Forskning: Sådan udvikler du dine børns følelsesmæssige intelligens

Børns trivsel påvirkes af mange forskellige faktorer. Hvordan de har det i børnehaven eller skolen. Deres relation til os som forældre. Venskaber med andre børn. Men der er faktisk også noget inde i børnene selv, som ser ud til have rigtig stor betydning for, hvor godt børn har det og hvordan de trives.  En egenskab, som ikke nødvendigvis er noget medfødt, men som alle børn kan træne op som en slags muskel. Her følger historien om, hvordan vi som forældre kan ruste vores børn til have det godt.

I gennem mange år har forskere undersøgt, hvad der skaber trivsel hos børn. Og særligt en faktor har på tværs af studier vist sig at gå igen. Den faktor er følelsesmæssig intelligens.

Børn, der er “kloge på følelser” forstår, hvad de føler, hvorfor de føler sådan og hvordan andre føler. Det er en slags “indre fornemmelse”, som alle børn kan lære i løbet af deres barndom.

Og det har de god grund til.

Studier viser eksempelvis, at børn med en høj grad af følelsesmæssig intelligens har det bedre, har en højere selvfølelse og er bedre til at løse problemer og håndtere modgang og stress. Samtidig bliver følelsesmæssigt intelligente børn vurderet mere positivt af deres kammerater.

Det betyder ikke, at børn, der forstår deres følelser, altid er glade. De bliver kede af det som alle andre og oplever frygt og bekymringer, men de er relativt bedre til at komme igennem de svære situationer. De kan forholde sig til dem, forstå dem, og det betyder, at negative følelser sjældnere får lov til at løbe af med dem og deres “nedture” er kortere. Det styrker både børnenes generelle velbefindende og trivsel.

Følelsesmæssig intelligens er dog ikke kun godt for den enkelte – det gavner hele fællesskabet, viser forskning.

 

Stærkere fællesskaber

Mange skoler træner social og følelsesmæssig intelligens hos børn. Og en såkaldt “metaanalyse”, hvor forskere har samlet flere hundrede studier for at undersøge effekterne af disse programmer, viser, at det ikke kun gavner det enkelte barn, men derimod hele fællesskabet.

Eksempelvis viser det sig, at dårlig adfærd reduceres med 10 procent, mens den positive adfærd omvendt stiger med 10 procent. Samtidig viser det sig, at børnenes generelle indlæring forbedres med i gennemsnit 11 procent.

Der er altså mange gode grunde til at hjælpe børn med at forstå og forholde sig til deres følelser – og faktisk er det noget, man allerede kan hjælpe børn med fra en tidlig alder. Nedenfor har du fire konkrete tips til at hjælpe børn med at blive klogere på deres følelser.

1. Lad børnene opleve deres følelser

Når børn eksempelvis er kede af det eller bange, kan vi som forældre – utilsigtet – komme til at afvise børnenes følelser: “Der er ikke noget at være bange for” eller “du skal ikke være ked af det”.

Men det er faktisk ret forvirrende for børnene, for den følelse de sidder med, er jo 100 procent reel – den er der, og det er sådan, de oplever det. Derfor virker det bedre, hvis vi hjælper børnene med at forstå deres følelser: “Ja, det er sådan det føles at være ked af det/vred/bange/forskrækket osv.”

Når vi bekræfter følelserne viser vi, at de er helt i orden, hvilket gør det nemmere for børnene at forholde sig til dem. Og husk, at selv svære følelser er nødvendige for børn, for de har brug for at erfare på egen krop, at de går over igen: “Se, nu er du glad” eller “du tør bare ikke sove i mørke – endnu”.

 

2. Lær børnene at genkende følelser

Allerede fra børnene er små, kan vi hjælpe dem med at genkende følelser. Det handler helt simpelt om at give følelserne et navn hver gang børn oplever dem: Vrede, glæde, frygt, træthed osv. Når I læser bøger, kan I også tale om, hvad figurerne føler: “Det er en glad mand”, “det er et stolt barn”, “det er en sur elefant” osv.

