Sådan bliver du en forælder, der kun behøver at sige tingene en gang

 

Børn, der ikke hører efter, er den hyppigste årsag til skældud blandt forældre til børn i alderen 0-10. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som NOPA har fået lavet i samarbejde med teleselskabet Call me. Det er ikke så overraskende, for det er selvfølgelig frustrerende, når man skal sige de samme ting igen og igen. Man oplever, at børnene bliver ved med ikke at tage tøj på, at de nægter at gå selv eller at de ikke kommer, når man kalder.

 

Så hvad gør man, når man for hundredesyttende gang hører sig selv sige de samme ting, og børnene stadig ikke lytter?

Børn tester deres forældres lederskab

Annonce:

Når børn tester grænserne, sker det typisk fordi, de ikke har fået et klart svar på spørgsmålet, “hvad vil du gøre, hvis jeg gør sådan og sådan?” De tester, om det vil være anderledes i morgen? Eller når jeg er træt? Eller når jeg er sur? Og om du vil reagere anderledes, hvis jeg er ked af det?

 

Man kan næsten sige, at det er deres “job” at teste grænserne, men nogle gange kan det komme til at tage overhånd. Det sker dog typisk ikke på grund af børnene, men fordi vi som forældre ikke er gode nok til at lade børnene mærke, at det ikke virker.

 

Hvis du gerne vil have dine børn til at høre efter, kræver det med andre ord, at de er bliver trygge ved dit lederskab som forælder.

 

Børn har bruge for at opleve en rolig, konsistent respons, som giver dem en helt grundlæggende forståelse for, hvad vi forventer. Og her hjælper det hverken at skælde ud, råbe, true eller straffe – det er langt mere virkningsfuldt at lade børnene mærke de naturlige og logiske konsekvenser, der følger af deres adfærd.

 

Brug logiske konsekvenser

Opdragelse bliver først rigtig virkningsfuld, når vi som forældre lærer børnene de underliggende principper for de “regler” vi opstiller. Børnene skal jo ikke gå selv, fordi vi truer dem med, at de ikke må se Disney-sjov, men fordi de skal lære, at “det man kan selv, skal man selv”. På samme måde skal børnene jo heller ikke rydde op, fordi de er bange for, at vi bliver vrede, men fordi de har brug for at lære, hvordan man tager et fælles ansvar i familien og hjælper hinanden.

 

Det er disse grundlæggende principper, som er det centrale, for når børn tager dem til sig, så fører det en masse positiv adfærd med sig. Det kan gøres effektivt og ganske udramatisk (i hvert fald fra den voksnes side) gennem brug af logiske og naturlige konsekvenser. Nægter børnene at rydde op, så læg legetøjet væk i et skab og sig til barnet, at han eller hun kan få det tilbage, når han er med på at leve op til reglerne. Vil børnene ikke samarbejde om morgenen, så kan konsekvensen være, at man ikke får lov til noget af det “sjove” fx legetid om morgenen eller at få et stykke legetøj med i børnehave.

 

De bedste logiske konsekvenser lever op til følgende kriterier:

 

Er relateret til børnenes handling

Er respektfulde over for børnene (ingen skyld eller skam)

Er hverken for hårde eller for bløde

Er kendt af børnene på forhånd

 

Logiske konsekvenser viser børnene, hvad der helt naturligt sker, når de vælger ikke at høre efter: Vil man ikke gå op ad trappen, må man blive siddende (kan børnene ikke sidde alene, så sæt dig ved siden af uden at sige noget), vil man ikke rydde op, er der ikke noget rent vasketøj, pakker man ikke sit idrætstøj, kan man ikke være med til idræt osv.

 

Der findes ALTID en logisk konsekvens, og det er den, vi skal lade børnene gøre sig erfaringer med. Sæt gerne ord på og fortæl, at “næste gang … så kommer der til at ske …”, så børnene er forberedt.

Annonce:

 

Er børnene i skolealderen, kan du med fordel involvere dem i at beslutte konsekvensen. Sæt ord på, hvordan du gerne vil have tingene (fx at vasketøjet skal lægges til vask hver dag), og spørg herefter, hvad dit barn synes, der skal ske, hvis han/hun glemmer at gøre det. Hvis ikke børnene kommer med forslag, kan du sige, at du så vælger noget – det vil nok få de fleste børn engagerede.

 

Det er ikke altid konfliktfrit at lade børnene mærke konsekvenserne. Det er langt lettere at give efter eller at gøre det for børnene, men på den lange bane giver det både gladere og mere velfungerende børn, når vi som forældre tør holde fast og vise vores børn, at det er de voksne, der tager styringen i familien. Og med tiden er det netop det, der skaber respekt og får børnene til at høre efter – første gang vi siger det.

 

Inspiration til logiske konsekvenser

En velegnet konsekvens afhænger naturligvis af situationen og børnenes alder. Men nedenfor har vi samlet nogle eksempler, som forhåbentlig kan være til inspiration:

 

Hvis barnet ikke vil gå selv, så sæt jer og vent, indtil dit barn er klar igen.

 

Hvis dit barn slår, så sig “jeg vil ikke lade dig slå mig” og hold roligt på dit barn, så han/hun ikke kan slå dig.

 

Hvis dit barn skriger over ikke at få en større is, så er der ingen is (heller ikke en lille).

 

Hvis dit barn kaster med maden, så tag maden fra ham eller hende.

 

Hvis dit barn ikke vil tage tøj på, er der ikke tid til “legetid” den morgen.

Annonce:

 

Hvis dit barn ikke vil have børstet tænder, så fortæl dit barn, at det går meget hurtigere, hvis han hun hjælper til, men børst tænderne, uanset om barnet brokker sig eller ej.

 

Hvis dit barn ikke vil rydde op, så fjern det legetøj og sig, at han/hun kan få det tilbage så snart han er klar til at rydde op.

 

I situationer, hvor dit barn er meget vred og du ikke kan få ham eller hende til noget, kan det være mere virkningsfuldt at beslutte, hvad du vil gøre frem for at fokusere på, hvad dit barn skal gøre. Hvis dit barn slår, sparker, råber eller svarer igen, så kan du eksempelvis sige: “Jeg kan ikke lide, når du … så næste gang det sker, går jeg lige væk 5 minutter og så prøver vi igen” (hvis børnene ikke kan lide at være alene, så sæt dig blot og slap af ved siden af).

 

 

Kilder: Undersøgelse af danske forældres forhold til skældud foretaget af analyseinstituttet Wilke for NOPA og Call me. Undersøgelsen er landsdækkende og er foretaget blandt 500 forældre med børn i alderen 0-10 år. I undersøgelsen defineres skældud som situationer, hvor forældre hæver stemmen eller taler nedsættende. Artiklen trækker desuden på Ed.D. Jane Nelsens arbejde, bl.a. klassikeren “Positive Discipline”, Ballantine Books og Adele Faber og Elaine Mazlish: “How To Talk So Kids Will Listen & Listen So Kids Will Talk”, Scribner.

LIGE NU PÅ NOPA