Alle der arbejder med børn og unge ved, hvor svært det kan være at sætte ind over for den stigende mistrivsel. Udfordringerne er komplekse, og hvert barn bærer på sit eget sæt af vanskeligheder og symptomer, som umiddelbart kalder på hver sin metode eller indsats.

Men ny international forskning i psykisk sårbarhed tyder på, at vi kan afhjælpe mistrivsel både tidligere og mere effektivt, hvis vi starter et andet sted. For på tværs af udfordringer med udadreagerende adfærd, kravafvisning, ængstelighed eller noget helt fjerde, viser det sig nemlig, at mistrivsel ser ud til at have den samme “fællesnævner”: En følelsesregulering ude af balance.

Den viden åbner for en helt ny tilgang til vores arbejde med børn og unge, der har det svært – og det er den, dette kursus lærer dig. Tilgangen viser os nemlig, at langt de fleste udfordringer for børn helt grundlæggende har rod i en tilegnet ubalance i barnets følelsesregulering, der hæmmer deres evne til at reagere både tilstrækkeligt og begrænset på deres følelser.

Når følelsesreguleringen er i balance har børn en stærk og alderssvarende fornemmelse for, hvad de er i stand til at klare selv – de har en føling med, hvad de mestrer, hvad de er gode til, og tror på, at de kan klare livet. Men de har samtidig også en lige så stærk fornemmelse for, hvornår de har brug for andre – hvornår de er begrænsede, og derfor skal turde række en hånd ud og mærke, at de ikke er alene. Denne grundlæggende balance bestemmer, hvordan et barn har det med både sig selv og andre, og dermed også, hvordan det trives.

Længe inden vi som fagpersoner møder et barn med udfordringer, er deres følelsesregulering født, formet og omformet i familien. Derfor er dette kursus et program, der lærer dig at sætte ind over for mistrivsel ved at arbejde sammenhængende med både børn og forældre.

Et fokus på mistrivslens fællesnævner betyder ikke, at alle børn skal mødes ens. Børn kan ofte have de samme problemer uden at have brug for den samme hjælp. Derfor tilbyder dette kursus en værktøjskasse, som bygger på en helt anden forståelse af de mange måder mistrivsel viser sig på. Den er generelt anvendelig, fordi den antager, at barnets adfærd – også den del vi normalt genkender som “problematisk” – er udtryk for det, man inden for psykologien kalder for “maladaptive” tilpasningsstrategier. Oversat betyder det helt enkelt, at et barn gør som det gør, fordi det på et eller andet tidspunkt i dets liv har erfaret, at det var godt at gøre. Men den er også personlig, fordi den lærer dig at forstå det enkelte barn og årsagen bag dets tilpasningsstrategier, så du kan arbejde sammenhængende på tværs af de kontekster, som barnet indgår i, hvad end det er i familien, skolen eller daginstitutionen.

På kurset lærer du derfor at se, hvilken funktion barnets symptomer enten har eller har haft – at aflæse dets strategier og forstå hvor de kommer fra. I stedet for at bekæmpe symptomerne som repræsentanter for en mangel eller en sygdom, kan vi lytte til, hvad de fortæller os. Deres vigtigste rolle er, at være en døråbning til barnets inderside og en invitation til at træde indenfor. En mulighed for kontakt.

Kurset henvender sig til alle fagpersoner, der arbejder med børn og familier, herunder pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere og terapeuter, eller personer med en dyb interesse for børns trivsel, som ønsker en ny linse og værktøjskasse i kontakten med børn og familier, som har det svært. Det er tilrettelagt, så det veksler mellem live online undervisning med psykolog Sofie Münster og tid til spørgsmål samt sparring på konkrete problemstillinger fra deltagernes hverdag. Hvis man ikke kan være med live, kan man selvfølgelig altid se det efterfølgende, så man er klar inden næste modul – ligesom man kan gense alle modulerne efter behov efter endt kursus. Er der nok tilmeldte, vil kursets sidste to moduler med case-supervision blive afviklet i grupper, hvor deltagerne er sammen med andre, der arbejder med den samme målgruppe, fx børn med diagnoser, tidlig indsats eller mistrivselsudfordringer i almenskolen.

Som grundlag for din deltagelse på kurset modtager du en manual med mere end 100 siders viden, værktøjer, aldersinddelte råd og refleksionsøvelser. Du vil både før opstart og undervejs på kurset desuden modtage anbefalinger til yderligere læsning, hvis du vil grave dig endnu længere ned i fagligheden bag kurset. Efter kurset har du som professionel deltager naturligvis ret til at bruge værktøjerne i dit eget arbejde med børn og familier. Det er nemlig også en del af kurset, at du får konkrete værktøjer til at sammensætte dine egne indsatser over for familier, og at du får inspiration til hvordan du bl.a. kan lære forældre at møde følelser, stille krav og løse konflikter.

Næste kursushold har opstart i MARTS 2024.

