Fire familievaner, der gør børn gode til at tænke på andre end sig selv

De fleste forældre drømmer om at opdrage deres børn til at være gode til at tænke på andre, for det er (som de fleste nok har bemærket) ikke noget, der kommer af sig selv. Det med at blive større handler nemlig om at vænne sig til, at de behov man føler, nogle gange godt kan vente til senere eller kommer efter andres.

 

Men hvordan gør man det i praksis?

 

Det kan du få svar på her, hvor vi har samlet de fire familievaner, som tilsammen hjælper børn til at udvikle børns betænksomhed.

 

Det modsatte af forkælet

På NOPA har vi den seneste tid sat fokus på traditionelle dyder. Vi har skrevet om, hvordan man får hensynsfulde børn, og så har vi fortalt historien om, hvordan familier kan udvikle børns høflighed.  Og det ser ud til at være nogle emner, som mange forældre er optagede af. I hvert fald er artiklerne læst mere end 200.000 gange og er delt af næsten 20.000 mennesker.

 

Her følger vi derfor den lille serie op ved at sætte fokus på endnu en god gammel dyd, nemlig betænksomhed.

 

Evnen til at tænke på andre er nemlig i høj grad noget, der formes i opdragelsen, men den kan faktisk også “undermineres” af os forældre – især hvis vi kommer til at forkæle vores børn lidt for meget. Ikke kun ved at børnene får, hvad de peger på – tværtimod handler det primært om “menneskelig forkælelse”, hvor børnene bliver serviceret i lidt for stor grad eller får lov til at bestemme og styre lige lovlig meget derhjemme.

 

For meget forkælelse svækker børns evne til at tænke på andre, fordi det vænner dem til at få opfyldt egne behov – ofte også før andres.

 

Betænksomhed er altså på mange måder det modsatte af at være forkælet.

 

Men hvad skal vi så være særligt opmærksomme på som forældre, hvis vi vil undgå det? Det har den amerikanske økonomiskribent ved New York Times, Ron Lieber, brugt 10 år på at undersøge, og han har skrevet en bog om, hvordan man opdrager børn, der er det modsatte af forkælede.

 

Ifølge ham er der særligt fire “familievaner”, som lærer børn at være betænksomme, generøse og opmærksomme på andre:

 

1. Lad være med at gøre for meget for børnene – giv dem i stedet pligter og ansvar

At tænke på andre starter med, at man som barn lærer at gøre for andre – og til det findes der ikke noget mere effektivt end pligter. På den måde får børnene nemlig konkrete opgaver, som de skal løse for nogen andres skyld end deres egen.

 

Pligter giver således børn den grundlæggende erfaring, at de har noget at bidrage med til fællesskabet i familien, og hvert et lille bidrag lærer dem, at de faktisk kan gøre en forskel for andre, også selvom de ikke er særligt gamle. Det er denne type erfaringer, som træner børns evne til at tage ansvar – også for andre.

 

Børn kan i princippet starte med pligter allerede fra de er helt små. Derfor har vi her på NOPA fornylig lavet en oversigt med inspiration til, hvilke pligter der passer til børn, når de er henholdsvis 2-3 år, 4-7 år, 8-10 år og over 10 år.

 

2. Lad være med at være for eftergivende – hold fast i regler og grænser

Grænser giver børn nogle spilleregler. Og det er vigtigt, for på den måde lærer de, at tingene ikke altid kan være på deres måde, de lærer at gå på kompromis og at tolerere frustrationer, når de er nødt til at gøre noget, som de måske ikke har lyst til eller synes er svært. Det er netop derfor rammer og grænser opbygger børns evne til at tænke på andre.

 

I praksis handler det for forældre om at turde stille krav: Som når et 4-årigt barn får at vide, at han selv skal tage tøj på, selvom det er både svært og kedeligt. Eller når et 6-årigt barn skal lægge iPad’en væk og hjælpe til med at dække bord.

