2-årig uddannelse til par-, forældre- og familieterapeut

Bliv certificeret terapeut med SPECIALE I FAMILIER PÅ KUN 2 ÅR

Optagelse til årgang 2026 er i gang

Næste infomøde er 5. marts kl. 17:30

Har du allerede en relevant faglig baggrund, er NOPA Pros uddannelse til par-, forældre- og familieterapeut en mulighed for at fordybe dig både praktisk og teoretisk, så du kan blive certificeret terapeut efter kun to år. 

Uddannelsen er både for dig, der drømmer om et karriereskift, og for dig, der er glad for det, du laver, men ønsker flere værktøjer til at hjælpe par og familier til større forståelse, mere nærhed og bedre trivsel.

9 ud af 10 studerende, der allerede har en terapeutuddannelse siger, at NOPAs uddannelse er enten “en del bedre” eller “mange gange bedre” end deres tidligere uddannelse.

Skriv på kontakt@nordicparenting.dk eller klik herunder og brug formularen, hvis du vil høre mere om uddannelsen eller hvis du vil med til infomøde.

Vi lærer mennesker at bruge hinanden til at få det bedre
.

Det er i den følte oplevelse af, at selv når man føler sig allermest ufuldstændig, så står man stadig ikke alene – når vi erfarer, at andre kan være med det, vi selv foragter eller føler skam over – at vi begynder at turde vedkende os de ting i os selv, som spænder ben for os i vores relationer. Og så snart vi kan det, kan vi arbejde med at forbedre dem. 

 

Trivsel, mental sundhed, relationel sundhed – ingen af dem er projekter for den enkelte. De er forbundne og forankrede i relationer og, og derfor skal de naturligvis også forbedres inden for rammerne af relationer. Først i den helt unikke og trygge relation de har til os som terapeut, og herefter med de mennesker, de har i deres liv. 

 

Helt grundlæggende tror vi på dette: Vores relationer forandrer sig ikke, bare fordi vi forstår os selv bedre – de forandrer sig først, når vi også forstår hinanden bedre.

Hvordan er vi anderledes?

Vi bygger videre på alt det, du allerede ved og kan

Uddannelsen er for fagpersoner med uddannelse og erfaringer fra alle dele af familiearbejdet

En overbygningsuddannelse, der starter på et højt fagligt niveau og bygger videre på alt det, du har med dig

Et psykologfagligt uddannelsessted med fokus på undervisning i metoder, der er forankret i international forskning, og med faglighed til at undervise dig i komplekse psykologiske problemstillinger

Vores mål er, at du skal blive blandt de dygtigste på området, og derfor er både det du lærer, og måden du lærer det på, forankret i viden om, hvad der skaber langsigtede forandringer i mennesker

Tilrettelagt i trin, der lægger lag på lag

Grundmoduler, der fokuserer på den psykologi, vi alle har tilfælles, og som giver dig et stærkt grundlag for at se og forstå dine klienter: Tilknytning, følelsesregulering, tilpasningsstrategier og mentalisering

Introducerende og videregående moduler i de tre terapeutiske discipliner lærer dig at arbejde effektivt, smidigt og intuitivt med parforhold, forældreskab og familiesystemer

Undervisningen er online, så vi kan pause, spole og gense efter behov, når stoffet er komplekst - og med fysisk fremmøde, når vi skal arbejde med os selv og andre, og har brug for at sidde overfor hinanden

Supervision i mindre grupper giver dig indblik og bevidsthed om din egen proces og fokusområder som terapeut, så du kan blive ved med at udvikle dig fagligt og menneskeligt i årene efter uddannelsen

Du lærer at arbejde med det, mennesker har sammen

Du får dyb psykologisk forståelse af både klienter og dig selv, så du kan komme ind bagved problemerne og arbejde med det, der gør en reel, langsigtet forskel

Du lærer at arbejde mentaliseringsbaseret og med alle klientens relationer - også den mellem dig og klienten

Du får et indgående kendskab til familiesystemer, så du kan bryde de fastlåste tilstande, der ellers kan holde en familie i et jerngreb i årevis

Du lærer dig selv så godt at kende, at du kan møde og se dine klienter og deres udfordringer rent og uden støj fra din egen inderside

Hvem bliver optaget?

Uddannelsen er åben for alle med en faglighed, der handler om mennesker og familier. Dine erfaringer fra feltet tæller også, men om du er jordemoder eller socialrådgiver er langt mindre vigtigt end dit ønske om at specialisere dig i arbejdet med de dynamikker, der præger livet i en familie. 

