Vi kan ikke løse problemer, der bor i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet
Kurser og efteruddannelse for dig, der vil lære at arbejde med et mere moderne trivselssyn
Alle uddannelser hviler pĂĄ et moderne trivselssyn:
1. Børn er symptombærere for deres omgivelser – de er ikke problemet, men de viser os problemet
2. Det, vi ser, som et problem, er ofte barnets løsning – derfor mĂĄ vi forstĂĄ børn, før vi forsøger at ændre dem
3. Børn skal tages alvorligt – ikke bogstaveligt
4. Hvis vi vil have børnene til at gøre noget andet, skal vi voksne selv gøre noget andet
5. Hvis vi arbejder med alt, kan vi ikke forandre noget – derfor arbejder vi altid med det vigtigste problem først.Â
Uddannelser og kurser
NOPA Pro er Nordic Parentings psykologfaglige uddannelsessted med speciale i familier, børn og trivsel. Fundamentet under aktiviteterne i NOPA er Sofie MĂĽnsters arbejde som psykolog og forfatter til tre bestsellere. Vi er solidt forankret i praksis og driver derfor ogsĂĄ en klinik for familier og par i København K, ligesom Sofie ogsĂĄ er fast psykolog pĂĄ et behandlingstilbud for udsatte og traumatiserede familier. Udover at være cand.psych. er Sofie ogsĂĄ cand.scient.pol. – begge dele fra Københavns Universitet.
Kursus i “Mistrivslens fællesnævner”
Kurset er for dig, der har en dyb interesse i børns trivsel. Det omsætter ny international forskning i psykisk sårbarhed, som viser os, at der er en “fællesnævner” på tværs af alle velkendte former for mistrivsel. Den fællesnævner lærer du at sætte ind overfor, så du kan afhjælpe mistrivsel både tidligere og mere effektivt. Kurset giver dig en ny linse på en af tidens store udfordringer, ny viden om baggrunden for et barns symptomer samt 100 siders manual med konkrete værktøjer til at afhjælpe mistrivsel og arbejde sammenhængende med børn og forældre.
Masterclass i forældreterapi
Fire dages masterclass, hvor vi zoomer helt ind på familiens problemstillinger og fylder frisk indhold i den terapeutiske værktøjskasse. Masterclassen består af en kombination af undervisning, live terapi og break-outs med fokuseret træning og feedback i mindre grupper. Forældreterapien adskiller sig fra den klassiske familieterapi ved udelukkende at arbejde med de voksne og de dynamikker i familien, som skaber rammerne omkring børnenes adfærd. På den måde kan vi hjælpe børn og forældre til bedre trivsel uden, at børnene oplever, at det er dem, der er problemet.
1-ĂĄrig grunduddannelse som certificeret familie- og trivselsrĂĄdgiver
Uddannelsen er for dig, der drømmer om at arbejde med trivselsrådgivning af familier, og for dig, der allerede arbejder på området, men som enten ønsker en stærkere forankring af dine erfaringer i en dyb faglig viden eller at udvide din eksisterende værktøjskasse, så du kan arbejde mere effektivt og sammenhængende med børn og forældre.
2-årig overbygningsuddannelse som certificeret familie-, par- og forældreterapeut
Har du allerede en relevant baggrund og drømmer du om at arbejde med terapi på fuld tid, kan du blive certificeret familie-, par- og forældreterapeut hos NOPA Pro. Uddannelsen giver dig et solidt praktisk og teoretisk grundlag for at åbne din egen klinik. Du vil under hele uddannelsen skulle arbejde selvstændigt med dine egne træningsklienter, og vil modtage supervision på disse af Sofie Münster som en del af uddannelsen. Du optages på uddannelsen efter en personlig samtale, som du inviteres til på baggrund af en motiveret ansøgning.
Praktisk viden
- Alle fysiske kurser og uddannelser afvikles i vores egne smukke og lyse lokaler i København K
- Med mindre andet er anført bliver du undervist af Sofie Münster
- På alle kurser og uddannelser får man alle de praktiske værktøjer i en manual, så man har nemmere ved at omsætte dem til hverdagen
- Online kurser afvikles på Zoom og er altid live, og med mulighed for at se det ubegrænset bagefter, så man altid kan gense modulerne
- Det er muligt at betale med EAN-nummer
- Der er altid muligt at fĂĄ et personligt kursusbevis, der dokumenterer din deltagelse
NOPA's faglige afsæt
NĂĄr børn har det godt, er det fordi, deres omgivelser fungerer godt. Og nĂĄr børn har det dĂĄrligt, er det typisk fordi noget omkring dem, fungerer dĂĄrligt. Børn er “symptombærere” for deres omgivelser. De viser os problemet – de er ikke problemet. Derfor er det lige sĂĄ meget de voksne som børnene, der skal gøre noget andet, hvis vi vil se noget andet.
