Venlighed er en af de simpleste – og alligevel vigtigste – egenskaber, vi som forældre kan opdyrke hos vores børn. Hver eneste lille venlige handling styrker nemlig børns evne til at se andre, gå op i andre, forstå andre og hjælpe andre. Og det er ikke kun positivt for dem børnene giver til – det gør faktisk også en stor forskel for børnene selv.
I praksis kræver det overraskende lidt af os forældre at opdrage venlige børn. Vi har her samlet de seneste års forskning i tre konkrete punkter.
Venlighed er godt for både modtager og giver
Forskning viser, at venlige børn trives bedre på en lang række områder. De er sundere, har en højere selvfølelse, har stærkere sociale relationer og er mere empatiske. Studier tyder også på, at venlige børn helt grundlæggende er gladere, fordi de mærker, at andre er taknemmelige for det, de gør for dem.
En forskergruppe fra bl.a. Harvard University har endda dokumenteret, at venlighed i bogstavelig forstand smitter. Når vi som mennesker modtager en sød og positiv handling fra andre, “betaler vi” det simpelthen videre ved selv at udvise samme adfærd overfor andre mennesker, når vi færdes i nye sammenhænge.
På den måde ser venlighed ud til at sprede sig som ringe i vandet. En enkelt venlig handling kan faktisk potentielt føre til flere hundrede venlige handlinger.
Men hvordan ser det ud i hverdagen?
Ifølge forskere er det især tre små ting, som gør den største forskel. De kan måske virke banale, men det er faktisk ofte de mest simple ting, som har størst effekt, når man opdrager børn.
1. Viser selv små venlige handlinger hver eneste dag
Hvis børn hver dag ser deres forældre gøre noget sødt for andre, vil de med tiden begynde at spejle den adfærd. Det drejer sig typisk om helt små ting: Hils på alle børn i børnehaven/skolen og ikke kun på dit barns venner, smil til fremmede i supermarkedet, lad andre flette ind i din bane, når du kører bil, hold døren for nogen, give et kompliment til nogen, tilbyd at hjælpe andre osv.
Gør du det til en regel for dig selv at gøre mindst én venlig ting dagligt, så er det helt sikkert noget dine børn vil opfange og med tiden gøre til en del af, hvem de er, og hvad de står for.
2. Sætter ord på både venlig og uvenlig adfærd
Studier viser, at det faktisk er rigtig effektivt, hvis vi sætter ord på både venlige og uvenlige handlinger overfor vores børn.
Fortæl, hvorfor det føles godt at være sød ved andre (“jeg blev helt glad, da damen smilede tilbage” eller “det føltes godt at hjælpe med…”), og fortæl omvendt også gerne, hvordan uvenlig adfærd føles (“jeg forstår ikke, hvorfor han sagde det så surt – han kunne sagtens have sagt det på en mere venlig måde” eller “det er forkert, når man ikke…”).
3. Forventer, at børnene gør noget godt for andre
I stedet for blot at sige “hav en god dag”, kan du prøve at følge det om med “husk at gøre noget godt for nogen andre”.
Og når børnene kommer hjem om aftenen, kan du spørge “gjorde du noget for nogen i dag, som gjorde dem glade og som du selv blev stolt af?” eller “så du nogen andre som gjorde noget for en anden, som du synes var sødt?”
Spørgsmål som disse gør nemlig automatisk børn mere opmærksomme på betydningen af venlighed, og det skærpede fokus øger sandsynligheden for, at de selv husker at gøre søde ting for andre.
Kilder: Michele Borba, “Unselfie – What Empathetic Kids Succeed in Our All-About-Me World”, James H. Fowler og Nicholas A. Christakis, “Cooperative Behavior Cascades in Human Social Networks,” Proceedings of the National Academy of Sciences 107, no. 12, marts 2010, Sonja Lyubormirski, “The How of Happiness: A Scientific Approach to Getting the Life You Want”, Penguin, 2008, Kristin Layous, S. Katherine Nelson, Eva Oberle, Kimberly A. Schonert-Reichl og Sonja Lyubomirsky, “Kindness Counts: Prompting Prosocial Behavior in Preadolescents Boosts Peer Acceptance and Well-Being”, Plos One, 2012.