Blandt dem der tidligere er blevet optaget, er både skoleledere og pædagoger, erfarne psykoterapeuter og nogle, som efter adskillige år i det private erhvervsliv ønsker at bygge videre på deres erfaringer med ledelse. Flere har også en lang videregående uddannelse bag sig. Det, de har tilfælles, er ønsket om at specialisere sig i arbejdet med familier og de dele af menneskers psykologi, der afgør, hvordan de trives og om de kan bruge deres nære relationer, når de ikke gør det.

Har du et stærkt ønske om at søge ind på uddannelsen, men kommer du med en helt anden baggrund, er der mulighed for at søge om dispensation. Send os en mail med lidt information om dig selv på kontakt@nordicparenting.dk, og så hører du fra os.

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Hvad siger de studerende?

9,8 ville anbefale NOPA til en ven eller kollega. Her er et par af årsagerne:

"Det faglige niveau er både højt kvalificeret og muligt at kombinere med en fuldtidsstilling. At man kan lytte til videoerne igen, er også med til at give en virkelig god veksling. Rammerne virkelig gode, og det er skønt at føle sig lidt forkælet."

"Undervisningen er tilrettelagt så den er grundig, spændende, forståelig, omsættelig og praksisnær. Der er styr på tingene. Der er tid til at fordybe sig i at blive en god terapeut fremfor at fokus ligger på tests og prøver."

"Sofies rolle som gennemgående underviser sikrer for mig en tryg fornemmelse af progression i uddannelsen."

Uddannelsens elementer scorer samlet set 9,4 ud af 10

"Vanvittig god formidling, højt fagligt niveau, godt strukturet og dejligt der både er fysisk formidling og online, som jeg kan tilgå igen og igen."

"Der er høj faglighed, materialerne er letlæselige og er håndterbare. Mulighed for egen planlægning af studietid. Undervisningsdage er velplanlagt."

"Gennemarbejdet undervisning og veltilrettelagt uddannelse, høj kvalitet af indhold og materialer"

"Det er en utrolig relevant uddannelse, og alt der undervises i kan let overføres til praksis. Det hele er vel tilrettelagt, opbygningen giver god mening, læsestoffet er spændende og tilpas udfordrende."

100 % er tilfredse med deres valg af NOPA som uddannelsessted

"Jeg er virkelig glad for netop dette valg af uddannelse. Det føles som det helt rigtige for mig, og det lever 100% op til mine forventninger.

"Sofie formidler viden på en super forståelig og relevant måde. Jeg kunne allerede bruge min nye viden efter kort tid i mit nuværende job."

"Jeg har lært mere her end nogen andre steder. Jeg har det som om, at jeg hele mit arbejdsliv har gået rundt med svagt syn uden briller. Det hele giver mening, og jeg føler mig ikke længere fastlåst i mit arbejde med familier, som virker umulige at hjælpe. Jeg forstår nu, hvorfor mine indsatser ofte ikke ført til den ønskede langvarige forandring."

"Er vild med jeres uddannelse og måde at være på - man føler sig tryg."

Uddannelsen er for dig, hvis du:

  • Arbejder inden for børne- og familieområdet og gerne vil kunne gå mere i dybden i din kontakt med børn og familier
  • Drømmer om at bruge dine mange års erfaringer fra sektoren til at skabe en ny fase i dit arbejdsliv med fokus på familieliv og trivsel
  • I forvejen arbejder terapeutisk, men gerne vil kunne arbejde endnu mere effektivt med familier og par

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Hvorfor vi blander formaterne

Det er i sidste ende altid vores psykologiske forståelse af det menneske, vi sidder over for, der sikrer, at vi kan gøre en forskel i terapien. Har du selv gået i terapi, ved du, at det langt fra er alle terapeuter, der kan flytte ens erkendelser på den måde, man har brug for. Psykologisk teori kan dog være både tørt og komplekst, og derfor er dine reelle muligheder for tage psykologien til dig helt afgørende for dit udbytte af uddannelsen.

Uddannelsen hos NOPA er derfor tilrettelagt, så den blander tre forskellige formater, som på hvert deres område er bedre end de andre:

Du lærer mere, når teorien er online

Online-formatet er på samme tid det bedste format til teoriundervisning og samtidig også et format, der gør uddannelsen langt mere fleksibel, end hvis du skulle være fysisk til stede til det hele.

