Sådan bliver dit barn stærkere af modgang og mere robust

Modgang er en uundgåelig og naturlig del af et hvert barns liv, men selvom alle børn oplever modstand, er der er alligevel stor forskel på, hvordan de reagerer, når det sker. Nogle børn ser det som udfordringer, de kan komme igennem og blive klogere af – og det er godt.

Men alt for mange børn føler sig usikre, når de møder vanskeligheder, og har en grundlæggende tvivl på, om de kan klare det. Her kan du få svaret på, hvordan alle børn kan lære at finde styrke i modgang – og se hvorfor det faktisk handler lige så meget om dig som forælder som om dit barn.

Her på Nopa har vi skrevet en del om, at rigtig mange danske børn ikke ved, hvad de skal gøre, når de møder vanskeligheder. Omkring halvdelen giver let op, når de støder på problemer, og en fjerdedel af vores børn føler kun sjældent eller en gang imellem, at de kan klare de ting, de sætter sig for.

Som forælder er det svært at finde ud af, hvad der egentlig er det rigtige at gøre: På den ene side ved vi godt, at modgang er en del af livet, men på den anden side ligger det også dybt i vores DNA at beskytte vores børn mod det, der ikke er rart for dem, og som gør dem kede af det.

 

Det svære skal være trygt

At blive god til at håndtere modstand handler i høj grad om at lære sig selv og sine egne reaktioner at kende. Det gælder simpelthen om at blive tryg ved de situationer, hvor man ikke er sikker på, at noget lykkes, så man har en grundfølelse af, at det nok skal gå, uanset hvad. ‘Det kan godt være, at de andre griner, men jeg vil forsøge alligevel’ eller ‘det kan godt være, at jeg begår en fejl, men så lærer jeg til gengæld noget af det’.

Den tryghed kan børn ikke få fra den ene dag til den anden – men over en lidt længere periode kan de godt bygge den op, hvis vi som forældre tør lade dem mærke, at selvom modstand ganske rigtigt er svært, så er det i langt de fleste tilfælde også helt, helt ufarligt.

Og det har større betydning, end man skulle tro.

I et forsøg blev en gruppe 6. klasses elever opfordret til at se fejltagelser som et tegn på, at de lærte noget frem for et tegn på, at der var grænser for deres evner. En lille ændring af perspektiv, som mange måske vil tænke umuligt kan gøre nogen forskel. Ikke desto mindre førte den til markante forandringer, da de samme børn blev bedt om at løse nogle krævende opgaver: De valgte simpelthen at kæmpe mere, når de mødte vanskeligheder – og derfor klarede de sig bedre.

Fire tips, der gør dit barn mere robust

1. Øv jer på den lille modstand – så dit barn er klar til den store modstand

Vi forældre er lynhurtige til at løse vores børns problemer – typisk fordi vi faktisk også er rigtig gode til det. De kommer og fortæller om en situation i skolen, og før vi ser os om, er vi i fuld gang med at forklare dem præcis, hvad de skal gøre, hvad de skal sige og til hvem.

Selvfølgelig er der situationer, hvor vores børn er kommet ud på alt for dybt vand, men i de fleste børneliv er der oftest tale om situationer, som de sagtens kan løse selv. Og det er faktisk rigtig vigtigt, at de får lov til det, for det giver dem mulighed for at erfare, at de godt selv kan, hvilket er det, der bygger trygheden ved modgang op. Hvis det eneste, vores børn oplever, er, at vi tager over, kan de jo ikke konkludere andet end, at det må være fordi, de ikke selv kan.

Du kan hjælpe dine børn med at finde deres egne løsninger ved at stille spørgsmål, der får dem til at tænke sig om – gør det gerne, så ofte du kan. Selvom trangen til selv at svare kan være ret overvældende, er det vigtigt, at du holder dig selv tilbage:

“Hvad tænker du, at du kan gøre ved det?”

“Har du prøvet noget lignende før – og hvad gjorde du dengang?”

“Hvad ville du ønske, der kom ud af situationen – og hvad kan du gøre for at nå det?”

“Hvordan tror du, at du vil have det indeni, hvis du klarer den?”

