Når et barn har det svært, er det hele familien der bliver ramt.

Som forælder rammes man af, at barnet har det skidt og ikke fungerer i sin hverdag. Det eneste man hører om skolen, er, når der er svære beskeder fra læreren på Aula, og det føles det som en kamp, at få dem til at være en del af familien. Man forsøger at holde fast i det, der var, men jo mere man gør det, des længere glider de væk. Barnet rammes ofte af en række forskellige symptomer, som det kan være svært at forstå. De vil ingenting, bliver vrede over alting, og så lukker de sig inde, både mentalt og fysisk. Følelsen af ikke at kunne få rigtig adgang kan være enormt vanskelig.

De mange bekymringer kan have den konsekvens, at det er som om ens følelser “smelter sammen” med barnets. At det ganske enkelt er svært at mærke forskel på, hvordan man selv har det, og hvordan barnet har det, hvilket både kan være udmattende og sløre ens fornemmelse af, hvad man skal reagere på, og hvad der er “normale” udfordringer.

Mange forældre begynder også at gå på æg, fordi man kan blive bange for at trigge en reaktion. Man indfører særregler: Barnet indgår ikke længere på lige fod i familien, og taler måske til én på måder, som ikke føles okay. Her har man som forælder ofte brug for at lære, hvordan man kan stoppe med at samarbejde med barnets symptomer – og i stedet begynde at samarbejde med barnet.

Samtidig fyldes man af en overvældende trang til at “gøre noget”. Men det kan være vanskeligt at få lov, for ligesom vi ønsker, at vores børn har det godt, ønsker vores børn også, at vi har det godt. Og når de mærker, at deres kamp bliver anledning til en kamp hos os, så trækker de sig fra kontakten – ikke fordi de ikke vil tale med os og have vores hjælp, men fordi de passer på os.

Familiedynamikken omkring et barn i mistrivsel er ubarmhjertig: Når barnet får det skidt, udløser det en intens bekymring hos de voksne, som får barnet til at trække sig – og pludselig står alle alene, når de i virkeligheden har allermest brug for at stå sammen.

Dette forløb er effektivt, fordi det sætter ind over for barnets mistrivsel ved at styrke jeres muligheder for at hjælpe hinanden. Det er særligt relevant for familier med skolebørn og teenagere.  

Format og afvikling

Forløbet afvikles online, og gennemføres på en måde, der sikrer, at I er 100 % private omkring jeres families udfordringer. I deltager hjemmefra, uden kamera og vil ikke skulle sige noget undervejs på kurset. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs på live sessionen, men langt de fleste vælger at sende dem på mail og få dem besvaret i helt anonymiseret form.

Det får du

Udover et antal sessioner med undervisning i områder, der går på tværs af de forskellige former for mistrivsel, vil forløbet også indeholde et antal fokuserede sessioner, hvor I får lov at zoome ind på det tema, der fylder mest hos jer. Hvis jeres udfordring fx er et udadreagerende barn, vil I altså få mulighed for at gå mere i dybden med netop det, ligesom I vil kunne få målrettet viden om angst eller skolevægring, hvis det er det, I kæmper med. Du vil få præsenteret en række konkrete værktøjer, som du kan bruge til både at forstå dit barns adfærd, funktionen bag deres symptomer, dine egne triggere, og hvad du kan gøre for at holde styr på dig selv, så du kan få adgang til dit barn. Du lærer også hvordan du – enten alene eller med din partner – kan skabe et rum, der passer på de voksne i familien. Du deltager altid helt anonymt og behøver ikke dele noget fra jeres familieliv, hvis ikke du har lyst. 

Forløbet er tilrettelagt, så fremgangsmåden er den samme, som den Sofie bruger, når hun har familier i terapi. Du kommer altså gennem de samme faser som i et terapiforløb. Du lærer de samme værktøjer at kende og får hjælp til at forstå både dig selv, din eventuelle partner og dit barn endnu bedre.

Forløbet er udviklet som reaktion på en bølge af forespørgsler på forældreterapi, der var så stor, at ventetiden på et terapiforløb hos Sofie Münster kom over 12 måneder, som er alt for længe at vente, hvis man har et barn i mistrivsel. Kurset er ikke er det samme som et individuelt terapiforløb, men du kan komme langt hurtigere i gang og det koster en brøkdel.

Det er for alle forældre til børn, der har det svært, uanset alder og uanset, om der er tale om er generelle trivselsproblemer eller en decideret diagnose.

Kursets undervisningsgange og gruppesessioner afvikles alle online, så du kan være med, uanset hvor i landet du bor.

Næste kursus har opstart i oktober 2024. Forløbet koster normalt 3.499,- men lige nu får du det til 2.799,- med early bird-rabat.

Du modtager kursets manual med over 100 siders viden og værktøjer umiddelbart efter tilmelding. Inden udgangen af maj 2024 modtager du også en “førstehjælpskasse” i form af et særligt videomodul, som sammen med manualen hjælper jeres familie til at få lidt ro og støtte i tiden frem mod kursusstart.

Hvis I er to forældre, er I velkomne til at deltage med ét enkelt login. Der er begrænset antal pladser.

