Sådan skaber du trygge og faste rammer uden curling

Krav og konsekvenser klinger ikke særligt positivt, og forældre bliver derfor ofte overraskede over, at krav og konsekvenser faktisk er nogle af de mest trygge måder, vi kan udøve vores autoritet på.

 

Men det er det. Når vi stiller krav, kan vi nemlig sikre, at vores børn ved, hvad vi forventer og hvilke værdier, der gælder i familien – og ved at bruge konsekvenser kan vi undgå at bruge ineffektive metoder som straf og trusler. Når vi stiller krav på en god og konstruktiv måde og samtidig kun benytter konsekvenser, som er naturlig og logiske, så ruster vi børn til at klare udfordringer og modgang uden, at vi behøver at tage over eller at curle for dem.

 

Men hvordan gør man det på en god og opbyggelig måde?

 

Trygge børn

Igennem mange år har forskere fremhævet betydningen af, at forældre opstiller krav og konsekvenser for børn, men hvorfor egentlig? Det korte svar er, fordi det er den enkleste og mest effektive vej til at lære børn, hvad der er rigtigt og forkert.

Annonce:

 

I stedet for at sige en masse (som børnene ofte slet ikke hører) kan vi gennem klare krav vise vores børn, at der er noget, der gælder. At det ikke er lige meget, hvordan man taler til andre, at man skal hjælpe til derhjemme, at det er vigtigt at spise sundt, at man skal passe på sig selv i trafikken osv.

 

Og ved at turde lade vores børn opleve konsekvenser, kan vi over tid etablere de konkrete rytmer og vaner i hverdagen, som lærer børnene at tage ansvar i hverdagen og stå på egne ben.

 

Og det betaler sig.

 

I hvert fald viser utallige studier, at børn, der kan kende forskel på “rigtigt” og “forkert”, og som er ansvarlige og selvstændige, vokser op og bliver både gladere, sundere og faktisk også rigere som voksne. Det har man blandt set i såkaldt “longitudinale studier”, hvor man følger de samme mennesker fra barndommen og frem til de bliver voksne.

 

Men hvordan gør man det i praksis? Det kan du blive klogere på nedenfor:

 

Sådan stiller du krav på en god måde

Hvis børnene ikke ved, hvilke regler, der gælder, er der en ganske naturlig forklaring på, at de ikke lever op til dem. Som forældre er vi derfor nødt til at være helt tydelig omkring de forventninger, vi har, for så kommer grænserne ikke nær så meget bag på børnene i situationen, og det gør det langt lettere for dem at efterleve dem.

 

Tal derfor meget gerne med børnene om reglerne, og fortæl helt konkret, hvordan I som forældre gerne vil have tingene hjemme hos jer.

 

Det her er et råd, som vi har nævnt mange gange før her på NOPA (og også skrevet en hel artikel om), fordi det er løsningen på helt utrolig mange udfordringer med børn. Men det er svært at omsætte i praksis, for hvad er det for konkrete rammer børn har brug for?

 

Helt grundlæggende har de brug for nogle krav, der:

 

I. Etablerer hverdagsrutiner, som er gode for både børn og voksne (også selvom børnene ikke kan se det på den korte bane)

 

II. Tager hensyn til og følger med børnenes udvikling (det er vigtigt, at børn mærker at vi ser muligheder i dem og tror på, at de kan)

 

III. Kan lade sig gøre de fleste dage (de skal kunne efterleves i praksis)

 

På nedenstående tre kort kan du finde helt konkret inspiration – start med de områder, som giver flest uoverensstemmelser hjemme hos jer og sørg for at få fastlagt nogle fast regler for dem.

 

 

Annonce:

 

Du kan også hente dem som pdf her, så du kan printe dem: Hvordan stiller du krav til store børn? (linket åbner i et nyt vindue)

 

Men regler er ingenting værd, hvis ikke børnene efterlever dem, så hvad gør man, når de bliver overtrådt?

 

Brug konsekvenser på en god måde

Vi tænker måske ikke over det, men straf og trusler er nogle af de mest anvendte forældreværktøjer, når det brænder på. Vi sender børnene på værelset, siger at de ikke må få fredagsslik, hvis ikke de rydder op eller truer dem med, at de er nødt til at overnatte i børnehaven, hvis ikke de kommer med os.