Ingen svar – kun spørgsmål. Det kan være svært, og det er helt ok, hvis også du har brug for at øve dig, inden det lykkes. Hvis dit barn blot svarer “det ved jeg ikke” kan du prøve at gøre spørgsmålene mere ledende: “Hvad ville der ske, hvis du fx prøvede at…”

Typiske situationer, hvor det er oplagt at børnene får lov til at øve sig, er svære skoleopgaver, mindre konflikter med kammerater, misforståelser med en lærer, frygten for at mene noget upopulært og skuffede forventninger. Men det kan også være mere generelle udfordringer som generthed, at føle sig udenfor, nervøsitet, pres, fejltagelser, kritik, afvisninger, vrede osv.

 

2. Tal situationen igennem på en udramatisk måde

Det behøver ikke at være “synd”, “ærgerligt” eller “træls”, når noget er svært – det kan også bare være noget, man skal gøre noget ved, helt på linje med madlavning og opvask. Det hjælper ikke børn at blive bekræftet i, at noget er synd for dem. Det, der derimod hjælper, er, hvis vi viser dem, at det, de oplever, er helt almindeligt, og taler med dem om, hvad de kan gøre ved den svære situation.

Du kan fx sige:

“Det gør ikke noget, hvis det går helt galt. Det er jo ikke farligt – det er bare svært.”

“Selvom det føles svært, er det her noget, du har brug for at lære – og jo før du kommer i gang med at øve dig, desto før bliver du god til det.”

“Lad os tale om det, når du har prøvet, så kan vi sammen tale om, hvad der virkede, hvad du lærte og hvad du evt. kan gøre anderledes næste gang.”

 

3. Ros dit barns indsats

Prøv generelt at fokusere på dit barns tilgang til udfordringen frem for på resultatet. Børn, der bliver rost for resultater, føler sig typisk langt mere utrygge ved at fejle, end børn, der bliver rost for deres måde at gå til udfordringer på.

“Jeg lagde mærke til, hvordan du bare blev ved og ved – selvom det var virkelig svært!”

“Flot kæmpet. Hvordan gjorde du det?”

“Du greb virkelig udfordringen – hvad sagde du til dig selv, da det blev hårdt?”

 

4. Vis, at du selv har en glæde ved at kæmpe for noget

Rundt om spisebordet har vi det med at fremhæve alle vores succeser: “Min chef kunne rigtig godt lide min præsentation i dag”. Men vi bruger ikke ret meget tid på vejen, der førte til dem.

Her er det vigtigt, at vi bruger lejligheden til også at vise vores børn, at vores succesoplevelser heller ikke er nogle vi har fået “forærende”.

Ligesom dem, er vi jo også nødt til at anstrenge os, lære af de fejl, vi begår og kæmpe, selvom det er surt – så hvorfor ikke vise dem, at de ikke er alene om at opleve, at noget er svært: “Jeg har bare knoklet i en uge for at lave den præsentation færdig til tiden, og i tirsdags var jeg lige ved at tude af frygt for, at jeg ikke ville nå det. Men selvom jeg havde rigtig meget lyst til bare at give op, så kæmpede jeg mig igennem. Og min chef syntes også, at den var blevet rigtig god.”

Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast børneekspert på Go' Morgen Danmark på TV2. Desuden formand for regeringens opdragelsespanel nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado i januar 2018. Sofie er selv mor til Filippa og Lucca.

Mest læste lige nu

Her er de pligter, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Pligter er en vigtig del af opdragelsen. De lærer børn at tage ansvar, og viser dem, hvordan de konkret kan spille en rolle for familiens...

Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

[Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme...

Så lidt behøver du at sige for at dulme dit barns store følelser

Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer - de...

Se dine børns ideelle sengetid alt efter, hvor gamle de er, og hvornår de plejer at vågne

Som forældre ved vi godt, at søvn er vigtigt for vores børn, men hvor meget har de egentlig brug for at sove? Det kan...

Fire gode familievaner, der giver empatiske børn

Empati er en af de vigtigste sociale egenskaber, vi kan lære børn. Det er den, der gør dem i stand til at forstå, hvad...