”Hvad er godt ved de sociale medier?”

 

”Hvilke sociale medier er du på? (hvis overhovedet)”

 

”Hvem af dine venner er også på?”

 

”Hvilke spil, spiller du? Kan du kommunikere med andre derinde?”

 

Svarene og den gode dialog gør det nemmere for dig at tage emnet op løbende. Og derigennem at kommunikere nogle regler eller rammer, der passer til dig og dit barn:

 

”Du fortalte sidst, at man af dine venner er på, men er du venner med personer, du ikke kender?”

 

”Ved du så også, hvordan du sikrer dine privatindstillinger?”

 

”Hvilke billeder kan du lide, og hvilke billeder lægger du op?” (godt til en snak om, hvad man må og ikke må)

 

Lykke Møller Kristensen er en af Danmarks førende eksperter i børn og sociale medier. Gennem de seneste år har hun interviewet flere hundrede børn for at afdække, hvordan de oplever livet online. På Nopa giver hun os de kommende måneder et enestående indblik i børnenes verden, og gør os som forældre klogere på, hvad de oplever, og hvordan vi bedst mulig kan støtte vores børn. Hun er desuden forfatter til bogen “Børn og sociale medier”, rådgiver skoler og lærere og bliver ofte brugt som ekspert på bl.a. TV2. Læs mere på http://boernogsocialemedier.dk/

LIGE NU PÅ NOPA