Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

[Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme med faste sengetider. Det har nemlig stor indflydelse på, hvor god og positiv en tid børnene har, når de er vågne.

I studiet har man fulgt 10.000 børn i alderen 3 til 7 år, og forskernes data viser, at børns opførsel påvirkes negativt af sene og/eller varierende sengetider. Studiet er offentliggjort i det anerkendte forskningstidsskrift “Pediatrics”.

Forskerne analyserede børnenes sengetid og sammenholdt dette med data om børnenes adfærd om dagen, og det viste sig, at jo mere sengetiderne varierede, des mere gik det udover børnenes opførsel. Børn med svingende sengetider havde ganske enkelt sværere ved at regulere deres adfærd og havde generelt flere adfærdsproblemer.

Forskerne gætter på, at den negative adfærd opstår, fordi den skiftende søvnrytme påvirker børnenes normale 24-timers cyklus, hvilket forstyrrer deres mentale og fysiske funktionsevne.

Børn har altså gavn af faste sengetider. Og selv hvis ens børn ikke har faste sengetider i dag, kan der være god grund til at indføre det. I hvert fald viser dette studie, at når børn går fra at have en løs søvnrytme til en fast rutine, så følger den positive adfærd automatisk med.

Men hvornår bør børnene komme i seng?

På NOPA har vi fornylig lavet nedenstående oversigt til forældre, som viser, hvornår børn ideelt set bør komme i seng alt efter, hvor gamle de er, og hvad tid de typisk vågner om morgenen. Anbefalingerne svarer til dem American Academy of Sleep Medicine offentliggjorde tidligere på året i forskningstidsskriftet Journal of Clinical Sleep Medicine.

Du kan også hente den som pdf her, så du kan printe den: Hvad tid bør dit barn komme i seng? (linket åbner i et nyt vindue).

Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast børneekspert på Go' Morgen Danmark på TV2. Desuden formand for regeringens opdragelsespanel nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado i januar 2018. Sofie er selv mor til Filippa og Lucca.

Mest læste lige nu

Her er de pligter, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Pligter er en vigtig del af opdragelsen. De lærer børn at tage ansvar, og viser dem, hvordan de konkret kan spille en rolle for familiens...

Så meget betyder faste sengetider for børns opførsel, når de er vågne

[Børn skal ikke kun have tilstrækkelig med søvn. Ifølge et stort britisk studie har det også stor betydning, at de har en fast søvnrytme...

Så lidt behøver du at sige for at dulme dit barns store følelser

Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer - de...

Her er de skærmregler, der passer til børn, når de er 3, 5, 7 og 10 år

Der er nok ikke noget emne, der er mere omdiskuteret i moderne familier end skærme og børn. For hvor meget tid er det egentlig...

Se dine børns ideelle sengetid alt efter, hvor gamle de er, og hvornår de plejer at vågne

Som forældre ved vi godt, at søvn er vigtigt for vores børn, men hvor meget har de egentlig brug for at sove? Det kan...