Det virker også rigtig godt at hjælpe børnene med at genkende følelserne hos andre: “Gad vide, hvordan Caroline oplevede, at…” eller “det var da en svær konflikt – hvordan tror du, at Nicolai fortæller om den til sine forældre her til aften?”

Når børnene bliver større kan samtalerne blive mere komplekse. I kan fx tale om, hvordan man faktisk godt kan opleve flere følelser på en gang: “Man kan på samme tid føle, at noget er spændende eller skræmmende” eller “det virker som om, at du måske både glæder dig, men også er lidt nervøs. Det er helt naturligt, når man…”

3. Bevar roen, når dine børn oplever stærke følelser

Det er helt naturligt, at børn overvældes af følelser. De bliver vrede, føler at tingene er uretfærdige eller bliver skuffede. I sådanne situationer har de brug for, at vi som voksne hjælper dem med at forstå, hvad de føler, for det er nøglen til at handle på følelserne og måske også reagere anderledes næste gang.

Jeg ved godt, at det kan være virkelig svært, men hvis vi kan bevare roen i stedet for at skælde ud eller blive vrede, så kan vi hjælpe børnene med at dæmpe deres følelser og forholde sig til dem. Hvis vi først begynder at blive vrede også, så flyttes børnenes fokus nemlig hen på os (“det også fordi min mor er streng” eller “min far forstår ingenting”), og så “misser” vi chancen for at gøre børnene klogere på deres egne reaktion og følelser, fordi hele deres opmærksomhed er rettet mod vores adfærd.

Det betyder bestemt ikke, at vi voksne ikke skal vise følelser, men det er bedre at gøre det i situationer, hvor børnenes egne følelser ikke selv er på spil (se punkt 4).

 

4. Del dine egne følelser

Børn spejler sig i deres forældre, og hvis de kan se, at vi oplever følelser, forholder os til dem og kommer igennem de svære af dem, så lærer de med tiden at gøre det samme.

Derfor er det en rigtig god ide at dele både positive og negative følelser med børn: “I dag blev jeg virkelig forskrækket, da en mand bankede på min rude på bilen og råbte, at jeg holdt i vejen”, “jeg blev nervøs i dag, da jeg skulle holde en præsentation – min hjerte bankede og jeg blev helt tør i munden” eller “i dag var der en, der gav mig et kompliment og jeg blev simpelthen så glad”.

Det er også en god ide at sætte ord på følelserne, hvis I oplever dem sammen: “Jeg blev godt nok lidt vred på manden i Netto, da han sprang over i køen” eller “det gør mig rigtig glad, når du…”

Kilder: Stella Mavroveli, K. V. Petrides, Carolien Rieffe og Femke Bakker, “Trait emotional intelligence, psychological well-being and peer-rated social competence in adolescence”, Developmental Psychology, 2007, Joseph A. Durak et al., “The Impact of Enhancing Students’ Social/Emotional Learning: A Meta-Analysis of School-Based Universal Interventions, Child Development, 2011, Daniel Goleman, Focus – The Hidden Driver of Excellence og Daniel Goleman og Peter Senge, Triple Focus.

Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast børneekspert på Go' Morgen Danmark på TV2. Desuden formand for regeringens opdragelsespanel nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado i januar 2018. Sofie er selv mor til Filippa og Lucca.

Mest læste lige nu

Her er de pligter, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Pligter er en vigtig del af opdragelsen. De lærer børn at tage ansvar, og viser dem, hvordan de konkret kan spille en rolle for familiens...

Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

[Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme...

Så lidt behøver du at sige for at dulme dit barns store følelser

Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer - de...

Her er de skærmregler, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Der er nok ikke noget emne, der er mere omdiskuteret i moderne familier end skærme og børn. For hvor meget tid er det egentlig...

Se dine børns ideelle sengetid alt efter, hvor gamle de er, og hvornår de plejer at vågne

Som forældre ved vi godt, at søvn er vigtigt for vores børn, men hvor meget har de egentlig brug for at sove? Det kan...