På forløbet får du en grundlæggende forståelse for Sofie Münsters tilgang til at arbejde med familier, hvor et barn har det svært. Et moderne syn på trivsel, som sætter forældre i centrum, og gør jer i stand til at hjælpe jeres barn på en måde, så I undgår, at barnet føler sig forkert eller som en belastning for familien. Du kan læse mere om tilgangen længere nede på siden. Her finder du først en overordnet oversigt over kursets indhold og moduler.

Modul 1

Modul 2

Modul 3

Modul 4

Modul 5

Modul 6

Fokusmodul A:

Håndtering af tilspidsede situationer

På det første fokusmodul arbejder vi inden for rammerne af det overregulerede barns primære udfordringer, fx udadreagerende adfærd. Du lærer mere om de specifikke psykologiske mekanismer, der er i spil, og vi dykker ned i en række af de situationer i familier med børn i mistrivsel, som kan føles meget overvældende. Her samler vi op på alt det, du har lært om dig selv, dit barn og situationen i jeres familie, og du får værktøjer, der hjælper dig til at være der for dit barn, når alting går op i en spids. Bemærk: Du behøver ikke dele situationer fra jeres familie med de andre deltagere for at få det fulde udbytte af fokusmodulerne.

Fokusmodul B:

Hvordan får vi hverdagen til at fungere igen?

Børn, der har det svært, melder sig ofte ud af hverdagen, både i skolen og i hjemmet, og deres tilstand gør det svært at vide, hvilke krav man kan stille. Sommetider bliver det endda barnet, der ender med at opstille nogle betingelserne, som resten af familien skal indordne sig under. På dette modul har vi fokus på, hvordan vi som voksne kan sætte rammer og grænser for børn, der har det svært, uden at det går ud over kontakten til dem. Det er endnu et fokusmodul, hvilket betyder, at modulet dykker ned i det underregulerede barns primære udfordringer, fx skolevægring. 

Spørgetid:

Opfølgning med spørgetid

Seks uger senere er der en opfølgende session, hvor der er sat ekstra tid af til spørgsmål. Her samler vi op på jeres erfaringer med værktøjerne og I har mulighed for at stille spørgsmål til de ting, som stadig kan være svære. Spørgsmål både kan stilles mundtligt eller på email, så det kan blive besvaret i anonymiseret form. 

Forløbet hviler på den grundlæggende antagelse, at børn har det godt, når deres omgivelser fungerer godt – og at når børn har det dårligt, er det fordi noget omkring dem fungerer dårligt.

I den gængse tilgang bliver børns mistrivsel ofte mødt med et relativt snævert fokus på at reducere deres symptomer: Det urolige barn får noget at “dimse” med og det ængstelige barn skal lære at “tænke mindre” eller skubbe sin tanker væk.

Men vi kan ikke løse et problem, der fødes i relationer med en tilgang, der fokuserer på individet.

Forløbet her tilbyder et andet perspektiv på symptomer, som tager afsæt i det, psykologien kalder for “tilpasningsstrategier”: Kort forklaret, at et barn gør, som det gør, fordi det på et tidspunkt følte, at det var afgørende for at beskytte noget vigtigt: Tryghed, nærhed, omsorg, forudsigelighed.

Vi arbejder derfor med symptomer som funktioner. Noget, der skal tages alvorligt – men ikke bogstaveligt. I stedet for at bruge symptomerne til at beskrive endepunktet for barnets rejse, bruger vi dem til at forstå, hvor barnet kommer fra. Som en døråbning til deres inderside og en invitation til at træde indenfor.

Vores udgangspunkt er altså, at forskellige børn sagtens kan have de samme symptomer uden at have brug for den samme hjælp. Derfor arbejder vi med en tilgang til mistrivsel, som på samme tid er både generel og personlig. Den er generel, fordi den antager, at psykiske udfordringer altid må forstås som en reaktion på nogle omgivelser i ubalance, og den er personlig, fordi det praktiske fokus er at forstå og folde disse reaktioner ud, så vi hjælper både os selv og barnet til at forstå symptomerne på mistrivsel i konteksten af dem.

Forløbet bygger dermed på et mere moderne trivselssyn: I stedet for at forankre udfordringerne hos barnet, arbejder vi med at forstå forbindelsen mellem barnets omgivelser og dets reaktioner. I stedet for at spørge “hvad er der galt med dig?”, spørger vi i stedet “hvad er der sket omkring dig, som du har været nødt til at tilpasse dig?”.

Den tilgang til mistrivsel, som du møder på forløbet, hviler på de samme fem principper, der går igen i alle aktiviteterne i NOPA:

1. Børn er symptombærere for deres omgivelser. Det betyder kort fortalt, at børnene aldrig er problemet – de viser os problemet.

2. Det, vi ser, som et problem, er ofte barnets løsning på problemet. Børn gør, hvad de gør, fordi de på et eller andet tidspunkt i deres liv har lært, at det gav mening. Derfor må vi forstå børn, før vi forsøger at ændre dem.

3. Børn skal tages alvorligt – ikke bogstaveligt. I stedet for at lade os styre af det, der sker på overfladen, skal vi navigere efter det, der ligger under. Følelser er ikke fakta, de er data.

4. Hvis børnene skal gøre noget andet, skal de voksne starte med at gøre noget andet. Barnet tilpasser sig til os, fordi det er afhængig af os, og derfor kan vi først forandre noget, når vi også selv begynder at forandre noget.

5. Hvis vi arbejder med alt, kan vi ikke forandre noget. Derfor arbejder vi altid med det vigtigste problem først.