Det giver faglig tryghed, når man har mulighed for at vende tilbage og gense et svært emne, og det åbner nye muligheder for refleksion, når man kan have lyden fra undervisningen i ørerne på sine gåture med hunden eller i toget på vej til og fra arbejde. Online-formatet gør også dit forløb på uddannelsen langt mere fleksibelt, fordi det skærer markant ned på antallet af dage, du skal tage ud af kalenderen og være væk fra både børn, partner og job.

Er du en af de mange, der bor langt fra København, betyder det også, at den samlede pris for din terapeutuddannelse bliver markant lavere i kroner og øre, når du både kan sove flere nætter i din egen seng og selv lave mad fra dit eget køleskab. Samlet set betyder det, at din undervisning er online altså, at du både lærer mere og ikke behøver trække nær så store veksler på hverken dine nærmeste eller på din bankkonto.

Teoriundervisningen suppleres bl.a. af et antal skræddersyede manualer, hvor psykolog Sofie Münster formidler centrale psykologiske koncepter og begreber i det samme lettilgængelige sprog, som du kender fra hendes øvrige arbejde. Du modtager manualerne fysisk som del af din uddannelse, så du kan bruge dem som opslagsværk undervejs og i årene efter.

Hvis du vil have en fornemmelse af, hvordan online-undervisningen fungerer, kan du melde dig til vores gratis mini-kursus for professionelle her.

Vores studerende evaluerer uddannelsens teorimoduler til 9,5 ud af 10. Det samme gælder manualerne, der også scorer 9,5 ud af 10. Et par kommentarer:

“Super veltilrettelagt og gennemtænkt. En oplevelse af, at man bliver ført op af en trappe via de rette trin på et passende niveau; lidt af gangen. Jeg er super imponeret af jeres evne til formidle. Tak for omsorgen og for at vise alle, at de har en plads på holdet.”

“Manualerne er det perfekte match til den til tider lidt nørdede litteratur – et meget brugbart, forståeligt og hjælpsomt supplement, også som opslagsværker. Samtidig taler de også til æstetikeren i mig – det skader bestemt ikke, at de også er pæne at se på!”

Arbejdet med andre kræver, at vi er sammen

Den fysiske undervisning er afgørende, når vi skal binde det terapeutiske håndværk sammen med den teori, vi har lært og væve det ind i vores praksis. Når vi mødes fysisk som et helt hold, er der derfor fokus på det praktiske arbejde:

  • Vi bruger live demoer og træner vores evne til at se både klienten og os selv.
  • Vi ser case-videoer fra ægte terapisessioner med Sofie, så vi kan trykke på pause og diskutere de terapeutiske værktøjer og problemstillinger undervejs.
  • Og vi øver os på hinanden, så vi får de nye værktøjer og teknikker ind under huden i nogle rammer, hvor alle kan være trygge.

Vores studerende vurderer uddannelsen fysiske moduler til 9,4 ud af 10. Et par kommentarer:

“Perfekt tilrettelagt med en velgennemtænkt struktur, der virkelig styrker forståelsen. Først teorien, hvilket skaber et solidt fundament. Derefter bliver teorien sat i kontekst gennem relevante cases, som gør det lettere at omsætte viden til praksis. Til sidst får man selv mulighed for at arbejde, hvilket forankrer læringen og sikrer en dybere forståelse. Denne opbygning gør hele undervisningsforløbet både engagerende og yderst lærerigt.”

“Jeg elsker de fysiske moduler – ren rutsjebanetur i forhold til egen udvikling og læring.”

“Videoerne er interessante og meget brugbare. De er levende og autentiske.”

Den bedste sparring kommer i mindre grupper

Supervision er rummet, hvor du udvikler dig fagligt med udgangspunkt i dine egne erfaringer i “stolen”. Supervision foregår i mindre grupper og med fokus på de problemstillinger og erfaringer, som du kommer i kontakt med under uddannelsen, fx i sessionerne med dine øveklienter. Her træner vi både vores blik på egen praksis, og vi hjælper hinanden med at se nye perspektiver i de sager, vi øver os på undervejs på uddannelsen.

Supervision er ikke et rum, hvor du skal præstere – det er et rum for faglig refleksion og et værksted, hvor alle lærer noget om både sig selv og sit fag.

“Jeg føler mig godt tilpas på holdet og i rammerne.”

“Det er et usædvanligt dejligt og trygt rum – som jeg føler mig meget grebet i. Både af jer, men i den grad også fra de andre på holdet.”

“Sofie er god til at skabe et trygt og udviklende rum.”