I den traditionelle tilgang til at hjælpe mennesker er fokus pĂĄ at afdække og reducere symptomer. Her identificerer man “problematisk adfærd” og kortlægger udfordringer hos den enkelte. Og nĂĄr man har fundet ud af, hvad der “er galt med dem”, kompenserer vi for deres “mangel”: De urolige børn skal fx lære at fĂĄ mere ro pĂĄ ved at fĂĄ noget at “dimse” med, og de ængstelige skal lære at “tænke anderledes” eller “lade sine tanker være”.
Men vi kan ikke løse problemer, der fødes i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet.
Denne erkendelse har rødder i en større international strømning inden for psykologien, og den har vidtrækkende konsekvenser for måden, vi forstår mennesker på, hvordan vi arbejder med dem og skaber forandring.
I stedet for at forankre udfordringerne hos individet, mĂĄ vi forstĂĄ forbindelsen mellem dets omgivelser og dets reaktioner. I stedet for at spørge “hvad er der galt med dig?”, skal vi spørge “hvad er der sket omkring dig, som du har været nødt til at tilpasse dig til?”.
En større international strømning i psykologien
Denne afstandtagen fra den individ-fokuserede tilgang er født i en gren af psykologien, som er vokset hastigt de seneste ti år. Drevet af landvindinger i forskningen inden for neurobiologi, psykiatri, traumer og tilknytning, er der opstået en række nye erkendelser om de kræfter i vores psyke, der påvirker, hvordan vi i såvel barndom som i voksenliv møder vores omgivelser, træffer valg, tager imod og giver nærhed og danner relationer. Kræfter, som i sidste ende former vores liv og sætter rammerne for, hvordan vi har det med os selv og vores nærmeste.
At et barns drift mod at knytte sig til sin omsorgsperson er blandt dets stærkeste instinkter, og at dette har betydning for dets videre liv, har været kendt længe, og mekanismen er med flere end 30.000 publicerede artikler blandt de mest veldokumenterede inden for psykologien. Men inden for de seneste ĂĄrtier er der vokset nye forgreninger af tilknytningsteorien frem, der fokuserer pĂĄ nogle af de kræfter, der sætter rammerne for, hvordan tilknytningsdriften pĂĄvirker barnets liv – ogsĂĄ uden for familien.
Blandt de nyere bidrag til tilknytningsteorien er bl.a. forskningen i tilpasningsstrategier, som med sine rødder i evolutionspsykologien lærer os, at et barns instinkt efter at passe ind er lige sĂĄ stærkt som tilknytningsinstinktet: For at føle, at vi hører til, gør vi, hvad der skal til for at passe ind. Men ogsĂĄ, at de tilpasninger barnet er nødt til at foretage for at opnĂĄ nærhed, kan have en stor pris pĂĄ den lange bane – og den viden er særligt relevant for alle, der er interesserede i menneskers trivsel, fordi den tilbyder en linse for at forstĂĄ, hvad der kan forklare ĂĄrsagen til deres symptomer.
Parallelt med dette er der ud af den statistiske forskning i psykopatologi vokset et levende omrĂĄde frem, der for alvor har beriget mĂĄden, vi forstĂĄr psykisk sĂĄrbarhed pĂĄ. Med ca. et ĂĄrti pĂĄ bagen viser forskningen i den sĂĄkaldte “p faktor model” os, at der pĂĄ tværs af forskellige former for mistrivsel og psykiske lidelser, lader til at være Ă©n underliggende faktor, som kan forklare et individs generelle sĂĄrbarhed over for at udvikle psykiske problemer. En generel “sĂĄrbarhedsfaktor” for mistrivsel og psykiske lidelser, som er formet af vores genetiske udgangspunkt og omformet af væsentlige begivenheder i vores eget og vores nærmestes liv.
