NOPA Pro er Nordic Parentings psykologfaglige uddannelsessted med speciale i familier, børn og trivsel. Fundamentet under aktiviteterne i NOPA er Sofie Münsters arbejde som psykolog og forfatter til tre bestsellere. Vi er solidt forankret i praksis og driver derfor også en klinik for familier og par i København K, ligesom Sofie også er fast psykolog på et behandlingstilbud for udsatte og traumatiserede familier. Udover at være cand.psych. er Sofie også cand.scient.pol. – begge dele fra Københavns Universitet.

1-årig uddannelse som certificeret forældre- og trivselsrådgiver (AKT+)

Uddannelsen er for dig, der drømmer om at arbejde med trivselsrådgivning af familier, og for dig, der allerede arbejder på området, men som enten ønsker en stærkere forankring af dine erfaringer i en dyb faglig viden eller at udvide din eksisterende værktøjskasse, så du kan arbejde mere effektivt og sammenhængende med børn og forældre.

LÆS MERE HER

2-årig overbygningsuddannelse som certificeret familie-, par- og forældreterapeut

Har du allerede en relevant baggrund og drømmer du om at arbejde med terapi på fuld tid, kan du blive certificeret familie-, par- og forældreterapeut hos NOPA Pro. Uddannelsen giver dig et solidt praktisk og teoretisk grundlag for at åbne din egen klinik. Du vil under hele uddannelsen skulle arbejde selvstændigt med dine egne træningsklienter, og vil modtage supervision på disse af Sofie Münster som en del af uddannelsen. Du optages på uddannelsen efter en personlig samtale, som du inviteres til på baggrund af en motiveret ansøgning.

LÆS MERE HER

Online kursus i “Mistrivslens fællesnævner”

Kurset er for dig, der har en dyb interesse i børns trivsel. Det omsætter ny international forskning i psykisk sårbarhed, som viser os, at der er en “fællesnævner” på tværs af alle velkendte former for mistrivsel. Den fællesnævner lærer du at sætte ind overfor, så du kan afhjælpe mistrivsel både tidligere og mere effektivt. Kurset giver dig en ny linse på en af tidens store udfordringer, ny viden om baggrunden for et barns symptomer samt 100 siders manual med konkrete værktøjer til at afhjælpe mistrivsel og arbejde sammenhængende med børn og forældre.

LÆS MERE HER

Masterclass i forældreterapi

Fire dages masterclass, hvor vi zoomer helt ind på familiens problemstillinger og fylder frisk indhold i den terapeutiske værktøjskasse. Masterclassen består af en kombination af undervisning, live terapi og break-outs med fokuseret træning og feedback i mindre grupper. Forældreterapien adskiller sig fra den klassiske familieterapi ved udelukkende at arbejde med de voksne og de dynamikker i familien, som skaber rammerne omkring børnenes adfærd. På den måde kan vi hjælpe børn og forældre til bedre trivsel uden, at børnene oplever, at det er dem, der er problemet.

LÆS MERE HER

Når børn har det godt, er det fordi, deres omgivelser fungerer godt. Og når børn har det dårligt, er det typisk fordi, noget omkring dem fungerer dårligt. Børn er med andre ord “symptombærere” for deres omgivelser: De viser os problemet – de er ikke problemet. Det betyder, at hvis vi varigt og effektivt vil skabe forandringer for et barn, starter det hos os voksne. Det er os, der skal gøre noget andet, hvis vi vil se noget andet.

I den traditionelle tilgang til at hjælpe børn ud af mistrivsel er fokus på at afdække og reducere symptomer. Her identificerer man den “problematiske adfærd”, og kortlægger udfordringer hos den enkelte, for ad den vej at få sat ord på, hvad de “fejler”. Og når man har fundet ud af, hvad der er “galt” med dem, har man typisk iværksat tiltag, der kunne afhjælpe eller kompensere for deres “mangel”: De urolige børn skal fx lære at få mere ro på ved at få noget at “dimse” med, og de ængstelige børn skal lære at “tænke anderledes” eller “lade deres tanker være”. Strategier, som sagtens kan virke, men som samtidig har en tendens til at individualisere udfordringerne uden at adressere de underliggende årsager bag symptomerne. Alligevel har de vundet hævd ved at dæmpe de synlige manifestationer af den pågældendes vanskeligheder.

Men vi kan ikke løse problemer, der bor i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet.

Den individorienterede tilgang kommer med en stor pris, fordi udgangspunktet er, at vi skal “skrue på” barnet. For når vi antager, at nogen gør noget forkert, kan vi ikke undgå, at nogen også føler sig forkert – og det vil altid føre til modstand mod de forandringer, der er brug for.

Derfor er der brug for et skift: I stedet for at forankre udfordringerne hos individet, må vi forstå forbindelsen mellem dets omgivelser og dets reaktioner. Frem for at spørge “hvad er der galt med dig?”, kan vi spørge “hvad er der sket omkring dig?”, for ad den vej at søge at forstå barnets adfærd som tilpasninger til en ubalance i omgivelserne. Det er en grundlæggende tro på, at børn kun gør, som de gør, fordi de på et eller andet tidspunkt har erfaret, at det var afgørende for at beskytte det, der er vigtigst for børn: Tryghed, nærhed, omsorg og forudsigelighed.

Den erkendelse, at ubalancer i psyken, er udtryk for tilpasninger – dvs. et spejl på ubalancer i vores omgivelser – har rødder i en større international strømning inden for psykologi, psykopatologi og neurobiologi, som har vidtrækkende konsekvenser. Konsekvenser for måden vi forstår mennesker, hvordan vi arbejder med dem, og hvordan vi skaber forandringer for dem.

På tværs af disse strømninger i teoridannelse og forskning træder et moderne trivselssyn frem. En ny og mere tidssvarende forståelse af, hvad det er, der rent faktisk får os til at trives, og dermed også af, hvad der skal til, når vi ikke gør det – uanset om det kommer til udtryk sig som “knas” i vores parforhold, for mange konflikter mellem forældre og børn i hjemmet, at et barn kæmper med problemadfærd eller en decideret psykisk lidelse. Et trivselssyn, som både forlanger et farvel til den mangeårige sygeliggørelse af psykiske problemer, og tilbyder en ny forståelse af, at adfærd – også den tilbagetrukne, destruktive eller afvisende – skal forstås som et udtryk for normale, meningsfulde og “sunde” tilpasninger til nogle omgivelser i ubalance. Et skift i fokus fra personer til relationer. Fra patologi til strategi. Fra symptom til funktion.

Et moderne trivselssyn

Kurser og uddannelser er tilrettelagt med udgangspunkt i dette fællesskab mellem teoridannelse og praksis. De bygger på den gennemgående præmis, at det er ved at genskabe forbindelsen til vores nærmeste og bruge disse relationer, at vi kan heles som mennesker. Aktiviteterne i NOPA udspringer af dette fællesskab mellem teoridannelse og praksis. Vi tror på, at det er ved at genskabe forbindelsen til vores nærmeste og bruge disse relationer, at vi kan heles som mennesker. Vores arbejde hviler på nedenstående fem principper, der er i centrum af alle vores aktiviteter: