Vi tilbyder to lange uddannelser i regi af NOPA Pro. Vil holder informationsmøde om begge uddannelser 25. januar 2024 kl. 17.30 i vores egne smukke lokaler i København K. På uddannelsen kommer du til at lære lige så meget om dig selv, som du kommer til at lære om andre. På den måde er uddannelserne både psykologfaglige efteruddannelser, men de er også en personlig rejse i din egen tilknytningshistorie, for vi kan ikke blive gode til at arbejde med andre mennesker, hvis ikke vi har en dyb forståelse for os selv og vores egne triggere. Inden længe lancerer vi meget mere nyt om uddannelserne, men skriv allerede nu til kontakt@nordicparenting.dk, hvis du vil høre mere fra os, når der er nyt.

1-årig grunduddannelse som certificeret familie- og trivselsrådgiver

Uddannelsen er for dig, der drømmer om at arbejde med trivselsrådgivning af familier, og for dig, der allerede arbejder på området. Måske er du midt i et sporskifte i dit arbejdsliv, måske har du allerede arbejdet på området i flere år, men ønsker en stærkere forankring af dine erfaringer i en dyb faglig viden eller at få udvidet din værktøjskasse, så du kan arbejde mere effektivt og sammenhængende med børn og forældre. Uddannelsen er også for dig, der som forælder drømmer om at give dig selv en uddannelse, som kan hjælpe dig til at skabe de bedst mulige rammer for dig selv og din familie. Næste hold starter op i 2024. Skriv til os på kontakt@nordicparenting.dk.

2-årig overbygningsuddannelse som certificeret familie-, par- og forældreterapeut  

Har du allerede en relevant baggrund og drømmer du om at arbejde med terapi på fuld tid, kan du blive certificeret familie-, par- og forældreterapeut hos NOPA Pro. Er du pædagog, lærer eller har anden relevant uddannelsesbaggrund, er uddannelsen den direkte vej til et solidt praktisk og teoretisk grundlag for at åbne din egen klinik – og er du allerede psykoterapeut, kan du få opdateret din viden om psykologi og trivsel og skærpe din faglighed inden for arbejdet med børn og familier. Du vil under hele uddannelsen skulle arbejde selvstændigt med dine egne træningsklienter, og vil modtage supervision på disse af Sofie Münster som en del af uddannelsen. Du optages på uddannelsen efter en personlig samtale, som du inviteres til på baggrund af en motiveret ansøgning.  Alle, der har gennemført vores to-årige overbygningsuddannelse og som modtager supervision hos Sofie Münster, vil blive tilbudt en plads i NOPA’s netværk for terapeuter, hvor vi deler viden, erfaringer og nye værktøjer, og hvor vi kan anbefale hinanden til de klienter fra vores venteliste, vi ikke selv har mulighed for at tage ind. 

Yderligere information

Du kan inden længe læse meget mere om indholdet af de to uddannelser, og hvordan du kan komme med. Men hvis du allerede nu ved, at du er interesseret i at høre mere, kan sætte kryds i kalenderen den 25. januar 2024 kl. 17.30, hvor Sofie Münster holder informationsmøde i vores egne smukke lokaler i København K. Tilmelding sker på kontakt@nordicparenting.dk

Når børn har det godt, er det fordi, deres omgivelser fungerer godt. Og når børn har det dårligt, er det typisk fordi noget omkring dem, fungerer dårligt. Børn er “symptombærere” for deres omgivelser. De viser os problemet – de er ikke problemet. Derfor er det lige så meget de voksne som børnene, der skal gøre noget andet, hvis vi vil se noget andet.

I den traditionelle tilgang til at hjælpe mennesker er fokus på at afdække og reducere symptomer. Her identificerer man “problematisk adfærd” og kortlægger udfordringer hos den enkelte. Og når man har fundet ud af, hvad der “er galt med dem”, kompenserer vi for deres “mangel”: De urolige børn skal fx lære at få mere ro på ved at få noget at “dimse” med, og de ængstelige skal lære at “tænke anderledes” eller “lade sine tanker være”.

Men vi kan ikke løse problemer, der fødes i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet.

Denne erkendelse har rødder i en større international strømning inden for psykologien, og den har vidtrækkende konsekvenser for måden, vi forstår mennesker på, hvordan vi arbejder med dem og skaber forandring.

I stedet for at forankre udfordringerne hos individet, må vi forstå forbindelsen mellem dets omgivelser og dets reaktioner. I stedet for at spørge “hvad er der galt med dig?”, skal vi spørge “hvad er der sket omkring dig, som du har været nødt til at tilpasse dig til?”.

En større international strømning i psykologien

Denne afstandtagen fra den individ-fokuserede tilgang er født i en gren af psykologien, som er vokset hastigt de seneste ti år. Drevet af landvindinger i forskningen inden for neurobiologi, psykiatri, traumer og tilknytning, er der opstået en række nye erkendelser om de kræfter i vores psyke, der påvirker, hvordan vi i såvel barndom som i voksenliv møder vores omgivelser, træffer valg, tager imod og giver nærhed og danner relationer. Kræfter, som i sidste ende former vores liv og sætter rammerne for, hvordan vi har det med os selv og vores nærmeste.

