10 menneskelige færdigheder, som ruster børn til livet

På NOPA har vi set nærmere på forskningen og har her samlet 10 “dyder”, som er vigtige for, at børn bliver i stand til at skabe et liv, hvor de har det godt og føler, at de har muligheder. 10 menneskelige færdigheder, som vi alle sammen kan lære vores børn i løbet af barndommen (bemærk, at alle links åbner i et nyt vindue).

 

1. Tænker “hvad føles rigtigt” i stedet for “alle de andre gør det”

Evnen til at kunne styre sig selv og dermed kende forskel på, hvad er “mig” og hvad er “ikke mig” er den egenskab, som bedst forudsiger, hvordan børns liv udvikler sig som voksne. Den kaldes ofte for “selvkontrol”, og de seneste år har et stort antal studier eksempelvis dokumenteret, at børn og voksne med selvkontrol har en højere selvfølelse og er bedre til at håndtere stress, konflikt og modgang.

 

Selvkontrol er vigtig, fordi det er den evne, der gør os i stand til at leve efter vores “egne” regler og værdier frem for blot at gøre det, der er populært eller det de andre gør.

Annonce:

 

2. Lægger mærke til andre

Empati får os til at opdage og vise hensyn til andres behov. At lægge mærke til andre handler således om at se andre og interessere sig for dem – også de mennesker, som ikke er ens bedste venner. For børn er det derfor godt at lære simple ting som at sige “godmorgen” til alle børn, smile og se andre i øjnene og at huske at spørge “hvordan har du det?”, hvis der er et barn, som ser ud til ikke at have det så godt.

 

Forskning har vist, at empati forebygger mobning og at empatiske børn er venligere, gladere og udviser et større moralsk mod end andre.

 

3. Er venlig over for andre

Et forskerhold har dokumenteret, at venlighed spreder sig som ringe i vandet. Når vi som mennesker modtager en sød og positiv handling fra andre, så “giver vi det videre” ved selv at udvise samme adfærd overfor andre mennesker, når vi færdes i nye sammenhænge.

 

Selv helt små ting gør en forskel, fx at smile til fremmede i supermarkedet, at tilbyde at hjælpe andre, holde døren for andre osv.

 

4. Bliver aldrig for stor til at lege

Leg er en integreret del af alle børns barndom, men det er noget vi med fordel kan lære børn at holde fast i.

 

Ifølge en førende legeforsker handler leg nemlig om at finde ud af, hvem man er som menneske. Hvem er jeg, hvad kan jeg, hvad kan jeg lide, hvad kan min krop osv., og det gør børnene konkret ved at eksperimentere, teste grænser og prøve alt muligt af. Leg gør os altså frie og skaber et rum, hvor vi tør mere og “slipper kontrollen” – og det er noget vi kan gavne af hele livet, også selvom vi er blevet voksne.

 

5. Er god til at se situationerne fra flere sider

Når forskere undersøger, hvilke mennesker, der har det, som de betegner som et højt velbefindende, så er evnen til at se tingene fra flere sider en af de egenskaber, der går igen.

 

Psykologer kalder det nogle gange for “kognitiv fleksibilitet”, og den gør børn gode til at løse problemer, fordi de ser nuancerne, har øje for andre vinkler og ser forskellige muligheder. Det er forudsætningen for at både børn og voksne kan bringe sig selv videre og finde nye løsninger eller ideer, hvis det man lige har gjort ikke virker.

 

6. Tænker “jeg kan gøre en forskel” i stedet for “det er lige meget, hvad jeg gør”

Ansvarsfølelse handler om at have en grundlæggende tro på, at vi selv som mennesker kan påvirke, hvordan tingene udspiller sig. “Hvis jeg øver mig rigtig meget på at sparke til bolden, bliver jeg bedre til fodbold” eller “hvis jeg er en god ven, bidrager jeg til at gøre fællesskabet i klassen stærkere”.

