Mød Sofie Münster

Sofie er Psykolog og stifter af Nordic parenting

Hvem er Sofie?

Sofie Münster er psykolog med speciale i børn og familier. Hun er uddannet på Københavns Universitet, hvorfra hun har to kandidatgrader i hhv. psykologi og statskundskab. Det er Sofie, der har det faglige ansvar for aktiviteterne i NOPA. Privat er Sofie gift med Peter, som hun har tre piger med.  

Sofies praktiske forankring er dels i hendes kliniske praksis i Kronprinsensgade i København, hvor hun arbejder med familier, der ønsker at komme tættere på hinanden, og dels i hendes tidligere arbejde som fast tilknyttet psykolog på en behandlingsskole på Nørrebro i København, hvor hun arbejder med udsatte og traumatiserede børn og familier og superviserer personalet. Sofies teoretiske fundament er i tilknytningsteorien og mentaliseringsteorien. Som psykolog er Sofie specialiseret i det afgrænsede område, der udgør familien og det særlige net af komplekse relationer, der påvirker dens medlemmer. Fordi hendes fokus er på at afdække de underliggende årsager bag problemerne, arbejder hun typisk på tværs af en række forskellige terapeutiske metoder, som alle har det samme udgangspunkt, nemlig at det er gennem en forståelse af de omgivende relationer, at vi kan forstå den enkelte. Hun er trænet i en række forskningsbaserede metoder, herunder MBT, EFT/EFFT, IFS, MIST og COS-P. Du kan læse mere om Sofies tilgang her.

Sofie har arbejdet med de problematikker, der knytter sig til børn og familier i mere end et årti. Da hun begyndte arbejdet på sin første bestseller “Klog er noget, man øver sig på” (Politikens Forlag, 2016), var det fordi hun i flere år havde haft en dyb fascination af de mekanismer i børns omgivelser, der former deres liv. Bogen, der i dag er i sit 7. oplag, formidler viden om, hvordan børn kan blive gode til noget, og hvad de skal have med sig hjemmefra for at finde glæden ved at kæmpe for det, der er vigtigt for dem. I efterfølgeren “Kærlighed er ikke nok” (Politikens Forlag, 2017) viste Sofie vigtigheden af, at børn møder kærlige voksne, som ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tackle de udfordringer, de møder i hverdagen. Sofies seneste bog “Den bedste start på livet” (Politikens Forlag, 2021) tager udgangspunkt i tilknytningsteorien og formidler, hvordan forældre på samme tid kan møde følelser og sætte grænser, så de kan lære børn at gøre det rigtige, uden at de føler sig forkerte undervejs.

Siden udgivelsen af sin første bog har Sofie været en af Danmarks førende stemmer inden for børn og familieliv, og hun er i dag kendt for sin kompetente formidling af kompleks forskningsbaseret viden i et letforståeligt og tilgængeligt sprog. Da hun i de første år drev Nordic Parenting som et forældremedie, blev det landets største med mellem 200.000 og 500.000 læsere hver måned. Sofie har i mere end et halvt årti været fast ekspert på Go’ Morgen DK. Hun er desuden vært på podcasten Forældreterapi med Sofie Münster, som produceres af MonoMono for Nordic Parenting.

I 2018 var Sofie desuden formand for den daværende regerings opdragelsespanel, der havde til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan vi kan styrke børn og unges trivsel gennem familien. 

Du kan følge Sofie på Instagram under @nordicparenting.

Sofie arbejder ud fra et moderne trivselssyn:

Podcast

Kom med helt ind i terapirummet og lyt til samtaler om bekymringer, konflikter og fastlåste mønstre

I denne podcast kommer du med ind i et rum, som normalt er lukket og helt privat. Forældrenes udfordringer er unikke, men måske deres erkendelser også kan hjælpe dig til at få en anden forståelse af de ting, der er svære i din familie.

Nordic Parenting

NOPA er stiftet af Sofie Münster som platform for hendes arbejde med at udbrede viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre. Vi har base i Kronprinsensgade i København K, hvor vi både driver en terapeutisk klinik med speciale i familieproblematikker, og NOPA Pro, som er et psykologfagligt uddannelsessted, der tilbyder kurser og længere uddannelsesforløb i de mest veldokumenterede forskningsbaserede metoder inden for familier, børn og trivsel.

Har du spørgsmål?

Send os en besked, så vender vi hurtigt tilbage

Ja tak til mere info

KOM I GANG GRATIS OG MED DET SAMME

Få et gratis mini-kursus om følelsesregulering med psykolog Sofie Münster og vores nyhedsbrev om psykologi og familier. 

Vælg udgave

Det er gratis og nemt at melde fra igen. Ved tilmelding accepterer du vores privatlivspolitik og at få tilbud fra os på mail.