Hvordan børn finder styrke i modgang

De seneste år har jeg brugt en del tid på at forsøge at finde svar på ét enkelt spørgsmål: Hvad er det egentlig, der kendetegner de børn, som vokser op og bliver mest glade og mest succesfulde som voksne?

Jeg har læst bunker af forskning, der er gennemført om børns indlæring, og om hvad der afgør, at nogen får succes, mens andre fejler. Og des mere jeg læste, desto klarere stod det for mig, at de børn, der klarer sig godt, har noget væsentligt til fælles. I stedet for at fokusere på at løse en opgave perfekt, så de kan få et flot og fejlfrit resultat, er de nysgerrige, modige og engagerede individer, der ved, hvordan de kan bruge modgang til at blive klogere og til at blive bedre – næste gang. De går simpelthen mere op i, hvad de lærer af en situation, end det resultat, de opnår. Og denne egenskab betyder, at mens de er i stand til at finde styrke i modgang, dukker deres kammerater sig for udfordringerne og holder sig til det, de ved, de allerede kan.

Forskningen fik mig til at tænke: Hvordan lærer jeg min egen datter at vokse med modgang? Og langsomt er det gået op for mig, at hvis min datter skal have det samme med sig hjemmefra, så skal jeg ændre på nogle små, men ikke desto mindre virkelig vigtige ting, ved min måde at være mor på.

De seneste år har jeg derfor øvet mig på at give min datter et andet forhold til modgang: At blive glad, når noget er svært, fordi det gør hende dygtigere. At værdsætte de fejl hun begår, fordi de lærer hende noget vigtigt.

Det er selvfølgelig ikke noget, man kan forklare et barn – men mine erfaringer med børn har lært mig, at det er noget, de sagtens kan lære, hvis vi hjælper dem med det. De kan sagtens gøre sig de rette erfaringer, hvis bare vi som forældre har modet til at spille en anden rolle i vores børns liv. I stedet for enten at forære vores børn løsningen når de møder modgang eller bruge al vores energi på at trøste nederlaget væk, kan vi i stedet tale med dem om, hvad de gjorde, hvordan det virkede, og hvad de kunne have gjort anderledes. Altså holde en smule mere afstand og undgå at give efter for fristelsen til bare at “fikse det” for dem – for i stedet at lade dem gøre sig nogle værdifulde erfaringer med modgang og hvordan det er at træffe valg på godt og ondt. Helt grundlæggende at være der for dem, uden at gøre det for dem.

Jeg ønsker ikke længere, at min datter har en barndom fri fra modgang. Jeg ønsker derimod at sikre, at hun, når hun går ind i sit voksenliv, er tryg ved, at hun kan håndtere modgang, når hun møder den.

Det er let nok så længe det går godt for vores børn. Det giver jo ingen mening at blande sig, når skoleopgaverne er nemme, så her holder vi os gladeligt i baggrunden og kommer kun med opmuntrende kommentarer. Dér hvor det bliver svært (og dér hvor jeg selv typisk går i fælden og kommer til at tage fuldstændigt over og møver mig ind “på førersædet”), er når vores børn møder modgang, og pludselig står der og hyler over et eller andet, der mislykkedes for dem. Hvis ikke du forærer dit barn løsningen i de situationer, er du mere disciplineret, end jeg var, da jeg blev mor – og jeg kender i hvert fald mange, der både lader deres børn vinde i spil og sørger for, at der er mandelgaver til alle, så ingen skal blive kede af det. Men sandheden er jo, at ingen børn bliver bedre til at turde falde igennem, hvis de aldrig får lov til at opleve, at verden står alligevel.

For mig er det en misforståelse, hvis ens fokus som forælder retter sig mod at sikre sit barn en konstant følelse af succes. Hjemme hos os bliver det aldrig det væsentlige, om man er ked af et 2-tal eller stolt af et 12-tal. Det afgørende er derimod vores fælles snak om, hvad der virkede, hvad der kiksede og hvad der skal ske næste gang. Jeg ønsker ikke længere, at min datter har en barndom fri fra modgang. Jeg ønsker derimod at sikre, at hun, når hun går ind i sit voksenliv, er tryg ved, at hun kan håndtere modgang, når hun møder den.