 

Straf og trusler kan måske godt se ud som om, at det virker – men hvad lærer det børnene?

 

Formentlig ikke, hvad det er, de har gjort forkert – og det er her problemet opstår. Opdragelse bliver nemlig først rigtig virkningsfuld, når vi som forældre lærer børnene de underliggende principper for de “regler” vi opstiller. Børnene skal jo ikke gå selv, fordi vi truer dem med, at de ikke må se Disney-sjov, men fordi de skal lære, at “det man kan selv, skal man selv”. På samme måde skal børnene jo heller ikke rydde op, fordi de er bange for, at vi bliver vrede, men fordi de har brug for at lære, hvordan man tager et fælles ansvar i familien og hjælper hinanden.

 

Det er disse grundlæggende principper, som er det centrale, for når børn tager dem til sig, så fører det en masse positiv adfærd med sig.

 

Men det kræver, at vi udskifter trusler og straf med logiske og naturlige konsekvenser. Nægter børnene at rydde op, så læg legetøjet væk i et skab og sig til barnet, at han eller hun kan få det tilbage, når han er med på at leve op til reglerne. Vil børnene ikke samarbejde om morgenen, så kan konsekvensen være, at man ikke får lov til noget af det “sjove” fx legetid om morgenen eller at få et stykke legetøj med i børnehave.

 

De bedste logiske konsekvenser lever op til følgende kriterier:

 

Er relateret til børnenes handling

Er respektfulde over for børnene (ingen skyld eller skam)

Er hverken for hårde eller for bløde

Annonce:

Er kendt af børnene på forhånd

 

Logiske konsekvenser viser børnene, hvad der helt naturligt sker, når de vælger ikke at høre efter: Vil man ikke gå op ad trappen, må man blive siddende (kan børnene ikke sidde alene, så sæt dig ved siden af uden at sige noget), vil man ikke rydde op, er der ikke noget rent vasketøj, pakker man ikke sit idrætstøj, kan man ikke være med til idræt osv.

 

Der findes ALTID en logisk konsekvens, og det er den, vi skal lade børnene gøre sig erfaringer med. Sæt gerne ord på og fortæl, at “næste gang … så kommer der til at ske …”, så børnene er forberedt.

 

Er børnene i skolealderen, kan du med fordel involvere dem i at beslutte konsekvensen. Sæt ord på hvordan du gerne vil have tingene (fx at vasketøjet skal lægges til vask hver dag), og spørg herefter, hvad dit barn synes, der skal ske, hvis han/hun glemmer at gøre det. Hvis ikke børnene kommer med forslag, kan du sige, at du så vælger noget – det vil nok få de fleste børn engagerede.

 

 

Det er ikke altid rart holde børn op på hverken krav eller konsekvenser. Det er langt lettere at give efter eller at gøre det for børnene, men på den lange bane giver det både gladere og mere velfungerende børn, når vi som forældre tør holde fast og vise vores børn, at det er de voksne, der tager styringen i familien.

 

Vil du have helt konkret inspiration til, hvad du kan gøre i de situationer, hvor børnene ikke gør som du siger, kan du læse mere her.

 

Artiklen bygger på forskning i den fortældretilgang, som psykologer kalder for “autoritative forældre”. Konkret trækker artiklen på viden fra:  Laurence Steinberg, Nina S. Mounts Susie D. Lamborn og Sanford M. Dornbusch, “Authoritative Parenting and Adolescent Adjustment Across Varied Ecological Niches”, Journal of Research on Adolescence, Laurence Steinberg, “Presidential Address: We Know Some Things: Parent-Adolescent Relationships in Retrospect and Prospect”, Journal of Research on Adolescenc og Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know” og “You and Your Adolescnet – The Essential Guide for Ages 10-25” (det er her citat fra barnet, som nævnes i artiklen, stammer fra), Ed.D. Jane Nelsens arbejde, bl.a. klassikeren “Positive Discipline”, Ballantine Books og Adele Faber og Elaine Mazlish: “How To Talk So Kids Will Listen & Listen So Kids Will Talk”, Scribner

LIGE NU PÅ NOPA