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

 

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Mød din underviser:

Psykolog Sofie Münster

Sofie er psykolog med speciale i børn og familier. Hun er uddannet på Københavns Universitet, hvorfra hun har to kandidatgrader – én i psykologi og endnu en i statskundskab. Det er Sofie, der har det faglige ansvar for aktiviteterne i NOPA. Sofie driver NOPA sammen med sin mand Peter, som hun har tre piger med.

Som psykolog er Sofie specialiseret i det afgrænsede område, der udgør familien og det særlige net af komplekse relationer, der påvirker dens medlemmer. Hendes praktiske forankring er dels i hendes kliniske praksis i Kronprinsensgade i København, hvor hun arbejder med almindeligt ressourcestærke familier, og dels i hendes tidligere rolle som ledende psykolog på en behandlingsskole på Nørrebro i København, hvor hun, udover at supervisere personalet, også arbejdede direkte med udsatte og traumatiserede børn og familier.

Siden udgivelsen af sin første bestseller “Klog er noget, man øver sig på” har Sofie været en af Danmarks førende stemmer inden for børn og familieliv, og hun er i dag kendt for sin kompetente formidling af kompleks forskningsbaseret viden i et let tilgængeligt sprog. Sofie har i mere end et halvt årti været fast ekspert på TV2’s Go’ Morgen DK og er desuden vært på podcasten “Forældreterapi”.

Hør Sofie arbejde

Sofies terapirum er, som andre psykologers, normalt lukket og helt privat. Her i podcasten kan du dog komme med ind og høre hende arbejde med de metoder og teknikker, du lærer på uddannelsen. 

Podcastens samtaler med forældre (de ulige afsnitsnumre) er alle optaget i én sammenhængende session i Sofies egen psykologklinik i Indre By i København. Deltagerne og deres familier er anonyme, og Sofie har ikke mødt sine gæster før. Aftalen er, at hun har lov til at fokusere på én udfordring i deres familie, som de kan nå til nye erkendelser om på den korte tid, de har sammen.

I podcastens ekstraafsnit (de lige afsnitsnumre) har du mulighed for at komme bagom de psykologiske begreber og temaer, der kommer op i samtalen med forældrene i podcasten. Udover at være meningsfulde for dem, der måske genkender noget af sig selv i en af Sofies samtaler, er de også lavet til dig, der har en faglig interesse i det terapeutiske håndværk og som gerne vil blive bedre til at forstå den psykologi, der kan være i spil.

Med afsæt i
det moderne trivselssyn

Når børn har det godt, er det fordi, deres omgivelser fungerer godt. Og når børn har det dårligt, er det typisk fordi, noget omkring dem fungerer dårligt. Børn er med andre ord “symptombærere” for deres omgivelser: De viser os problemet – de er ikke problemet. Det betyder, at hvis vi varigt og effektivt vil skabe forandringer for et barn, starter det hos os voksne. Det er os, der skal gøre noget andet, hvis vi vil se noget andet.

I den traditionelle tilgang til at hjælpe børn ud af mistrivsel er fokus på at afdække og reducere symptomer. Her identificerer man den “problematiske adfærd”, og kortlægger udfordringer hos den enkelte, for ad den vej at få sat ord på, hvad de “fejler”. Og når man har fundet ud af, hvad der er “galt” med dem, har man typisk iværksat tiltag, der kunne afhjælpe eller kompensere for deres “mangel”: De urolige børn skal fx lære at få mere ro på ved at få noget at “dimse” med, og de ængstelige børn skal lære at “tænke anderledes” eller “lade deres tanker være”. Strategier, som sagtens kan virke, men som samtidig har en tendens til at individualisere udfordringerne uden at adressere de underliggende årsager bag symptomerne. Alligevel har de vundet hævd ved at dæmpe de synlige manifestationer af den pågældendes vanskeligheder.

Men vi kan ikke løse problemer, der bor i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet.

Den individorienterede tilgang kommer med en stor pris, fordi udgangspunktet er, at vi skal “skrue på” barnet. For når vi antager, at nogen gør noget forkert, kan vi ikke undgå, at nogen også føler sig forkert – og det vil altid føre til modstand mod de forandringer, der er brug for.