 

Annonce:

Ansvar handler altså om at lære, at vores valg har en betydning og om at give os en grundlæggende følelse af, at vi altid har handlemuligheder. Ikke fordi vi altid har indflydelse på alting, men fordi vi øger sandsynligheden for at have indflydelse, hvis vi gør noget.

 

Forskning viser, at denne evne er afgørende for udviklingen af børns selvstændighed, og som voksne øger den vores tiltro til, at vi har kontrol over vores eget liv.

 

7. Bevarer nysgerrigheden

 

Biologisk er børn “programmeret” til at udforske verden, og instinktivt er de drevet af at prøve ting af og lære nyt om sig selv og den verden, de lever i. De har en fantastisk motivation for at lære – og desto længere vi kan hjælpe dem med at bevare den (gerne indtil de bliver gamle), des større en glæde vil børnene have ved at blive klogere.

 

I løbet af barndommen handler det om, at vi som voksne bliver ved med at vise børn, hvor mangfoldig verden er, og om at give dem friheden til at udforske (også selvom det sviner eller vi som forældre ved, at det ikke virker…). Helt konkret kan vi vise børnene, hvad de gerne må i stedet for at sige “nej” i alle de situationer, hvor det er praktisk muligt.

 

8. Giver ikke op, når noget er vigtigt

Når forskere skal undersøge, hvilken egenskab, som betyder mest for “succes”, så er vedholdenhed – eller grit, som man kalder det på engelsk – en af de mest betydningsfulde. Eksempelvis har et studie vist, at evnen til at blive ved betyder dobbelt så meget for børns faglige resultater i skolen som deres intelligens.

 

Vedholdenhed er ikke det samme som, at man aldrig må give op, men om at give sit bedste til de ting, der er vigtige for en – især når man oplever tilbageslag, nederlag eller “sten på vejen”.

 

9. Kan sætte sig selv til side

Nogle gange er det vigtigt at kunne sætte sig selv til side. Man udtrykker eksempelvis ikke skuffelse over en gave man ikke blev specielt glad for, for i sådan en situation handler det om at vise taknemmelighed for, at andre har tænkt på en.

Annonce:

 

At kunne udskyde sin umiddelbare behov er altså en måde at vise hensyn til andre på – og forskning viser, at netop den evne styrker vores sociale relationer og gør både børn og voksne mere socialt kompetente.

 

10. Tror på, at tingene kan forandre sig

Et godt liv er ikke det samme som, at man altid skal være glad eller aldrig må være ked af det. En afgørende forudsætning er derimod, hvordan børnene forholder os til det, når de møder modstand. Betragter de det som noget permanent (jeg er ikke klog nok, jeg passer ikke ind, det er ikke noget for mig, jeg kan aldrig lære det, osv.), eller opfatter de det som noget midlertidigt (jeg har ikke brugt nok tid, jeg skal øve mig lidt mere, det er begyndervanskeligheder, osv.).

 

Opfatter man tingene som noget midlertidigt – tror på grundlæggende på, at tingene kan forandre sig – så får man det bedre både når man er barn og når man er voksen viser forskning.

 

 

Alle disse ti menneskelige færdigheder er nogle, som forskning viser os er vigtige, men spørgsmålet er jo så, hvad der er vigtigst hjemme hos jer? Måske synes I, at der mangler noget på listen? Del din mening på Facebook-opslaget, så samler vi op på jeres reaktioner i en opfølgende artikel.

 

Yderligere kilder: D. S. Yeager og G. M. Walton, ”Social-Psychological Interventions in Education: They’re Not Magic,” Review of Educational Research 81:2 (2011): 267-301, Sofie Münster, “Klog er noget, man øver sig på”, Politikens Forlag, PhD Madeline Levine, “Teach Your Children Well – Parenting for Authentic Success”, Adam Grant, “Originals”.

LIGE NU PÅ NOPA