 

Og så handler det om at stå ved noget: Som når et 3-årigt barn plager og plager, men stadig ikke får lov til at få slik. Eller når et 13-årigt barn svarer igen, og man selv får lyst til at råbe tilbage, men alligevel holder fast i sine egne standarder om at tale i et roligt toneleje.

 

Det starter som ydre krav, men bliver over tid en del af børnenes eget værdisæt. Hvad der eksempelvis starter som en grænse om, at man ikke må afbryde, bliver over tid inderliggjort, som en værdi om at vise hensyn til andre. Det er denne dynamik, der er årsagen til, at grænser udvikler børns betænksomhed.

 

3. Lad være med at hjælpe med ting, børnene godt selv kan

Hver gang vi som forældre hjælper børn med noget, som de udviklingsmæssigt selv burde kunne klare, så gør vi dem i princippet en bjørnetjeneste. De vil nemlig uvægerligt stå tilbage med en oplevelse af, at ’mor/far gør det, fordi jeg ikke kan selv’, og det kan give børnene en slags tillært hjælpeløshed, som kan svække deres evne til at bidrage til fællesskabet.

 

For meget hjælp kan med andre ord få børn til at fokusere på, hvad de har brug for at andre gør for dem frem for omvendt at udvikle deres evne til at opdage, hvordan de kan gøre noget for andre. En god tommelfingerregel til forældre er derfor at lære børn, at “det man kan selv, skal man selv.”

 

4. Lad være med at give børnene alle de ting, de ønsker sig

Alle børn vil gerne have noget nyt. Det nye, seje legetøj, en fed telefon, nyt tøj, huller i ørerne eller et segboard i stedet for en cykel. Men hvis børn får alt, hvad de peger på, så lærer de ikke at værdsætte de ting, de får, for de er jo vant til at få det hele alligevel.

 

I en hver situation, hvor man får noget af nogen, er der to parter i spil: Modtager og giver. Og børn har brug for at vænne sig til at tænke på den givende part i stedet for bare at forholde sig til det, de gerne vil have. De skal eksempelvis lære at sætte pris på det, de får, selvom det måske ikke var det, de ønskede sig mest eller havde håbet på.

 

Denne form for tilsidesættelse af egne behov er den sidste vigtig del af børns evne til at lære at tænke på andre.

 

Disse fire faktorer har tilsammen til formål at undgå, at børn bliver overforkælede, for på den måde får de rum til og mulighed for at udvikle deres betænksomhed.

 

Og til slut kan vi her på NOPA ikke lade være med at bemærke, at selvom forkælelse typisk forbindes med materialisme, så er det overraskende nok kun én ud af fire faktorer, som koster penge. Resten handler om hvorvidt vi som forældre husker at give børn ansvar i det daglige.

 

 

Kilder: Ron Lieber, “The Opposite of Spoiled – Raising Kids Who Are Grounded, Generous, and Smart About Money”, Harper, T. Moffit et al., ”A Gradient of Self-Control Predicts Health, Wealth, and Public Safety,” Proceedings of the National Academy of Sciences (2011), http://www.pnas.org/content/early/2011/01/20/1010076108. Artiklen trækker også på forskning præsenteret i bogen “Klog er noget, man øver sig på” af Sofie Münster (Politikens Forlag) og på forskning præsenteret af Per Schultz Jørgensen i bøgerne “Styk dit barns karakter” og “Robuste børn”. Forskningen på betydningen af faste rammer er samlet og opsummeret i PhD Lenard Saxs bog “The Collapse of Parenting. How We Hurt Our Kids When We Treat Them Like Grown-Ups”, Basic Books. Derudover trækker artiklen på følgende forskning: Laurence Steinberg, Nina S. Mounts Susie D. Lamborn og Sanford M. Dornbusch, “Authoritative Parenting and Adolescent Adjustment Across Varied Ecological Niches”, Journal of Research on Adolescence, Laurence Steinberg, “Presidential Address: We Know Some Things: Parent-Adolescent Relationships in Retrospect and Prospect”, Journal of Research on Adolescenc og Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know”.  

LIGE NU PÅ NOPA