Artikel fra

Derfor sover finske babyer i papkasser

I 75 år har finske nyfødte babyer sovet i papkasser med en lille madras og simpelt sengelinned. Inden man begyndte på dette i slut 1930’erne, blev 1 ud af 10 babyer ramt af vuggedød i Finland. Nu kan landet bryste sig af at have den laveste dødelighedsrate blandt spædbørn i hele verden med kun 2,52 ud af 1.000. Og det skyldes, at børnene sover for sig selv, hvilket også nyeste forskning viser er bedst, når man vil forebygge vuggedød.

Ud over at fungere som babyens første seng, så udgør kasserne også en slags startpakke fuld af tøj, varmt overtøj, bleer, tips til forældreskab, plejeprodukter og legetøj til barnets første tid med mere.

Alle finske forældre får dem tilbudt, når moderen er gravid og stort set alle takker ja. Eneste “pris” man skal betale er at lade sig undersøge af lægen i løbet af graviditetens første fire måneder. Finske mødre er i øvrigt udråbt til at være de lykkeligste af slagsen i hele verden – om det skyldes papkassen skal vi ikke kunne sige.

Selvom din baby ikke sover i en finsk papkasse, kan du selv forebygge vuggedød med disse simple råd:

1. Hold sengen simpel

Læg ikke dit barn oven på puder, dyner eller tæpper – og drop også bamserne og sengerand. Løst stof og tøjdyr kan nemlig ende oven på din baby og blokere for vejrtrækningen.

 

2. Drop bløde madrasser

Din baby skal ligge på en hård madras uden luft til sengerammen. Du må maksimalt kunne holde to fingre mellem madrassen og kanten til sengen.

 

3. Undgå barnet falder ud af sengen

Sænk madrassen så snart dit barn kan løfte hovedet og hvile på albuerne. På den måde forebygger du, at dit barn falder ud af sin seng.

 

4. Ingen røg og alkohol

Det er selvfølgelig fuldstændig sund fornuft, men alligevel understreger forskerne vigtigheden af at holde barnet fri fra et miljø med alkohol, røg og andre stoffer for at mindske risikoen for vuggedød.

 

5. Hud-til-hud

Der er evidens for, at hud-til-hud kontakt med nyfødte og eller amning påvirker babyens overlevelsesevne positivt.

Kilder: New York Times: Why Finland’s newborns sleep in cardboard cribsFinnishbabybox.com

Læs mere om American Pediatric Associations råd mod vuggedød her samt rapporten “SIDS and Other Sleep-Related Infant Deaths: Updated 2016 Recommendations for a Safe Infant Sleeping Environment” her . Og her finder du Sundhedsstyrelsens anbefalinger mod vuggedød.

Mest læste lige nu

Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

[Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme...

Her er de pligter, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Pligter er en vigtig del af opdragelsen. De lærer børn at tage ansvar, og viser dem, hvordan de konkret kan spille en rolle for familiens...

Så lidt behøver du at sige for at dulme dit barns store følelser

Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer - de...

Her er de skærmregler, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Der er nok ikke noget emne, der er mere omdiskuteret i moderne familier end skærme og børn. For hvor meget tid er det egentlig...

Se dine børns ideelle sengetid alt efter, hvor gamle de er, og hvornår de plejer at vågne

Som forældre ved vi godt, at søvn er vigtigt for vores børn, men hvor meget har de egentlig brug for at sove? Det kan...