Hver gang vi gør noget nemmere for vores børn, så lærer vi dem, at det er et mål i sig selv at føle, at de har let ved ting, og at den følelse er lig med succes.

Det er ikke altid nemt, men det er ok. For mig er det helt afgørende, at min datter lærer at sætte pris på det, der er svært. Hver gang vi gør noget nemmere for vores børn, så lærer vi dem, at det er et mål i sig selv at føle, at de har let ved ting, og at den følelse er lig med succes. Jeg ønsker ikke for min datter, at hun skal måle en situation på, hvordan hun havde det imens (at det fx er et nederlag, hvis hun bliver nervøs). Jeg ønsker for hende, at hun skal måle sig selv på, hvordan hun håndterede situationen, da den opstod (ja, hun blev nervøs – det bliver jeg også nogle gange – men hun gennemførte alligevel).

Jeg ved, at jeg ikke er alene med disse tanker, og at mange forældre ønsker nøjagtigt det samme for deres børn, som jeg ønsker for min datter. Jeg ved også, at rigtig mange forældre – på trods af de bedste intentioner – bare ikke ved, hvordan de konkret kan gribe det an. Det er derfor, jeg har lavet dette magasin.

Mit mål med Nordic Parenting er at give alle forældre nogle helt konkrete værktøjer til at lære deres børn at gå til udfordringer og at takle modgang på en anden måde. At formidle brugbar viden om, hvordan børns hjerner fungerer og hvordan de kan lære mest muligt. Og at vise at vi godt kan være der for vores børn i hverdagen, og være både kærlige og omsorgsfulde, uden straks at tage over og klare ærterne for dem. Børn kan sagtens kaste sig ud i udfordringer, uden at vi behøver at kommandere dem fremad. Det eneste det kræver, er en grundlæggende beslutning om, at det er ok, at dit barn oplever svære følelser som usikkerhed, pres, manglende lyst eller frygt for ikke at være ’god nok’. Ikke fordi det er rart – det er aldrig rart at føle sig usikker – men fordi det er den eneste måde, de kan lære sig selv at kende på og blive i stand til at håndtere disse svære følelser.

Jeg ved godt, at det ikke rart at være mor (eller far) til et barn, der står midt i et stormfuldt øjeblik – men i stedet for straks at give efter for følelsen af, at noget er synd for dit barn, så prøv at styre dit eget fokus over på det, der i virkeligheden er i spil her: Det dit barn har brug for at lære for at blive tryg ved situationen at noget er gået galt – at modgang er noget, de godt kan håndtere. Vores fornemmeste opgave er i virkeligheden, at få dem til at tænke “Ja, det er svært, men jeg kan godt klare det”.

Det er ikke altid lige nemt. Som mor har jeg mange følelser og automatiske reaktioner, der forsøger at trække mig tilbage mit gamle spor. Men det er det hele værd, for det vænner mig også til at fokusere på det vigtigste for mig: at min datter vokser op som et helt og robust menneske, der har modet og værktøjerne til at få det ud af livet, som hun drømmer om. At hun får det med sig hjemmefra, der skal til for, at hun kan blive god til noget. Skolen. Venskaber. Sport. Hvad som helst. At hun får et liv, hvor hun lykkes med både uddannelse, arbejde og de relationer, der er vigtige for hende. At hun får succes – ikke på min måde, men på hendes egen måde.

Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast børneekspert på Go' Morgen Danmark på TV2. Desuden formand for regeringens opdragelsespanel nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado i januar 2018. Sofie er selv mor til Filippa og Lucca.

Mest læste lige nu

Her er de pligter, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Pligter er en vigtig del af opdragelsen. De lærer børn at tage ansvar, og viser dem, hvordan de konkret kan spille en rolle for familiens...

Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme...

Fire gode forældrevaner, der giver børn et højt selvværd

Et højt selvværd har indflydelse på både børns trivsel og livsglæde, og derfor er det naturligvis noget, som mange forældre gerne vil hjælpe deres...

Så lidt behøver du at sige for at dulme dit barns store følelser

Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer - de...

Her er de skærmregler, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Der er nok ikke noget emne, der er mere omdiskuteret i moderne familier end skærme og børn. For hvor meget tid er det egentlig...