Prisen for at deltage er 5.999,- Hvis I er flere fra samme arbejdsplads, der tilmelder jer samtidig, får I alle efterfølgende pladser til halv pris, dvs. 2.999 kr for hver ekstra deltager. Det betyder i praksis, at prisen pr. deltager automatisk bliver bragt ned, jo flere man er.

Et par regneeksempler på pris pr deltager:

1 = 5.999,- pr plads

2 = 4.499,- pr plads

3 = 3.999,- pr plads

…

9 = 3.332,- pr plads

10 = 3.299,- pr plads

Efter kursets afslutning kan du få et kursusbevis, der dokumenterer din deltagelse og kursets indhold.

Der er begrænset antal pladser.

Er du ikke fagperson, men forælder til et barn i mistrivsel, har vi et tilsvarende kursus målrettet til dig her. 

Kurset er opdelt i 12 moduler og er tilrettelagt, så det kan passes ind i en travl hverdag. De første ti moduler afvikles parvis med to ugers mellemrum. De resterende to, som er sat af til fælles case supervision, afvikles ligeledes parvis, men efter en pause på to måneder, så du inden da har haft lejlighed til at gøre dig konkrete erfaringer med værktøjerne i dit arbejde.

Kursets moduler er:

Modul 1

Mistrivslens fællesnævner

Her introduceres den nyeste forskning inden for psykisk sårbarhed – det forskerne kalder “p faktor modellen”. Med inspiration fra Peter Fonagy (manden bag mentaliseringsbegrebet) kobles dette til tilknytningsteori og mentaliseringsteori. Dette modul giver dig således en helt ny måde at anskue mistrivsel på og at forstå symptomernes funktion og børns tilpasningsstrategier på.

Modul 2

Følelsesregulering i balance eller ubalance

På dette modul lærer du at forstå børns følelsesreguleringsstrategier. Du møder begreberne over- og underregulering, og du lærer at genkende dem i børnene og at se hvordan de strategier har rødder i den måde, barnet er blevet mødt på derhjemme. Modulets praktiske værktøjer hjælper dig med at møde børn forskelligt, alt afhængig af hvilke strategier, de bruger. Du lærer også at normalisere alle de svære følelsesmæssige reaktioner, der ligger inden for normalspektret, så barnet får lettere ved at komme videre igen.

Modul 3

Følelsesregulering, tilknytningsbrud og traumer

På dette modul får du indblik i betydningen af tilknytningsbrud, fx sygdom, skilsmisse eller andre alvorlige familieomstændigheder. Du lærer også at forstå de psykologiske overlevelsesstrategier, som børn med forskellige former for traumer kan tage i anvendelse, og du indsigt i hvad der er “almindelig” mistrivsel og hvad der kan kræve en specialiseret indsats.

Modul 4

Mentalisering, non-mentalisering og diagnoser

For at kunne arbejde effektivt med både børn og forældre, er det vigtigt at styrke deres mentaliseringsevne, fordi det er fra den tilstand, at vi både kan få kontakt og adgang til dem. Her er det dog ikke nok blot at have fokus på mentalisering, men også at kunne genkende de forskellige former for non-mentalisering, så man er bevidst om hvornår der ikke er kontakt og dermed ikke grundlag for en regulering af følelserne. Derudover arbejder vi med, hvordan vi kan tilpasse mentaliseringsarbejdet i vores kontakt med børn med forskellige diagnoser, herunder autisme og ADHD, samt deres forældre.

Modul 5

Arbejdet med os selv

Man kommer ikke udenom, at det kan være rigtigt krævende at arbejde med børn og familier, der har det svært. Inden vi bevæger os ind i kursets “værktøjskasse”, har vi i dette modul fokus på os selv som fagpersoner: Hvis ikke vi kender vores egen triggere og strategier, kan vi heller ikke genkende vores egen non-mentalisering, hvilket vil gøre det vanskeligere at få effekt af de forskellige værktøjer.

Modul 6

Krav og rammer for børn, der har det svært

Både vores grænsesætning og de krav vi stiller, kommer ofte på en hård prøve, når børn har det svært. De kan blive mere lyst- og impulsstyrede, hvilket gør det vanskeligt både for os og for deres forældre at opsætte rammer og forventninger. Man kan nemt komme i tvivl om hvad de kan klare, de kan opleves som meget kravafvisende, og det hele ender nemt som en glidebane. På dette modul skelner vi mellem et barns lyster og dets behov, og fokuserer på hvordan vi – i samarbejde med barnets forældre – kan holde fast i en struktur med passende rammer og krav.

Modul 7

Konflikter og vrede

På dette modul har vi fokus på de højspændte situationer. Du lærer at genkende barnets triggere og at bringe dets arousal ned igen. Du får også værktøjer, der gør dig i stand til at se hvad det var i konteksten, der gjorde barnet ude af stand til at leve op til de krav, der blev stillet og derfor i stedet reagerede.

