Forsker: Det har stor betydning for børns selvopfattelse, hvilket legetøj de leger med

Årsagen til overtallet af kvinder i job, hvor man arbejder med omsorg og fraværet af kvinder på arbejdsmarkedet inden for felter som videnskab, teknologi og matematik skal muligvis findes, hold fast, i legetøjsbutikkerne.

Selvom vi er i 2016, så deler vi stadig – eller måske mere end nogensinde – leg og legetøj op i noget for drenge og for piger. Drenge leger typisk med biler og klodser – det fremmer rummelige færdigheder, mens vi giver vores piger dukker, som udvikler deres empati og verbale evner.

Logisk nok bliver konsekvensen, at børn ikke udvikler deres fulde potentialer som hele mennesker, hvis de ikke leger alsidigt, men bliver fastholdt i kønsstereotyper så som, at drenge er bedre til matematik. Det holder – groft forenklet – piger fra dette felt senere i uddannelsessystemet, fordi de simpelthen tror, at de ikke gode til det.

Det siger, i hvert fald Elizabeth Sweet, der er sociolog og professor ved California State University, Sacramento. Hun forsker blandt andet i, hvordan leg og legetøj påvirker køn.

Som vi ved, så er leg livsnødvendigt for børn, fordi det hjælper deres indlæring, får dem til at vokse og tilpasse sig verden og udvikle nødvendige evner for at blive helstøbte mennesker.

“Derfor er det et reelt problem, at der stadig er mange køns- og racestereotyper i børns legetøj. Forskning viser, at forskelligt legetøj udvikler forskellige evner og egenskaber hos børn. Derfor er det essentielt, at børn leger med det hele for at udvikle sig til at kunne blive fuldt funktionelt voksne. De har brug for at se sig selv i de ting, de leger med,” har Elizabeth Sweet blandt andet udtalt om sine forskningsresultater og diskuteret på en konference i Det Hvide Hus, om hvordan man kan nedbryde kønsstereotyper både i medier og i legetøj.

Der er brug for, at legetøjsproducenter nuancerer det, de sender på markedet til børn, så de ikke bliver fastholdt i uhensigtsmæssige og begrænsende stereotyper, er forskerens klare budskab.

Heldigvis sker der noget derude for gøre legetøj mere repræsentativt – som for eksempel hos Lammily, der laver normalt proportionerede Barbier med blandt andet strækmærker, acne og alt muligt andet, som afspejler os helt normale hverdagsmennesker.

Nyd også lige denne nye dukke i kørestol

 

barbie-koerestol-2

Forskerens konkrete råd: Tænk over dette, når du skal købe julegaver til din børn

Overvej først og fremmeste barnets interesser. Lad være at hoppe med på ideen om, at en pige nødvendigvis skal have en prinsessedukke. I stedet for at begrænse barnets muligheder gennem det legetøj, det bliver eksponeret for, så find legetøj, der opfordrer åben og kreativ leg og udfordrer de gængse kønsstereotyper.

Kilder: Professor Elisabeth Sweet, Sociologist explores how toys fuel stereotypes, Sacramento State University, Huffington Post: ‘Normal Barbie’ Will Have Cellulite, Stretch Marks And Acne Add-Ons og “This Barbie Wheelchair Accessory Is Normalizing Disability”. The White House: “FACT SHEET: Breaking Down Gender Stereotypes in Media and Toys so that Our Children Can Explore, Learn, and Dream Without Limits”

NyhedForsker: Det har stor betydning for børns selvopfattelse, hvilket legetøj de leger...

Mest læste lige nu