Hvad lærer Disney-prinsesser egentlig vores døtre? Det har forsker undersøgt

Merida, Askepot, Snehvide, Rapunzel og Mulan. De er kendt og elskede af piger verden over. Umiddelbart skønne og ganske harmløse, men er tegnefilmsprinsesserne egentlig gode forbilleder for vores døtre?

 

Nej. I hvert fald ikke entydigt. Sådan lyder det fra forsker ved Bringham Young University Sarah Coyne. Hun har gennemført mere end 80 studier af køn, udviklingspsykologi og medieindflydelse, og hun har blandt andet også studeret børn og Disney-kulturen. Hendes konklusion er, at den potentielt begrænser vores piger ved at gøre dem mere mindre modige og mere modtagelige over for kvindelige stereotyper.

 

Hun står blandt andet bag et forskningsstudie af 198 børn i 3-5 årsalderen, hvor man gennem et år studerede i hvor stort omfang, de så Disney prinsessefilm og legede med tilhørende merchandise.  96 procent af pigerne og 87 procent af drengene havde set såkaldt Disney Princess media. Ud af dem legede 61 procent af pigerne med prinsesselegetøj mindst en gang om ugen, mens kun 4 procent af drengene gjorde det samme.

 

Forskningsforsøget konkluderer, at det medfører kønsstereotypisk opførsel. Det kan have den konsekvens, at piger ikke vil lege med ting, de ikke opfatter som feminine. Endvidere siger Coyne, at selvsamme piger mener, at der er ting, de ikke kan eller bør på grund af deres køn.

 

“De er ikke sikre på, at de kan finde ud af matematik og fysik. De kan ikke lide at blive snavsede og eksperimenterer mindre end andre,” siger hun. Forskningen viser endvidere, at piger, der har det dårligt med deres egen krop, leger mere med Disney-prinsesser –  sandsynligvis fordi de søger forbilleder at spejle sig i, som de betragter som smukke. Kva disse, ofte kunstige idealer, får piger allerede i 3-4 års alderen opfattelsen af, at de skal være tynde og pæne for at være gode nok.

 

Coyne mener ikke, at man skal undgå, at ens døtre leger med tegnefilmsprinsesserne og tilhørende merchandise. Men, tilføjer hun, det er er vigtigt, at forældre snakker med børnene om deres legetøj, kropsidealer og eksponerer dem for forskellige former for leg og produkter, så de bliver inspireret til at udvikle sig som helstøbte mennesker.

 

For begge køn er det også essentielt, hvordan forældre taler om prinsesser generelt:

 

Piger har godt af at blive talt om som mere end små prinsesser. De har ifølge professor Coyne også brug for at høre, at de er kloge, de skal anerkendes for deres indsats, og at deres kroppe kan gøre fantastiske ting.

 

Senest er LEGO gået foran og har lanceret superhelte-piger:

 

lego-dc-super-hero-girls

 

Kilder: Sarah M. Coyne, Jennifer Ruh Linder, Eric E. Rasmussen og David A. Nelson, Pretty as a Princess: Longitudinal Effects of Engagement With Disney Princesses on Gender Stereotypes, Body Esteem, and Prosocial Behavior in Children, Child Development, Science Newsline: Disney Princesses: Not Brave Enough, Science Daily: Disney princesses: Not brave enough, say researchers, om Sarah M. Coynes studier og Time: Here’s a First Look at LEGO’s New ‘Super Hero Girls’ Collection

LIGE NU PÅ NOPA