Følger du valget? Her er det, du skal tænke over, inden du skriver på sociale medier

Vi tror måske, at det værste, børn kan læse, er når voksne har et hårdt sprogbrug overfor hinanden.

 

Men det er det ikke.

 

For selv om det er vigtigt at være det gode eksempel på sociale medier, er det noget andet, der rammer børnene hårdt, når de ser voksne og forældres opdateringer på sociale medier: Angst, mismod, frustration.

 

”Min mor skrev engang på sociale medier ved et terrorangreb, at hun ikke troede på en god verden mere. Så blev jeg bange.”

 

Når børn bliver spurgt, fortæller de, hvordan de kan blive bange eller kede af det ved at læse voksnes ord på sociale medier. Det kan være opdateringer om sygdom, død, stress eller almindeligt mismod om verdens tilstand.

 

“Min moster skrev engang om en undersøgelse, der viste, at hun nok ville overleve. Jeg vidste ikke engang, at hun var syg.”

 

Vi tænker måske ikke over det, men vores børn (og vores søskendes og venners børn) læser med – også selv om vi egentlig henvender os til voksne på sociale medier. Det er hård læsning for børn, hvis de pludselig skal se, at deres moster er alvorligt syg, eller at deres far har været nede med stress, uden at de vidste det. Og måske endda i bussen på vej i skole eller i frikvarteret.

 

Men det er også hårdt for børn at læse om et kollektivt mismod, for eksempel i forbindelse med valget i USA:

 

”Hvis Trump bliver præsident, går verden under.”

 

”Jeg krydser fingre for, at Clinton vinder, for ellers har jeg ingen fremtid.”

 

Børn har for længst læst, at der er valg i USA. De tror på deres forældre, og selv om samtalen i hjemmet ikke nødvendigvis bærer præg af mismod, så slår ordet hårdt, hvis de logger på Facebook og ser følgende (som er konkrete eksempler fra denne morgen):

 

”Hvad er det for en verden, vores børn skal vokse op i.”

 

”Jeg har mistet troen på mennesker!”

 

”Verden falder sammen.”

 

”Verdens undergang.”

 

Vi kan som voksne mene det mere eller mindre alvorligt eller være med på en kollektiv bølge, men det er svært for børnene at afkode, og uanset hvad, så læser børnene med, og ord slår hårdt, for børnene læser dem ofte i situationer, hvor de ikke kan spørge ind til det, der står, men i stedet kun danne billeder i sit eget hoved.

 

Et godt råd er derfor at tænke på alle sine læsere en ekstra gang, inden man farer til tasterne. Og hvis ikke vi viser børnene, at der altid er håb endnu, hvem skulle så?

 

Lykke Møller Kristensen er en af Danmarks førende eksperter i børn og sociale medier. Gennem de seneste år har hun interviewet flere hundrede børn for at afdække, hvordan de oplever livet online. På NOPA giver hun os de kommende måneder et enestående indblik i børnenes verden, og gør os som forældre klogere på, hvad de oplever, og hvordan vi bedst mulig kan støtte vores børn. Hun er desuden forfatter til bogen “Børn og sociale medier”, rådgiver skoler og lærere og bliver ofte brugt som ekspert på bl.a. TV2. Læs mere på http://boernogsocialemedier.dk/

LIGE NU PÅ NOPA