Derfor er der brug for et skift: I stedet for at forankre udfordringerne hos individet, må vi forstå forbindelsen mellem dets omgivelser og dets reaktioner. Frem for at spørge “hvad er der galt med dig?”, kan vi spørge “hvad er der sket omkring dig?”, for ad den vej at søge at forstå barnets adfærd som tilpasninger til en ubalance i omgivelserne. Det er en grundlæggende tro på, at børn kun gør, som de gør, fordi de på et eller andet tidspunkt har erfaret, at det var afgørende for at beskytte det, der er vigtigst for børn: Tryghed, nærhed, omsorg og forudsigelighed.

Den erkendelse, at ubalancer i psyken, er udtryk for tilpasninger – dvs. et spejl på ubalancer i vores omgivelser – har rødder i en større international strømning inden for psykologi, psykopatologi og neurobiologi, som har vidtrækkende konsekvenser. Konsekvenser for måden vi forstår mennesker, hvordan vi arbejder med dem, og hvordan vi skaber forandringer for dem.

På tværs af disse strømninger i teoridannelse og forskning træder et moderne trivselssyn frem. En ny og mere tidssvarende forståelse af, hvad det er, der rent faktisk får os til at trives, og dermed også af, hvad der skal til, når vi ikke gør det – uanset om det kommer til udtryk sig som “knas” i vores parforhold, for mange konflikter mellem forældre og børn i hjemmet, at et barn kæmper med problemadfærd eller en decideret psykisk lidelse. Et trivselssyn, som både forlanger et farvel til den mangeårige sygeliggørelse af psykiske problemer, og tilbyder en ny forståelse af, at adfærd – også den tilbagetrukne, destruktive eller afvisende – skal forstås som et udtryk for normale, meningsfulde og “sunde” tilpasninger til nogle omgivelser i ubalance. Et skift i fokus fra personer til relationer. Fra patologi til strategi. Fra symptom til funktion.

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Pris

Uddannelsen koster 49.500,- pr. år. 

Samlet pris er i alt 99.000,- fra optagelse til færdiggørelse inkl. certificering efter 2. år.

Der er mulighed for at betale i rater. Skriv til os på kontakt@nordicparenting.dk for mere info.

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Uddannelsen inkluderer

  • Al teoriundervisning og spørgetimer er med psykolog Sofie Münster 
  • Trykte eksemplarer af alle uddannelsens manualer inkl terapeutiske værktøjer 
  • Digitale udgaver af alle terapeutiske værktøjer, så du kan gemme og printe dem i dit fremtidige arbejde
  • Adgang til vores bibliotek med eksemplarer af alle bøger på pensum, så du ikke behøver købe dine egne
  • 10 moduler á 3 dage med fysisk undervisning i NOPAs smukke, lyse og stemningsfulde lokaler i Indre By i København
  • Supervision i mindre grupper enten online eller i NOPAs lokaler
  • Frivillig terminsprøve, så du kan teste dit faglige standpunkt og udvikling efter 1. år 
  • Eksamen med ekstern censur efter 2. år
  • Certificering efter bestået eksamen
  • Adgang til mindre øve-terapilokale med mulighed for at optage video til brug i supervision
  • Tilbud om optagelse i NOPA Pro’s terapeutnetværk, som er den gruppe af terapeuter, som vi henviser klienter fra vores venteliste til
  • I tillæg til ovenstående byder vi på forplejning på alle dage med fysisk undervisning i NOPAs lokaler

Opstart og vigtige datoer

Næste hold starter i september 2026. 

Vi afvikler to hold pr. årgang – hhv. et hverdagshold og et weekendhold. Uddannelsen afvikles inden for en periode på 22 måneder. Juli er feriemåned. 

HOLD 1: HVERDAGSHOLDET – LEDIGE PLADSER

Hverdagsholdets undervisning med fysisk fremmøde i NOPA Pros lokaler i København afvikles fra onsdag til fredag på følgende datoer:

  • 9-11. september 2026
  • 18-20. november 2026
  • 10-12. februar 2027
  • 14-16. april 2027
  • 2-4. juni 2027

HOLD 2: WEEKENDHOLDET – LEDIGE PLADSER

Weekendholdets undervisning med fysisk fremmøde i NOPA Pros lokaler i København afvikles fra fredag til søndag på følgende datoer:

  • 18-20. september 2026
  • 13-15. november 2026
  • 5-7. februar 2027
  • 9-11. april 2027
  • 28-30. maj 2027

Konkrete datoer for teoriundervisning og supervision fremgår af studieplanen, som fremsendes til de studerende hvert år inden 1. april. For begge hold gælder det, at der tages forbehold for ændringer frem mod studiestart. Efter studiestart meddeles ikke-akutte ændringer af enkelte datoer til deltagerne med mindst 14 dages varsel.

