Her er et godt svar, når dine børn er bange for noget

“Jeg tør ikke.” Frygt er en meget almindelig følelse hos børn. De bliver bange for mørke, for hunde, for vand, for højder, for ikke at have nogen at lege med eller for at hilse på fremmede. Det er helt naturligt – men hvad er egentlig det gode svar, når der er noget, børn ikke tør?

 

Børn kan ikke undgå at blive bange nogle gange

Forklaringen på hvorfor børn ofte bliver bange skal især findes i ét lille bestemt område af hjernen, som hedder “amygdala”. Det er ikke større end en mandel, men på trods af dets beskedne størrelse har det stor indflydelse på vores følelser og reaktioner.

 

Amygdalas “job” er at få os mennesker til at reagere hurtigt på følelser, især vrede og frygt, hvilket kan være ganske nyttigt i nogle situationer. Tænk eksempelvis på, hvordan du reagerer, når du er ved at snuble over noget. Før du når at tænke, føler du en frygt for at falde og slå dig, og den følelse får dig til at reagere lynhurtigt, så du kan tage fra på en god måde. Det er smart.

Annonce:

 

I andre situationer er det dog mindre smart at føle frygt, for der er der reelt ikke noget at være bange for. Det er ikke “farligt” at hilse på en voksen, man ikke har mødt før, men sådan føles det for nogle børn, fordi det er det signal, de får fra deres hjerne.

 

Faktisk bliver børn oftere bange end alle os andre, fordi den del af hjernen, hvor amygdala er placeret, er langt mere udviklet hos dem, end de mere avancerede områder, som hjælper børnene til at tænke rationelt, finde ro og forholde sig mere nuanceret til situationerne.

 

Det er altså et vilkår, at børn bliver bange, men hvordan hjælper vi bedst igennem det?

 

1. Svar dette – hver gang

Hvad svarer vi forældre typisk, når børn siger, at de er bange? Ja, enten “der er ikke noget at være bange for” eller “der sker ikke noget.”

 

Men selvom vi har ret, så kan svar som disse faktisk være med til at forstærke børns frygt.

 

Det kan måske virke lidt ulogisk, men når vi “afviser” følelsen sender vi ubevidst et signal til børnene om, at deres følelse er forkert eller ubegrundet. Det giver ofte endnu mere næring til den oprindelige følelse, fordi børnene ikke aner, hvad de så skal stille op med den. Det eneste de står tilbage med er: “Forstår min mor/far ingenting af, hvad jeg siger?!?”

 

Derfor virker det langt bedre, hvis du i stedet svarer:

“Du tør bare ikke sove i mørke – endnu”

“Du tør bare ikke klappe hunde – endnu”

“Du er bare ikke tryg ved test i skolen – endnu”

 

Pointen er altid at sætte ord på, hvad børnene er bange for og herefter tilføje “endnu”. Når du holder fokus på at bruge ordet “endnu”, viser du nemlig børnene, at det ikke er en blindgyde eller noget de aldrig kommer til at turde (vi har tidligere skrevet om betydningen af ordet “endnu” her). På den måde får de en grundlæggende tro på, at tingene kan ændre sig, og de bliver ikke fastholdt i deres frygt. Selvom de ikke tør nu, kan det sagtens være, at de tør på et tidspunkt.

 

På denne helt enkle måde viser du både forståelse for børnenes frygt samtidig med, at du også viser dem, at du tror på, at de kan overkomme den. Herefter kan det være rigtig godt at følge op med punkt 2 og 3.

Annonce:

 

2. Sæt gerne ord på, hvorfor børnene føler, som de gør

Børn kan faktisk rigtig godt lide at forstå, hvorfor de har det, som de har, og derfor er det en rigtig god ide at følge “endnu” op med en snak om, hvorfor børnene føler, som de gør.

 

Forskning har vist fascinerende resultater, når voksne hjælper børn på den måde. I et studie blev en gruppe eksamensramte elever eksempelvis instrueret i at se deres spændthed som noget, der forbedrer deres ydeevne – en lille forskel, som dog medførte, at de fik bedre karakterer til eksamen sammenlignet med kontrolgruppen.

 

Det handler helt enkelt om at hjælpe børnene med at forstå deres følelser ved konkret at fortælle dem, hvorfor de har dem:

 

“Når vi bliver bange, er det fordi vores krop skal noget, som den ikke har prøvet før. Så bliver den helt spændt og man kan mærke det i maven, men det gør faktisk ikke noget, for når vi har det sådan, er vores krop mere klar og vi har mere energi, end vi plejer. Ofte klarer man det endda bedre, når man har det sådan, fordi ens hjerne tænker hurtigere og er mere fokuseret.”

 

Du kan også sagtens bruge det til mindre børn. Her handler det bare om at forenkle sproget: “Sådan har man det, når man skal prøve noget nyt” eller “man kan få helt ondt i maven”.

 

Pointen er at vise børnene, at følelserne er naturlige og dermed ikke forkerte, for det gør det langt lettere for børnene at forholde sig til dem.

 

3. Bryd udfordringen ned i små skridt og tag det i børnenes eget tempo

Rund gerne af med at tale om den konkrete udfordring, som dit barn er bange for. Husk dog altid, at det skal være børnenes egen “rationelle hjerne”, der skal overbevise dem – ikke dig.

Annonce:

 

Samtalen behøver ikke nødvendigvis foregå i situationen – måske det er mere passende et par timer efter. Hjælp stille og roligt dit barn med at forholde sig til, hvordan han mon vil have det, hvis han gør det (stolt, glad), hvordan han vil have det, hvis ikke han gør det (lettet, men også lidt skuffet over sig selv) og – vigtigst – hvordan han på trods af sin frygt vil kunne gøre det alligevel (tal om, hvad der præcis kommer til at ske i situationen: “først går du op på vippen, så mærker du …, så siger du til dig selv, at … osv.”).

 

Er dine børn små, så hold særligt fokus på det sidstnævnte og fortæl i helt små bidder, hvad der vil komme til at ske.

 

Alt dette fjerner ikke nødvendigvis børnenes frygt med det samme, men hvis I bliver ved med at tale om det på en måde, som ikke presser på, så vil børnene med tiden vænne sig til tanken om at turde og en dag vælger de selv at prøve.

 

Og husk altid, der er ikke nogen skam i at have brug for tid til at tilpasse sig til noget, som er svært.

 

Kilder: Viden om amygdala: Professor Daniel J. Siegel og ph.d. Tina Payne Bryson: The Whole-Brain Child, Robinson. Viden om betydningen af ordet “endnu”: Den konkrete viden om betydningen af ordet ‘endnu’ stammer fra en keynote, som professor ved Stanford University, Carol Dweck, holdt på en konference i Malmö den 3. september 2014. Studiet af eksamensramte elever: J.P. Jamieson, W.B. Mendes, E. Blackstock & T. Schmader, ”Turning the knots in your stomach into bows: Reappraising arousal improves performance on the GRE,” Journal of Experimental Social Psychology 46 (2010). Desuden præsenteres en masse ny forskning om børn, frygt og pres i bogen “Klog er noget, man øver sig på” af Sofie Münster. Viden om hvordan man taler om frygt: Ph.d. Susan David, “Emotional Agility”, Life.

LIGE NU PÅ NOPA