Artikel fra

Hvert fjerde barn oplever vold i hjemmet – sådan påvirker det børnene, ifølge forskning

Mere end hver fjerde danske barn bliver udsat for grov eller mindre grov fysisk vold i hjemmet, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Hver tiende endda i så stor grad, at de inden for det seneste år har oplevet slag og spark i forbindelse med, at de var uenig med en voksen derhjemme.

Men forældre bør aldrig nogensinde hverken slå, sparke, nive, ruske, skubbe eller på nogen som helst anden måde bruge fysisk afstraffelse. Det har nemlig store konsekvenser for børnene både her og nu og på den længere bane. Vi har samlet de seneste års forskning på området.

Børnene bliver aggressive og får det dårligt med sig selv

Godt 4.000 børn fra 7. klasse har deltaget i den nye undersøgelse fra Børnerådet, og ifølge den er det oftest mødre, som udsætter børnene for mindre grov vold. Det defineres som ruske, skubbe, nive og hive i håret. Og det kan have store konsekvenser for børnene. Næsten halvdelen af børnene har ikke fortalt om volden til nogen.

På den korte bane ved vi, at børn, der udsættes for vold, typisk udvikler særdeles aggressiv adfærd selv. De kommer oftere i konflikt med andre børn og udsætter også andre for mobning. De får ofte også personlige problemer, og oplever at blive afvist af deres klassekammerater. Samtidig ved vi, at forældres hårde disciplin går ud over børnenes selvfølelse.

Hver eneste gang forældre vælger at skubbe eller nive deres børn, så øges risikoen for, at børnene udvikler nogle af ovenstående symptomer. Og igen og igen har forskning vist, at forældre ikke kan kompensere for volden ved normalt at være varme og kærlige. Skaber vi som forældre situationer, hvor vores børn frygter os, så FÅR det konsekvenser.

Set fra et psykologisk perspektiv sætter den fysiske vold børnene i en form for “biologisk dilemma”, hvor forskellige dele af børnenes hjerner trækker i forskellige retninger.

På den ene side fortolker hjernen smerte som en trussel, som børnene instinktivt søger væk fra. Men på den anden side er børnene faktisk også født med et instinkt, som får dem til at søge beskyttelse hos deres forældre. Og det er her dilemmaet opstår, for hvad gør man så, når ens forældre er kilden til frygt?

Det er en ekstremt forvirrende situation for børnenes hjerner, og denne interne “kamp” frigiver store mængder af stresshormonet cortisol, som ikke alene risikerer at give børnene en række fysiske stresssymptomer – det risikerer faktisk også at volde skade på udviklingen af børnenes hjerner.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så sætter det sig dybe spor hos børnene, når vi udsætter dem for vold. Og dette ser faktisk også ud til at være tilfældet i forhold til psykisk vold og hård verbal disciplin.

At råbe er måske lige så slemt som at slå

I et nyere amerikansk studie har forskere vist, at hård “verbal disciplin” defineret som at råbe, bande og ydmyge børn ved fx at kalde dem dumme, dovne eller noget lignende øger børns risiko for at udvikle depression og aggressiv adfærd.

Studiet tyder endda på, at råb og skrig har lige så store konsekvenser for børnene som fysisk straf.

Forskerne fra University of Pittsburgh fulgte knap 1.000 familier i gennem 2 år, og de negative effekter af hård verbal disciplin var på niveau med de effekter som forskere i andre undersøgelser har identificeret, når de har undersøgt konesekvenserne af fysisk afstraffelse.

Det er i virkeligheden ret paradoksalt. Når vi råber og skriger ad vores børn, gør vi det for at sætte dem på plads og vise dem, at de skal opføre sig på en anden måde – men i virkeligheden fremprovokerer og forstærker vi faktisk børnenes negative adfærd.

Ifølge undersøgelsen fra Børnerådet udsættes godt 8 procent af danske børn for psykisk vold. Det defineres som at true barnet med noget voldsomt, at give dem en følelse af, at de ikke er noget være, at undlade at tale med barnet i flere dage og trusler om at smide det ud hjemmefra.

Forskningen taler altså sit eget tydelig sprog: Vi bør aldrig nogensinde udsætte vores børn for vold. Heller ikke bare et “lille skub” eller “lille rusk”. På den lange bane vil det med sikkerhed skabe flere problemer end det “løser”.

Vil du vide mere? At råbe er næsten lige så slemt som at slå: Sådan viser du følelser på en god og autentisk måde

 

Yderligere kilder: Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know”, professor Dan Siegel og Mary Hartzell, “Parenting from the Inside Out” og professor Daniel Siegel og PhD Tina Payne Brysons,“No-Drama Discipline”.

Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast børneekspert på Go' Morgen Danmark på TV2. Desuden formand for regeringens opdragelsespanel nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado i januar 2018. Sofie er selv mor til Filippa og Lucca.

Mest læste lige nu

Her er de pligter, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Pligter er en vigtig del af opdragelsen. De lærer børn at tage ansvar, og viser dem, hvordan de konkret kan spille en rolle for familiens...

Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

[Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme...

Så lidt behøver du at sige for at dulme dit barns store følelser

Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer - de...

Se dine børns ideelle sengetid alt efter, hvor gamle de er, og hvornår de plejer at vågne

Som forældre ved vi godt, at søvn er vigtigt for vores børn, men hvor meget har de egentlig brug for at sove? Det kan...

Fire gode familievaner, der giver empatiske børn

Empati er en af de vigtigste sociale egenskaber, vi kan lære børn. Det er den, der gør dem i stand til at forstå, hvad...