Sådan bliver du optaget

Optagelseskrav:

For at blive optaget på uddannelsen skal du have en relevant faglig baggrund – enten en uddannelse inden for området eller tilsvarende erfaringer fra arbejdet med børn, unge eller familier.

 

Sådan søger du om optagelse:

Du søger om optagelse ved at sende en mail til os med følgende:

  • En kort motivation, hvor du beskriver dit mål med at tage uddannelsen

  • Dit CV eller en tilsvarende beskrivelse af din faglige erfaring

  • Dokumentation for din uddannelsesbaggrund, fx eksamensbevis (kan eftersendes)

 

Hvad sker der, når du har sendt din ansøgning?

  • Vi gennemgår din ansøgning og kontakter dig, hvis vi mangler oplysninger

  • Pladserne tildeles kvalificerede ansøgere i den rækkefølge, vi modtager ansøgningerne

  • Du modtager et skriftligt tilbud om optagelse på mail

  • Din plads er sikret, når vi har modtaget dit depositum

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Læs hvad vores studerende siger:

“Der er en virkelig god balance imellem teori, uddannelsesdage, supervision og forventning til at øve på egne klienter. Ligeledes er mængden af litteratur mm. helt passende.”

Den høje kvalitet gennemsyrer alle aspekter af uddannelsen. Fra kost, lokation, materiale om de er udleveret fysisk eller det er slides sendt efter undervisning.”

“Det er så veltilrettelagt, teorien virkelig godt formidlet, og læringsmiljøet er trygt og udviklende.

“Alt er gennemført, professionelt, brugbart, velstruktureret. Undervisningen er på et solidt fagligt niveau, hvor man tydeligt kan mærke, at man bliver klogere.”

“Jeg har brug for skemaer og struktur i mit i forvejen meget sammensatte arbejdsliv. Det var en lettelse, at der var så gode systemer.

“Kommunikationen har været perfekt – professionel, dygtig og tydelig. Det er tydeligt, at der ligger grundige overvejelser bag. En tryg og tillidsfuld oplevelse.

“Jeg er vild med uddannelsen og jer. Jeg har ikke været et sekund i tvivl om, at det er det helt rette for mig.”

Når du studerer hos os, får du alt dette:

Vi bygger videre på din eksisterende faglighed, så du kan blive hurtigere færdig

En overbygningsuddannelse, der kræver faglighed og erfaring, og som derfor starter på et andet fagligt udgangspunkt

To intensive og spændende år, der lægger nye lag på alt det, du allerede ved og kan, og som skaber nye muligheder i dit arbejdsliv

Kortere studietid og koncentreret fysisk undervisning gør samlet set uddannelsen nemmere at betale, og får dig etableret "i stolen" langt hurtigere

Kombinationen af din egen baggrund og uddannelsens høje faglige niveau i både teori og praksis, giver dig stærke terapeutiske kompetencer, som skaber tryghed - både for dig og for dine klienter

Din udvikling bliver fulgt hele vejen igennem uddannelsen

Faglig læring og personlig udvikling kræver tryghed, både i rummet og i de relationer, vi danner undervejs. Især kontinuiteten i underviser-relationen er vigtig for dit udbytte

Én underviser, der kender dig, ved hvor du er på din udviklingsrejse og som griber dig, hver gang du falder

Ingen skiftende undervisere, der skaber huller eller unødvendige overlap i undervisningen

Ingen læring går tabt "mellem to stole". Alle pointer og refleksioner er en del af kontinuiteten i dit forløb

Undervisning, som du kan passe ind omkring dine øvrige forpligtelser

Du har adgang til optagelserne fra undervisningen alle steder, du er på internettet, og du kan både se den på computer og på din mobil

Fuld frihed til at tilrettelægge din vej gennem teoriundervisningen i de portioner og det tempo, der passer bedst til din måde at lære på

Den fysiske undervisning og træning er samlet i blokke á 3 dage, så det er let at planlægge dit liv rundt om uddannelsen

Du vælger selv hvilke datoer, du vil deltage i supervision, og der er både tidlige og sene tider, så det kan passes ind omkring dit arbejde og dit familieliv

Du kan gense undervisningen, så du lærer mere

Du kan - frit og ubegrænset - se og gense (eller -lytte) den til tider lidt komplekse psykologiske teori, så den rigtigt lagrer sig og hjælper dig til at have et skarpere og mere effektivt blik for dine klienters udfordringer

Alle uddannelsens blokke inkluderer længere spørgetimer, hvor vi samler op på det, der er svært, besvarer spørgsmål og afklarer evt tvivl inden vi går videre

Mulighed for at følge undervisningen på den måde, der passer dig bedst - på video foran skærmen eller som lyd i ørerne, mens du laver noget andet

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Uddannelsens indhold

Den 2-årige overbygningsuddannelse til certificeret familie-, par- og forældreterapeut består af i alt 54 dages undervisning, træning, supervision og eksamination fordelt på 27 dage pr. år.

