På mandag kommer der nye tal fra PISA, som viser, hvordan danske elever klarer sig i skolen sammenlignet med andre lande. En ting er at klare sig godt, men vigtigere må være at have det godt. Sidstnævnte siger PISA-tallene intet om.
Derfor har vi talt med Carsten Obel fra Aarhus Universitet, Danmarks eneste professor i mental børnesundhed og en af forskerne bag den helt nye Ungeprofilundersøgelsen, om hvordan vores børn og unge egentlig har det. Og så har vi spurgt ham om, hvad det vigtigste vi som forældre kan gøre for at opdrage glade børn.
Det er nogle andre egenskaber end tidligere, der skaber trivsel
Han fortæller, at en række undersøgelser peger på at børn og unge føler sig mere stressede og pressede end tidligere, især pigerne.
“Hvorfor ved vi ikke reelt, det er svært at få ordentlig fat i, fordi det er selvrapporterede oplevelser af stress. Men ikke desto mindre er det noget vi bør tage alvorligt. Pigernes følelser af stress kan skyldes, at de grundliggende er mere samvittighedsfulde end drenge og mere optagede af at klare sig godt. Det kombineret med et stigende pres udefra, en ny mediekultur og fokus på at præstere,” siger Carsten Obel, der forklarer, at verden er mere omskiftelig end nogensinde, så det er vigtigt at vi gør, hvad vi kan for at gøre vores børn så robuste som muligt.
“Det er værd at overveje, hvad vi egentlig sender vores børn i skole for. Jeg mener, der er brug for at udvikle undervisningskulturen, så vores børn er bedst muligt forberedt på livet efter skolen. PISA måler bestemt noget relevant, men vi risikerer at fokusere for meget på, at den enkelte elev skal blive bedre til det PISA måler. Fremtidens udfordringer kræver en række andre egenskaber. Vi bør komme væk fra det store fokus på individet, og i stedet arbejde med kulturen så den beror mere på samarbejde – det kan både give bedre trivsel og læring. Det er der klar evidens for”, siger Carsten Obel.
Det betyder, at hvis vi kan fremme værdier som tillid og hjælpsomhed, også kaldet den sociale kapital, kan vi altså styrke trivslen.
“At bidrage til fællesskabet er meget vigtigere for sundheden end grøntsager. Vi skal have mere gruppeorientering og mindre fokus på individet. Det handler om at udvikle en kultur med plads til forskelligheder i fællesskabet og sørge for at give det enkelte barn en meningsfuld plads i det fælleskab. At få erfaringer med sig selv i samarbejdet med andre er centralt. Man udvikler sin viden om sig selv ved at blive fortolket af forskellige medmennesker og folkeskolen er en oplagt arena at udnytte her,” siger Carsten Obel og foreslår også, at skolerne bliver bedre til at anderkende forskellige talenter.
“Brug mere tid på at opdage og udfolde børnenes forskellige talenter. Gør det til del af folkeskolens grundlag at undersøge, hvad den enkelte kan bidrage med i fællesskabet. Nogle er mindre gode til at læse og regne, men eksempelvis mere visuelt stærke. Det er ikke kun boglige evner verden har brug for nu og i fremtiden. Så det er fornuftigt at disse skolen også giver mulighed for at udvikle disse talenter” siger Carsten Obel.
Men nu er det jo ikke (kun) skolernes ansvar, at vores børn trives. Så vi har også spurgt professoren om, hvad vi som forældre konkret kan gøre for at tage ansvar og fremme vores børns mentale velvære?
“Det vigtigste er, at forældre starter med sig selv og den måde de er sammen med hinanden på. Der er lavet undersøgelser, der tyder på, at et godt emotionelt miljø, altså et positivt og respektfuldt miljø, er afgørende for børns trivsel. Man skal såre simpelt behandle hinanden ordentligt og vise sin børn, hvordan man løser konflikter konstruktivt og meningsfyldt. Det er meget mere håndterbart at se på, hvordan vi er over for hinanden i stedet for at fortælle hinanden, hvordan man bør være gode forældre. Mange i dag er faktisk usikre på det at være forældre – derfor er det vigtigt at snakke ærligt med hinanden og andre om det i en åben kultur, det fællesskab smitter også positivt af på børnene” siger Carsten Obel.
Ifølge Carsten er der fem afgørende faktorer for, at børn er glade og har det godt:
1. Er vedholdende – at børnene bliver ved – også selvom de nogen gange møder modstand eller synes, at opgaverne er kedelige. Få konkret inspiration her.
2. Har følelsesmæssig forståelse – at børnene er gode til at forstå sig selv og kan forholde sig til deres følelser. Få konkret inspiration her.
3. Tør fejle – at børnene har et konstruktivt forhold til det at fejle. Ifølge Carsten Obel er evnen til at fejle vigtigere end succes, og mange pigers udfordring, er, at de tror de skal have 12. Få konkret inspiration her.
4. Er gode til at indgå i fællesskaber – børnene har brug for at vide, hvem de bedst interagerer med, og at de kan se sig selv i andre og hvordan man forholder sig til andre. Få konkret inspiration her.
5. Er engagerede – at børnene lægger følelser i det, de gør, og at de gør det med hjertet. Der skal være en fornuftig balance mellem fornuft og følelse, og børnene har brug for at vide, hvad er “mig” og hvad er “ikke mig”. Få konkret inspiration her.
