Fem ting, som forældre med de gladeste børn, gør rigtigt

Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Det er hovedtemaet i den helt nye bog “Kærlighed er ikke nok”, som for første gang dykker ned i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre. For selvom kærlighed, nærvær og omsorg selvfølgelig er en helt nødvendig forudsætning, så viser det sig, at det ikke er nok. Der skal noget mere til, og hvad det er, kan du få en forsmag på her (hent uddrag her).

 

 

Hvad vi ved om børn, der har det godt

Børns trivsel påvirkes naturligvis af en lang række faktorer, herunder af deres miljø, familieforhold, personlighed og psykologi. Men efterhånden tegner et større antal forskellige studier samme billede: En af de vigtigste faktorer for børns trivsel er deres forhold til modgang. Børn får det simpelthen bedre med sig selv og andre, når de kan klare, at noget går dem imod.

 

Det er altså ikke sådan, at glade børn har det godt, fordi de aldrig møder modstand, sårbarhed eller udfordringer. Det, der derimod kendetegner dem, er, at de har en helt grundlæggende følelse af, at selvom ting er svære eller uvante, så tror de på, at det er noget, de kan komme igennem og klare, hvis bare de prøver sig frem eller beder om hjælp. Og netop denne grundfølelse har en positiv indflydelse på en lang række af de områder, som forskere normalvis kigger på, når de vil undersøge, hvor godt børn har det både i barndommen og videre i livet. I dag ved vi således, at individer, der er rustet til at håndtere forskellige aspekter af modgang:

 

– Er lykkeligere og vurderer deres liv mere positivt end andre.

 

– Har en højere selvfølelse.

 

– Har bedre venskaber, er mere socialt kompetente og har færre konflikter med andre børn.

 

– Er mere empatiske og generelt vurderes mere positivt af andre.

 

– Er bedre til at håndtere negative følelser og stress.

 

Det lyder måske lidt underligt, at børns forhold til det at have det dårligt kan betyde så meget for, om de har det godt, men grundlæggende er det jo nemt nok at have det godt og være glad, når alting går let, og man har mange legekammerater, elsker sin børnehave eller skole og i det hele taget bare trives med sig selv og andre. Der, hvor det derimod bliver svært, er, når der er noget, der går børnene imod. Som når de føler sig udenfor, ikke synes, at de kan det samme som de andre, eller når de oplever, at nogen har sagt eller gjort noget, der gjorde dem kede af det. I sådanne situationer oplever børnene modstand. De kan føle sig usikre på, hvordan de nu skal klare det, og den slags oplevelser gør, at børnene føler, at de har haft en hård eller lidt dum dag.

 

Det drejer sig ikke om store livsomvæltende begivenheder, men dagligdagssituationerne er vigtige, for det er dem, der sammen med alle de gode oplevelser udgør børnenes hverdag. På godt og ondt er det dem, der former børnenes liv, og jo bedre børnene føler sig rustet til at kunne klare dem, des bedre får de det simpelthen både her og nu og senere i livet.

 

Men hvad er det for en konkret modstand, som forældre med glade børn er gode til at ruste deres børn til?

 

Det bliver for første gang beskrevet i “Kærlighed er ikke nok”, hvor det også – og selvfølgelig med udgangspunkt i forskning – undersøges, hvilke områder af børns hverdag, der gør den største forskel. Det viser sig nemlig, at der især er fem byggesten, som er væsentlige, og dem kan du derfor blive klogere på nedenfor.

 

 

1. Viljen til at gribe udfordringer og evnen til at blive ved, selvom det nogle gange føles svært eller kedeligt

Ofte kan det være fristende at give op og kaste håndklædet i ringen, men børn er bedre rustet til livet, når de har lært at gøre sig umage og ved, hvordan de kan kæmpe for de ting, som er vigtige for dem.

 

Det er noget alle forældre kan lære deres børn, og det viser sig, at det især sker, når forældre er opmærksomme på, hvordan de roser deres børn og giver dem feedback. Børn får simpelthen mere mod på udfordringer, når de mærker, at deres forældre ikke er optagede af deres resultater, men derimod deres proces – om de gør sig umage, spørger om hjælp, prøver sig frem osv.

 

2. Modet til at fejle og styrken til at kunne klare nederlag og skuffelser

Mange børn føler et stort pres for at præstere og klare sig godt, og det kan skabe en frygt for at prøve sig frem, for tænk nu, hvis man falder igennem. Uanset om man er 5 eller 15 (eller 35), så er det ikke rart at fejle, og derfor er det noget, børn har brug for at øve sig på, før de kan blive trygge ved det. Og endnu en gang spiller forældre en nøglerolle. Det viser sig nemlig, at forældres reaktioner og svar, når deres børn fejler, oplever nederlag eller bliver skuffede, har direkte indflydelse på, hvor trygge deres børn bliver ved det, når det sker.

 

3. Evnen til at tage ansvar og bidrage til fællesskabet

I mange sammenhænge er det nemmest at sætte sig på sidelinjen og håbe, at nogle andre klarer ærterne. Men fundamentet for stærke fællesskaber er individer, som er villige til at bidrage, og det starter med, at børn lærer, hvordan man helt konkret i hverdagen kan tage ansvar for sig selv og sine medmennesker.

 

Evnen til at tage ansvar er derfor afgørende for børns trivsel, og når forældre er gode til at lære børn det, er det typisk fordi de er gode til sætte grænser, skabe faste rammer i hverdagen og tør have forventninger til børnenes adfærd. I “Kærlighed er ikke nok” præsenteres et ganske enkelt princip til forældre, der gerne vil have ansvarlige børn, nemlig “det man kan selv, skal man selv”.

 

4. At lære at sætte sig selv til side

Børn har brug for at øve sig på at komme ud af sig selv og opdage de fællesskaber og sammenhænge, de er en del af, for det er ikke noget, der sker af sig selv. Ofte kan de ligefrem have en tendens til at fokusere på deres egne behov og lyster, og derfor kræver det en del overvindelse og kamp at blive god til at sætte sig selv til side, når der er noget, som enten er større eller vigtigere end en selv.

 

Men selvom det kan være svært for mange, så viser det sig, at børn, der har det godt, generelt er gode til at tænke på andre, og det bliver de, når deres forældre har særligt fokus på at udvikle tre egenskaber: Empati, hensynsfuldhed og høflighed.

 

5. Evnen til at håndtere store og sårbare følelser

At give børn et sundt og afbalanceret forhold til deres følelser er uden tvivl noget af det sværeste, for hvordan sikrer man, at de på den ene side lærer at mærke, hvordan de har det, samtidig med at de ikke lader en dårlig oplevelse ødelægge hele deres dag? Det er altid en balancegang, og det kræver en del øvelse at lære at finde den.

 

For forældre handler det om at være gode til at møde børnene på et følelsesmæssigt grundlag og samtidig støtte dem på en måde, så de kan samle kræfter til at komme igennem den udfordring det er at håndtere de svære følelser. Det er faktisk ret svært i praksis, og derfor præsenteres der en helt ny konkret metode til dette i “Kærlighed er ikke nok”. Derudover kan du selvfølgelig også finde massevis af andre konkrete værktøjer bl.a. disse:

 

 

 

Kilder: Alle de studier, der nævnes præsenteres i “Kærlighed er ikke nok”, Sofie Münster, Politikens Forlag 2017. 

 

LIGE NU PÅ NOPA