Fordelingen af de 54 dage er som følger:

  • Online – følges hjemmefra: 15 dages undervisning og Q&A fordelt på 46 moduler á 2 timer
  • Fysisk – med mødepligt hos NOPA Pro i København: 30 dages træning fordelt på 10 moduler á 3 dage i tidsrummet 9-16 fra onsdag til fredag (hverdagsholdet) eller fra fredag til søndag (weekendholdet)
  • Fysisk eller online: 6 dage med supervision fordelt på 12 gange á 3 timer i mindre grupper. Du vælger dig selv ind på de datoer, der passer bedst

Herunder følger et helt overordnet overblik over det, du kommer igennem på uddannelsen. 

Ønsker du en mere fyldestgørende præsentation, kan du skrive til os på kontakt@nordicparenting.dk og så sender vi  dig en mail med mere information.

GRUNDKURSUS 1

Vores teoretiske og faglige fundament

Grundkurset (BLOK 1 og 2) danner afsæt for 1. år

BLOK 1

Terapeutisk arbejde i familier

Her introduceres du for første del af uddannelsens faglige og teoretiske fundament: Mentalisering og MBT 

BLOK 2

Tilknytning og symptomer

Her introduceres du for anden del af uddannelsens faglige og teoretiske fundament: Tilknytningsteori og det moderne trivselssyn 

BLOK 3:

Parforholdets psykologi og parterapi

Om hvorfra og hvorfor kærligheden opstår og alt det, vi kan gøre, når den er i krise

BLOK 4:

Forældreskabet og forældreterapi

Om forældreskabet, der, som familiens fundament, er afgørende for familiens trivsel 

BLOK 5:

Familien som system og familieterapi

Familiesystemets mekanikker og dynamikker - og hvad vi gør, når de sidder fast

GRUNDKURSUS 2

Psykens organisering og psykopatologi

Grundkursus 2 (BLOK 6 og 7) er afsæt for 2.år

BLOK 6:

Psykopatologi og traumer

Om det, der sker, når sindet overbelastes og psykologien stiller sig i vejen for at finde støtte og drage nytte af nære relationer

BLOK 7:

Psykens organisering

Du lærer om relationel sundhed, personlighedsfunktion, at arbejde med forsvarsmekanismer samt overføring og modoverføring

BLOK 8

Udvidet parterapi

Et dybere dyk ned i parforholdets mere komplekse udfordringer og kriser

BLOK 9

Udvidet forældreterapi

Videregående teknikker til at skabe forandring for børn gennem arbejdet med forældrene 

BLOK 10:

Udvidet familieterapi

Komplekse interventioner, der bryder fastlåste og destruktive dynamikker i familiesystemet

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få tilskud eller rabat?

Er du lønmodtager, kan du tale med din chef om muligheden for en bruttolønsordning. En bruttolønsordning betyder i korte træk, at du kan spare et anseeligt beløb, fordi prisen for uddannelsen bliver trukket fra din løn, inden skatten bliver beregnet. Mere info her.  

Er du ansat i det offentlige, kan du måske også, som flere af vores øvrige studerende har gjort, få tilskud til uddannelsen hos den kompetencefond, der er relevant for dig. Start evt. med at tale med din chef eller læs mere her:

For ansatte i kommunerne

For ansatte i regionerne

For ansatte i staten

Selvom vi ikke er en del af processen omkring ansøgninger til kompetencefondene, så ved vi, at flere af vores studerende har fået væsentlig støtte til uddannelsen. Hvis du har muligheden, er det med andre ord en rigtig god ide, at du undersøger det nærmere.

