Vi kan ikke løse problemer, der bor i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet

Kurser og certificeringsberettigede uddannelser for dig, der vil lære at arbejde med et moderne trivselssyn

Uddannelser og kurser

NOPA Pro er Nordic Parentings psykologfaglige uddannelsessted med speciale i familier, børn og trivsel. Fundamentet under aktiviteterne i NOPA er Sofie Münsters arbejde som psykolog og forfatter til tre bestsellere. Vi er solidt forankret i praksis og driver derfor også en klinik for familier og par i København K, ligesom Sofie også har en fortid som fast psykolog på et behandlingstilbud for udsatte og traumatiserede familier. Udover at være cand.psych. er Sofie også cand.scient.pol. – begge dele fra Københavns Universitet.

1-årig uddannelse som certificeret forældre- og trivselsrådgiver (AKT+)

Uddannelsen er for dig, der drømmer om at arbejde med trivselsrådgivning af familier, og for dig, der allerede arbejder på området, men som enten ønsker en stærkere forankring af dine erfaringer i en dyb faglig viden eller at udvide din eksisterende værktøjskasse, så du kan arbejde mere effektivt og sammenhængende med børn og forældre.

2-årig overbygningsuddannelse til Par-, forældre- og familieterapeut

Uddannelsen er for dig, der enten allerede arbejder terapeutisk men som gerne vil kunne arbejde endnu mere effektivt med familier; for dig, der har arbejdet med børn og familier i en årrække og som gerne vil kunne gå mere i dybden i din kontakt med børn og familier; og for dig, der drømmer om at bruge dine mange års erfaringer fra sektoren til at skabe et nyt arbejdsliv som selvstændig terapeut med fokus på trivsel og familieliv.

Masterclass i forældreterapi

Fire dages masterclass, hvor vi zoomer helt ind på familiens problemstillinger og fylder frisk indhold i den terapeutiske værktøjskasse. Masterclassen består af en kombination af undervisning, live terapi og break-outs med fokuseret træning og feedback i mindre grupper. Forældreterapien adskiller sig fra den klassiske familieterapi ved udelukkende at arbejde med de voksne og de dynamikker i familien, som skaber rammerne omkring børnenes adfærd. På den måde kan vi hjælpe børn og forældre til bedre trivsel uden, at børnene oplever, at det er dem, der er problemet.

Online kursus i “Mistrivslens fællesnævner”

Kurset er for dig, der har en dyb interesse i børns trivsel. Det omsætter ny international forskning i psykisk sårbarhed, som viser os, at der er en “fællesnævner” på tværs af alle velkendte former for mistrivsel. Den fællesnævner lærer du at sætte ind overfor, så du kan afhjælpe mistrivsel både tidligere og mere effektivt. Kurset giver dig en ny linse på en af tidens store udfordringer, ny viden om baggrunden for et barns symptomer samt 100 siders manual med konkrete værktøjer til at afhjælpe mistrivsel og arbejde sammenhængende med børn og forældre.

NOPA's faglige afsæt

Når børn har det godt, er det fordi, deres omgivelser fungerer godt. Og når børn har det dårligt, er det typisk fordi, noget omkring dem fungerer dårligt. Børn er med andre ord “symptombærere” for deres omgivelser: De viser os problemet – de er ikke problemet. Det betyder, at hvis vi varigt og effektivt vil skabe forandringer for et barn, starter det hos os voksne. Det er os, der skal gøre noget andet, hvis vi vil se noget andet.

I den traditionelle tilgang til at hjælpe børn ud af mistrivsel er fokus på at afdække og reducere symptomer. Her identificerer man den “problematiske adfærd”, og kortlægger udfordringer hos den enkelte, for ad den vej at få sat ord på, hvad de “fejler”. Og når man har fundet ud af, hvad der er “galt” med dem, har man typisk iværksat tiltag, der kunne afhjælpe eller kompensere for deres “mangel”: De urolige børn skal fx lære at få mere ro på ved at få noget at “dimse” med, og de ængstelige børn skal lære at “tænke anderledes” eller “lade deres tanker være”. Strategier, som sagtens kan virke, men som samtidig har en tendens til at individualisere udfordringerne uden at adressere de underliggende årsager bag symptomerne. Alligevel har de vundet hævd ved at dæmpe de synlige manifestationer af den pågældendes vanskeligheder.