Modul 8

Arbejdet med forældrene

Her går vi ind i det helt konkrete samarbejde med forældrene. På modulet får du værktøjer til at tage de svære samtaler om et barns udfordringer og vi gennemgår nogle gode modeller for, hvordan du kan tilrettelægge arbejdet med familien. Du lærer bl.a. hvordan du med udgangspunkt i barnets konkrete behov kan udvælge og inddrage relevante værktøjer fra kurset, og du lærer hvordan du derefter kan “undervise” forældrene i brugen af de valgte værktøjer, så de bliver bedre til fx at møde følelser, sætte grænser, stille krav og løse konflikter.  

Modul 9

Indsatsen overfor børn individuelt og i fællesskab

På dette modul går vi længere ind i arbejdet med børnene. Du bliver præsenteret for konkrete øvelser, som du kan bruge til at understøtte børns mentalisering og følelsesregulering, både individuelt og som del af et fællesskab.

Modul 10

Evaluering af indsatsen

Vi afslutter rækken af undervisningsmoduler med et modul hvor vi arbejder med planlægning og løbende forbedring af vores indsatser. Her lærer du at opsætte mål, at evaluere en indsats og at arbejde med løbende opfølgning på dit arbejde.

Modul 11 + 12

Opfølgning og case-supervision

På kursets sidste to moduler følger vi op på forløbet og gennemgår udvalgte problemstillinger, og I får sparring på jeres erfaringer fra jeres arbejde med kursets forskellige værktøjer. Er der nok tilmeldte, afvikles supervisionen i grupper, så deltagerne er sammen med andre, der arbejder med samme målgruppe, fx børn med diagnoser, tidlig indsats eller mistrivselsudfordringer i almenskolen.

Kurset har sit faglige afsæt i tre psykologiske hovedretninger: Systemteori, mentaliseringsteori og den nyere tilknytningsteori, fordi de de tre retninger alle har det tilfælles, at de søger at forstå vores følelsesmæssige og adfærdsrelaterede udfordringer gennem det komplekse net af relationer, vi er en del af.

Det er systemteorien, der har lært os, at vi ikke kan forstå et menneske løsrevet fra sin kontekst. Som en del af vores værktøjskasse, hjælper den os til at gribe eller opsøge de situationer, hvor familiens dysfunktionelle interaktioner opstår spontant. Den hjælper os også med at forstå, hvordan vi aktivt kan skabe kontekster, som kan skabe nogle andre dynamikker eller handlemønstre.

Kurset indeholder også en introduktion til den nyeste udvikling inden for tilknytning og mentalisering, og hvordan vi kan forene det i en systemteoretisk ramme.

Den nyere tilknytningsteori, som den bl.a. beskrives af Main og Crittenden, har gjort vores forståelse af tilpasninger og de underliggende strategier relevante for klinikere og andre, der arbejder direkte med børn og familier. Når tilpasningsstrategier er i centrum, betyder det, at tilgangen supplerer det traditionelle syn på diagnoser og gængs praksis med at tildele dem på baggrund af klynger af symptomer på mistrivsel. I stedet for det traditionelle mål om symptomreduktion, tilbyder kurset en forståelse af tilpasninger, der analyserer den funktion, som ligger bag symptomerne og som i stedet har sit sigte på at løse det bagvedliggende behov. Det betyder med andre ord, at vi i ikke arbejder med symptomer som noget, der er et problem i sig selv, men som noget der viser os hvilket problem, vi skal arbejde med.

I mentaliseringsteorien udgør især Peter Fonagy og kollegaers forskning i betingelserne for mentalisering, non-mentalisering samt deres nyeste teoriudvikling inden for det, de kalder epistemisk tillid, også vigtige elementer. Tænkningen definerer nemlig nogle “færdselsregler” for, hvordan vi kan understøtte udvikling og forandring inden for den kæde af relationer, som vi bliver en del af, når vi får lov at arbejde med en familie: Forældrenes omsorgsrelation til deres barn, deres indbyrdes relation til hinanden, vores relation til barnet og forældrene, og – ikke mindst – for vores relation til os selv undervejs.

Det empiriske afsæt er især den såkaldte “p faktor model”, som vil være tankevækkende for mange fagfolk eller andre, der har studeret feltet gennem de seneste mange år. Forskningen i p faktor modellen er en ny gren inden for psykopatologiforskningen, der har de to anerkendte internationale forskere Caspi og Moffitt i spidsen, og som viser, at der på tværs af forskellige former for mistrivsel og psykiske lidelser lader til at være én underliggende faktor, som kan forklare et individs generelle sårbarhed og dermed risiko for at udvikle mistrivsel. Selvom p faktor modellen i forskningsforstand er meget ny, udgør den et helt nyt værktøj i det psykologiske arbejde med mistrivsel, særligt inden det udvikler sig til egentlige psykiske diagnoser.

Det er vigtigt at understrege, at kurset – på trods af gode muligheder for at fordybe sig – ikke er et teoretisk kursus. Kurset er først og fremmest praktisk anvendeligt, men det omsætter den nyeste forskning i konkrete værktøjer og gør viden om en af de mest veldokumenterede psykologiske teorier om børn og familier til noget, der kan bruges i hverdagen.