Forskning: Derfor virker skældud ikke

 

Alle forældre mister kontrollen nu og da. Men hvordan påvirker det børn, hvis vi gør det igen og igen?

 

Mange forældre råber af deres børn. Det viser en ny undersøgelse som NOPA har fået gennemført i samarbejde med teleselskabet Call me. Faktisk svarer mere end halvdelen af danske forældre med børn i alderen 0-10 år, at de ofte enten hæver stemmen eller taler nedsættende til deres børn.

 

Men der kan være god grund til at begrænse sin skældud viser nyere forskning. Det er selvfølgelig ikke det samme som, at forældre ikke bør sætte klare grænser eller at børn ikke må mærke, at vi er vrede.

 

Men det er vigtigt, hvordan vi gør det.

 

Kommer vi til at gøre det personligt kan det have store konsekvenser for børnene. Et amerikansk studie viser i hvertfald, at hård “verbal disciplin” defineret som at råbe, bande og ydmyge børn ved fx at kalde dem dumme, dovne eller noget lignende øger børns risiko for at udvikle depression og aggressiv adfærd.

 

Studiet tyder endda på, at råb og skrig måske kan have lige så store konsekvenser for børnene som fysisk straf.

 

Forskerne fra University of Pittsburgh fulgte knap 1.000 familier i gennem 2 år, og de negative effekter af hård verbal disciplin var på niveau med de effekter som forskere i andre undersøgelser har identificeret, når de har undersøgt konesekvenserne af fysisk afstraffelse.

 

Det er i virkeligheden ret paradoksalt. Når vi råber og skriger ad vores børn, gør vi det for at sætte dem på plads og vise dem, at de skal opføre sig på en anden måde – men i virkeligheden fremprovokerer og forstærker vi faktisk børnenes negative adfærd.

 

“Barndommen og ungdommen er en meget sensitiv periode, hvor børn forsøger at udvikle deres egen identitet. Når du råber, skader det deres selvbillede. Det får dem til at føle, at de ikke kan klare ting, at de ikke er noget værd og at de ikke kan bruges til noget” har undersøgelsens leder Ming-Te Wang udtalt til Wall Street Journal.

 

Undersøgelsens forskere understreger, at dette studie er en vigtig påmindelse om, at vi forældre skal huske at bevare roen.

 

Det betyder bestemt ikke, at vi voksne ikke må vise følelser eller gøre det tydeligt over for vores børn, når deres adfærd er sårende eller grænseoverskridende. Men det betyder, at det er vigtigt, hvordan vi gør det, hvis vi vil have at vores børn skal lære noget af det, vi siger og tage det til sig, så de kan ændre deres adfærd fremadrettet.

 

Generelt kan det være en god ide altid at holde fokus på børnenes handlinger og at udtrykke i klare vendinger, hvad det er for en konkret adfærd, som gør os vrede. I stedet for “jeg er så træt af, at du altid…” er det langt bedre at sætte ord på, hvad det er for en adfærd, vi som forældre ikke vil se.

 

Desuden viser et andet nyere studie, at der er nogle situationer, hvor der er grund til at være særligt opmærksom som forælder.

 

Forældre tager børns negative adfærd personligt

I et studie fra 2014 har en gruppe forskere undersøgt, hvad der typisk får forældre til at miste kontrollen, og noget tyder på, at det især sker, når forældre tager børns raserianfald eller negative adfærd personligt. Når forældre med andre ord føler, at børnenes adfærd er udtryk for, at de voksne ikke har “styr på” situationen eller ikke har opdraget børnene ordentligt, så har de en tendens til at blive endnu mere vrede end ellers. Måske fordi der opstår en følelse af magtesløshed, og fordi forældrene føler sig truet af situationen.

 

En god strategi kan således være at minde sig selv om, at det er helt naturligt, at børn mister kontrollen, og at det sjældent har noget med en som forælder at gøre. Det kan gøre det lettere at holde hovedet koldt og dermed reagere mere roligt i situationen, hvilket på sigt vil smitte positivt af på både børnenes reaktioner og relationen mellem forældre og barn.

 

Vil du have gode råd til at slippe for at skælde ud, så læs mere i vores nye univers “gladere familier” fyldt med gode og konkret råd.

 

 

Kilder: Undersøgelsen af danske forældres forhold til skældud er foretaget af analyseinstituttet Wilke for NOPA og Call me. Undersøgelsen er landsdækkende og er foretaget blandt 500 forældre med børn i alderen 0-10 år. I undersøgelsen defineres skældud som situationer, hvor forældre hæver stemmen eller taler nedsættende. Den forskning, der nævnes i artiklen er der direkte links til. 

LIGE NU PÅ NOPA