Artikel fra

Skole har lært elever at holde fokus – “hvilevenner” hedder den søde metode

På den spanske side af Harlem på Manhatten i New York ligger der en skole. P.S. 112 lyder det mundrette navn, og den ligger i et af de mest udsatte og fattige områder af den amerikanske storby. Da en syvårig dreng fortalte i klassen, at han kendte en, der var blevet skudt, spurgte læreren, hvor mange andre elever, der kendte et skudoffer. Alles hænder røg i vejret.

Børnene har altså rigeligt at bekymre sig om, og hører til den gruppe af elever, som forskere igen og igen kan se, har svært ved at koncentrere sig. Men ikke her på P.S. 112. De har nemlig opfundet de såkaldte “hvile-venner” og det var, hvad der skulle til for at lære eleverne at finde ro og fokus til at lære.

Historien og eksemplet stammer fra Daniel Goleman. Han er en af verdens førende eksperter i følelsesmæssig intelligens, og ifølge ham er det næsten ubegribeligt, hvor stor en forskel sådan en lille øvelse kan gøre for børn.

“Hvile-venner” eller “Breathing Buddies”, som det hedder på engelsk, er i al sin enkelhed en lille vejrtrækningsøvelse, som alle elever fra 0.-2. klassetrin udfører hver dag. De har deres yndlingsbamse med i skole, og hver morgen tager de den frem. En elev har på skift ansvaret for at sætte et “lad være med at forstyrre”-skilt på døren. Herefter ligger de sig rundt omring på gulvet i klassen med hver deres bamse på maven.

Alle børn trækker langsomt vejret ind og tæller 1, 2, 3, og puster ud og tæller 1, 2, 3. De kigger på bamsen og ser den bevæge sig op og ned. Undervejs krammer de dens arme og giver slip igen. Øvelsen slutter med en voksen, der siger “sæt jer op og føl jer afslappede”

Inden eleverne går i gang med det faglige arbejder samler de sig i en rundkreds og fortæller, hvordan de oplevede øvelsen: “Jeg føler mig afslappet”, “jeg fik rare tanker”, “jeg føler mig doven” osv.

Herefter er børnene klar til skolearbejde, og de har fuld koncentration i timerne. De få dage, hvor de ikke laver øvelsen, føles klassen som en helt anden, fortæller en af lærerne i Daniel Golemans bog “Focus”.

Når børnene laver “hvile-venner” bliver det ikke bare nemmere for dem at fokusere på det læreren siger. Det selvsamme område af hjernen, som de bruger, når de skal koncentrere sig, bruger de nemlig også, når de skal styre deres indre følelsesliv. Og det betyder, at hvilevenner faktisk gør børnene bedre til at håndtere svære følelser.

Den daglige repetition er faktisk nok til, at det trænes op som en muskel i hjernen, og derfor gør øvelsen gradvist børnene bedre til både at koncentrere sig, men også til at tolerere stress, modgang og udfordringer.

På Nopa har vi den seneste tid sat fokus på, hvor meget ro betyder for børns trivsel og læring. På en skole i Baltimore har de afskaffet eftersidninger og sender ikke længere børn uden for døren efter de har indført et “hvilerum”, hvor børnene lærer vejrtrækningsøvelser og meditation. Og på en række skoler har de sat 15 minutters ‘stilhed’ på skoleskemaet.

Kilder: Daniel Goleman, Focus – The Hidden Driver of Excellence og Daniel Goleman og Peter Senge, Triple Focus.

Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast børneekspert på Go' Morgen Danmark på TV2. Desuden formand for regeringens opdragelsespanel nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado i januar 2018. Sofie er selv mor til Filippa og Lucca.

Mest læste lige nu

Her er de pligter, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Pligter er en vigtig del af opdragelsen. De lærer børn at tage ansvar, og viser dem, hvordan de konkret kan spille en rolle for familiens...

Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

[Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme...

Så lidt behøver du at sige for at dulme dit barns store følelser

Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer - de...

Se dine børns ideelle sengetid alt efter, hvor gamle de er, og hvornår de plejer at vågne

Som forældre ved vi godt, at søvn er vigtigt for vores børn, men hvor meget har de egentlig brug for at sove? Det kan...

Fire gode familievaner, der giver empatiske børn

Empati er en af de vigtigste sociale egenskaber, vi kan lære børn. Det er den, der gør dem i stand til at forstå, hvad...