Ønsker du eller din chef at høre mere om det praktiske omkring en bruttolønsordning, kan I skrive til os på kontakt@nordicparenting.dk 

Uddannelsens teoretiske og metodiske fundament

Vores teoretiske fundament er den nyere tilknytningsteori og mentaliseringsteorien. Det betyder kort fortalt, at vi ser trivsel som noget, der formes i relationer, og at udfordringer derfor er udtryk for tilpasninger til en manglende følelsesmæssig forbindelse. Du kan læse mere om NOPA Pros faglige afsæt og det moderne trivselssyn her

Vores metodiske udgangspunkt er eklektisk, men med den grundlæggende præmis, at de metoder, vi anvender, alle er teoretisk beslægtede, og dermed hviler på det samme grundlag, nemlig erkendelsen af, at vi kan skabe mere langsigtede forbedringer af menneskers trivsel ved at forene arbejdet med det intrapsykiske med det interpersonelle. NOPA Pro er et psykologfagligt uddannelsessted. Det betyder helt konkret, at vi har fokus på at undervise dig i metoder, der er forankret i international forskning. Det betyder også, at vi har fagligheden til at undervise dig i nogle af de mere komplekse psykologiske problemstillinger, som familier kan gemme på: Diagnoser, traumer, tilknytningsbrud, udviklingspsykologiske problemstillinger eller psykopatologi. 

Vores uddannelser er tilrettelagt ud fra en ambition om, at vores studerende skal blive de bedste på området. Det betyder, at både det du lærer, og måden du lærer det på, er forankret i vores viden om, hvad der skal til for at skabe effektive forandringer i mennesker.  Du kan altså forvente, at vi kan argumentere for de valg, vi har truffet i tilrettelæggelsen af din uddannelse. Du kan også forvente, at den teori, der indgår på uddannelserne, er fra førende forskere på internationale universiteter – og du kan forvente, at den er formidlet på samme lettilgængelige, konkrete og anvendelige måde, som du kender fra resten af Sofie Münsters arbejde.  

Der er ingen tvivl om, at både mentaliseringsteori og de nyere bidrag til tilknytningsteorien er svært stof. Derfor udgøres det primære læsestof på uddannelsen af “skræddersyede” manualer skrevet af psykolog Sofie Münster, som på kompetent og letforståelig vis formidler den nyeste forskning på området.

For studerende med en særlig faglig interesse, vil der for hvert modul endvidere være anbefalinger til primær litteratur, dvs. artikler i videnskabelige tidsskrifter eller nogle af hovedværkerne på området, som man kan læse, hvis man vil dykke helt ned i forskningen bag. På den måde sikrer vi, at du hele tiden får integreret din viden om teorien og de psykologiske mekanismer i det praktiske arbejde. 

Vi optager løbende kvalificerede ansøgere. Du betaler først depositum ved endelig optagelse.

Vil du have mere information? Skriv til os her – så sender vi dig vores infomateriale samt datoen for næste infoaften.

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt NOPA er det rette sted for dig?

Når du vælger efteruddannelse, er det vigtigt, at du finder et sted, hvor du føler dig hjemme. Du skal kunne mærke både din underviser og det, som stedet står for “i maven”, så du både er hjemme rent fagligt og så tryg, at du tør sætte sig selv på spil i processen. 

Hvis du vil have mere information om uddannelsen, så skriv til os, og så sender vi dig en præsentation af uddannelsen, hvor du også kan læse mere om hvad det er for nogle valg, vi som uddannelsesudbyder har truffet for uddannelsen og hvad de betyder for dig, når du bliver uddannet hos os.

Derudover afholder vi hvert år flere infomøder, som også er en god mulighed for at få afklaring. På infomøderne kan du både kan se lokalerne, opleve undervisningen og mærke stemningen – og selvfølgelig få svar på alle de praktiske spørgsmål, du måtte have. 

Har du ikke mulighed for at være med på et infomøde, er der også mulighed for, at du kan blive ringet op til en helt uforpligtende, personlig samtale og så få svar på dine spørgsmål ad den vej.

Nogle af vores studerende fortæller, at de allerede havde ledt i et stykke tid inden de fandt os, mens andre fandt os hurtigt. Uanset hvor du er i din proces, er det vores bedste anbefaling, at du bruger tid på at undersøge flere steder, så du bliver sikker i dit valg. 

Har du andre spørgsmål?

Send os en besked, så vender vi hurtigt tilbage

Ja tak til mere info

KOM I GANG GRATIS OG MED DET SAMME

Få et gratis mini-kursus om følelsesregulering med psykolog Sofie Münster og vores nyhedsbrev om psykologi og familier. 

Vælg udgave

Det er gratis og nemt at melde fra igen. Ved tilmelding accepterer du vores privatlivspolitik og at få tilbud fra os på mail.