Udviklingen omkring denne “p faktor” er tankevækkende for alle med interesse i psyken og i menneskers trivsel, fordi den viser en vej til at afhjælpe psykiske problemer bĂĄde tidligere og mere effektivt, fordi den fortæller os, at vi skal starte et andet sted, end der hvor vi plejer. For pĂĄ tværs af udfordringer med udadreagerende adfærd, kravafvisning, ængstelighed eller noget helt fjerde, viser det sig nemlig, at de, der kæmper med psykiske problemer i meget vid udstrækning har det til fælles, at deres følelsesregulering og mentalisering er ude af balance, og at den ubalance hæmmer deres evne til at reagere bĂĄde tilstrækkeligt og begrænset pĂĄ deres følelser.
PĂĄ tværs af disse strømninger i teoridannelse og forskning inden for bĂĄde psykologi, psykopatologi og neurobiologi, begynder et moderne trivselssyn derfor at træde frem. En ny og mere tidssvarende forstĂĄelse af, hvad det er, der rent faktisk fĂĄr os til at trives, og af hvad der skal til, nĂĄr vi ikke gør det, uanset om det viser sig som “knas” i parforholdet, for mange konflikter i hjemmet, børn med problemadfærd eller decideret psykisk lidelse. Et skift væk fra sygeliggørelse og henimod en forstĂĄelse af, at adfærd – ogsĂĄ den tilbagetrukne, destruktive eller afvisende – skal forstĂĄs som et udtryk for normale og “sunde” tilpasninger til nogle ubalancer i de nærmeste omgivelser. Et skift fra personer til relationer. Fra dysfunktion til strategi. Fra symptom til funktion.
Disse teoretiske strømninger deler deres fællesskab med en række forskningsbaserede metoder og teknikker, som er udviklet i separate nicher i psykologien (bl.a. EFT/EFFT, MBT/MIST, IFS): De hviler alle på det samme grundlag, nemlig erkendelsen af, at vi kan skabe mere langsigtede forbedringer af menneskers trivsel ved at forene arbejdet med det intrapsykiske med det interpersonelle.
Et moderne trivselssyn, der hviler på fem grundlæggende principper
Aktiviteterne i NOPA udspringer af dette fællesskab mellem teoridannelse og praksis. Vi tror på, at det er ved at genskabe forbindelsen til vores nærmeste og bruge disse relationer, at vi kan heles som mennesker. Vores arbejde hviler på følgende fem principper, der er i centrum af alle vores aktiviteter:
Børn er symptombærere for deres omgivelser. Det betyder kort fortalt, at børnene aldrig er problemet – de viser os problemet.
Det, vi ser, som et problem, er ofte barnets løsning. Børn gør, hvad de gør, fordi de på et eller andet tidspunkt i deres liv har lært, at det gav mening. Derfor må vi forstå børn, før vi forsøger at ændre dem.
- Børn skal tages alvorligt – ikke bogstaveligt. I stedet for at lade os styre af det, der sker på overfladen, skal vi navigere efter det, der ligger under. Følelser er ikke fakta, de er data.
Hvis børnene skal gøre noget andet, skal de voksne starte med at gøre noget andet. Barnet tilpasser sig til os, fordi det er afhængig af os, og derfor kan vi først forandre noget, når vi også selv begynder at forandre noget.
Hvis vi arbejder med alt, kan vi ikke forandre noget. Derfor arbejder vi altid med det vigtigste problem først.Â
Sofie MĂĽnster
Sofie Münster er psykolog med speciale i arbejdet med børn, forældre og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting, og driver en terapeutisk klinik i indre København, hvorfra hun arbejder med både ressourcestærke familier og mere udsatte familier fra et behandlingstilbud på Nørrebro i København.
Nordic Parenting står bag NOPA Pro, der tilbyder efteruddannelse og supervision af professionelle. Nordic Parenting er en formidlingsvirksomhed, der gennem tre bestsellere, online forældrekurser, mediesamarbejder, sociale medier, podcasts, og hundredvis af letforståelige guides og artikler, arbejder for at udbrede konkret viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre.
Har du spørgsmål?
Nordic Parenting
Nordic Parenting er specialiseret i børn og familier. Virksomheden er stiftet af Sofie Münster som ramme for formidling af viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre. Vi driver en terapeutisk klinik i København, som er kernen i Sofies arbejde med familier. Vi udbyder kurser for både forældre og fagpersoner online, så alle kan være med, og holder foredrag, workshops og pædagogiske dage over hele landet. Vi har samlet alle vores ressourcer for professionelle under paraplyen NOPA Pro.
© Nordic Parenting 2023
Gothersgade 103A, 2. sal, 1123 KBH K
Aktiviteterne i NOPA
Alt det med smĂĄt