Men vi kan ikke løse problemer, der bor i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet.

Den individorienterede tilgang kommer med en stor pris, fordi udgangspunktet er, at vi skal “skrue på” barnet. For når vi antager, at nogen gør noget forkert, kan vi ikke undgå, at nogen også føler sig forkert – og det vil altid føre til modstand mod de forandringer, der er brug for.

Derfor er der brug for et skift: I stedet for at forankre udfordringerne hos individet, må vi forstå forbindelsen mellem dets omgivelser og dets reaktioner. Frem for at spørge “hvad er der galt med dig?”, kan vi spørge “hvad er der sket omkring dig?”, for ad den vej at søge at forstå barnets adfærd som tilpasninger til en ubalance i omgivelserne. Det er en grundlæggende tro på, at børn kun gør, som de gør, fordi de på et eller andet tidspunkt har erfaret, at det var afgørende for at beskytte det, der er vigtigst for børn: Tryghed, nærhed, omsorg og forudsigelighed.

Den erkendelse, at ubalancer i psyken, er udtryk for tilpasninger – dvs. et spejl på ubalancer i vores omgivelser – har rødder i en større international strømning inden for psykologi, psykopatologi og neurobiologi, som har vidtrækkende konsekvenser. Konsekvenser for måden vi forstår mennesker, hvordan vi arbejder med dem, og hvordan vi skaber forandringer for dem.

På tværs af disse strømninger i teoridannelse og forskning træder et moderne trivselssyn frem. En ny og mere tidssvarende forståelse af, hvad det er, der rent faktisk får os til at trives, og dermed også af, hvad der skal til, når vi ikke gør det – uanset om det kommer til udtryk sig som “knas” i vores parforhold, for mange konflikter mellem forældre og børn i hjemmet, at et barn kæmper med problemadfærd eller en decideret psykisk lidelse. Et trivselssyn, som både forlanger et farvel til den mangeårige sygeliggørelse af psykiske problemer, og tilbyder en ny forståelse af, at adfærd – også den tilbagetrukne, destruktive eller afvisende – skal forstås som et udtryk for normale, meningsfulde og “sunde” tilpasninger til nogle omgivelser i ubalance. Et skift i fokus fra personer til relationer. Fra patologi til strategi. Fra symptom til funktion.

Et moderne trivselssyn

Kurser og uddannelser er tilrettelagt med udgangspunkt i dette fællesskab mellem teoridannelse og praksis. De bygger på den gennemgående præmis, at det er ved at genskabe forbindelsen til vores nærmeste og bruge disse relationer, at vi kan heles som mennesker.

Vores arbejde hviler på nedenstående fem principper, der er i centrum af alle vores aktiviteter:

Sofie Münster

Sofie Münster er psykolog med speciale i arbejdet med børn, forældre og familier. Hun er stifter og faglig leder af Nordic Parenting, og driver en terapeutisk klinik i indre København, hvorfra hun arbejder med både ressourcestærke og mere udsatte familier.

Nordic Parenting står bag NOPA Pro, der tilbyder efteruddannelse og supervision af professionelle. Nordic Parenting er en formidlingsvirksomhed, der gennem tre bestsellere, online forældrekurser, foredrag, mediesamarbejder, sociale medier, podcasts, og hundredvis af letforståelige guides og artikler, arbejder for at udbrede konkret viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre.

Vil du kontaktes ang. vores kurser til professionelle?

Send os en besked, så vender vi hurtigt tilbage

Nordic Parenting

Nordic Parenting er specialiseret i børn og familier. Virksomheden er stiftet af Sofie Münster som ramme for formidling af viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre. Vi driver en terapeutisk klinik i København, som er kernen i Sofies arbejde med familier. Vi udbyder kurser for både forældre og fagpersoner online, så alle kan være med, og holder foredrag, workshops og pædagogiske dage over hele landet. Vi har samlet alle vores ressourcer for professionelle under paraplyen NOPA Pro.

KOM I GANG GRATIS OG MED DET SAMME

Få et gratis mini-kursus om følelsesregulering med psykolog Sofie Münster og vores nyhedsbrev om psykologi og familier. 

Vælg udgave

Det er gratis og nemt at melde fra igen. Ved tilmelding accepterer du vores privatlivspolitik og at få tilbud fra os på mail.