At et barns drift mod at knytte sig til sin omsorgsperson er blandt dets stærkeste instinkter, og at dette har betydning for dets videre liv, har været kendt længe, og mekanismen er med flere end 30.000 publicerede artikler blandt de mest veldokumenterede inden for psykologien. Men inden for de seneste årtier er der vokset nye forgreninger af tilknytningsteorien frem, der fokuserer på nogle af de kræfter, der sætter rammerne for, hvordan tilknytningsdriften påvirker barnets liv – også uden for familien.

Blandt de nyere bidrag til tilknytningsteorien er bl.a. forskningen i tilpasningsstrategier, som med sine rødder i evolutionspsykologien lærer os, at et barns instinkt efter at passe ind er lige så stærkt som tilknytningsinstinktet: For at føle, at vi hører til, gør vi, hvad der skal til for at passe ind. Men også, at de tilpasninger barnet er nødt til at foretage for at opnå nærhed, kan have en stor pris på den lange bane – og den viden er særligt relevant for alle, der er interesserede i menneskers trivsel, fordi den tilbyder en linse for at forstå, hvad der kan forklare årsagen til deres symptomer.

Parallelt med dette er der ud af den statistiske forskning i psykopatologi vokset et levende område frem, der for alvor har beriget måden, vi forstår psykisk sårbarhed på. Med ca. et årti på bagen viser forskningen i den såkaldte “p faktor model” os, at der på tværs af forskellige former for mistrivsel og psykiske lidelser, lader til at være én underliggende faktor, som kan forklare et individs generelle sårbarhed over for at udvikle psykiske problemer. En generel “sårbarhedsfaktor” for mistrivsel og psykiske lidelser, som er formet af vores genetiske udgangspunkt og omformet af væsentlige begivenheder i vores eget og vores nærmestes liv.

Udviklingen omkring denne “p faktor” er tankevækkende for alle med interesse i psyken og i menneskers trivsel, fordi den viser en vej til at afhjælpe psykiske problemer både tidligere og mere effektivt, fordi den fortæller os, at vi skal starte et andet sted, end der hvor vi plejer. For på tværs af udfordringer med udadreagerende adfærd, kravafvisning, ængstelighed eller noget helt fjerde, viser det sig nemlig, at de, der kæmper med psykiske problemer i meget vid udstrækning har det til fælles, at deres følelsesregulering og mentalisering er ude af balance, og at den ubalance hæmmer deres evne til at reagere både tilstrækkeligt og begrænset på deres følelser.

På tværs af disse strømninger i teoridannelse og forskning inden for både psykologi, psykopatologi og neurobiologi, begynder et moderne trivselssyn derfor at træde frem. En ny og mere tidssvarende forståelse af, hvad det er, der rent faktisk får os til at trives, og af hvad der skal til, når vi ikke gør det, uanset om det viser sig som “knas” i parforholdet, for mange konflikter i hjemmet, børn med problemadfærd eller decideret psykisk lidelse. Et skift væk fra sygeliggørelse og henimod en forståelse af, at adfærd – også den tilbagetrukne, destruktive eller afvisende – skal forstås som et udtryk for normale og “sunde” tilpasninger til nogle ubalancer i de nærmeste omgivelser. Et skift fra personer til relationer. Fra dysfunktion til strategi. Fra symptom til funktion.

Disse teoretiske strømninger deler deres fællesskab med en række forskningsbaserede metoder og teknikker, som er udviklet i separate nicher i psykologien (bl.a. EFT/EFFT, MBT/MIST, IFS): De hviler alle på det samme grundlag, nemlig erkendelsen af, at vi kan skabe mere langsigtede forbedringer af menneskers trivsel ved at forene arbejdet med det intrapsykiske med det interpersonelle.

Et moderne trivselssyn, der hviler på fem grundlæggende principper

Aktiviteterne i NOPA udspringer af dette fællesskab mellem teoridannelse og praksis. Vi tror på, at det er ved at genskabe forbindelsen til vores nærmeste og bruge disse relationer, at vi kan heles som mennesker. Vores arbejde hviler på følgende fem principper, der er i centrum af alle vores aktiviteter:

1. Børn er symptombærere for deres omgivelser. Det betyder kort fortalt, at børnene aldrig er problemet – de viser os problemet.

2. Det, vi ser, som et problem, er ofte barnets løsning. Børn gør, hvad de gør, fordi de på et eller andet tidspunkt i deres liv har lært, at det gav mening. Derfor må vi forstå børn, før vi forsøger at ændre dem.

3. Børn skal tages alvorligt – ikke bogstaveligt. I stedet for at lade os styre af det, der sker på overfladen, skal vi navigere efter det, der ligger under. Følelser er ikke fakta, de er data.

4. Hvis børnene skal gøre noget andet, skal de voksne starte med at gøre noget andet. Barnet tilpasser sig til os, fordi det er afhængig af os, og derfor kan vi først forandre noget, når vi også selv begynder at forandre noget.

5. Hvis vi arbejder med alt, kan vi ikke forandre noget. Derfor arbejder vi altid med det vigtigste problem først.