1-årig certificering som forældre og trivselsrådgiver (AKT+)

En efteruddannelse i et moderne trivselssyn med fokus på at forene teori i praksis

Du bliver fagligt og metodisk rustet til at arbejde med børn i mistrivsel både enkeltvis, i børnefællesskaber

På NOPA Pros 1-årige certificering som familie- og trivselsrådgiver (AKT+) lærer du at arbejde rådgivende med relationer inden for en professionel ramme, fx daginstitutionen, skolen, PPR eller som sagsbehandler. Det er en AKT+ uddannelse, fordi den lærer dig at arbejde med trivsel på alle niveauer og på tværs af barnets forskellige kontekster. Det betyder, at du bliver fagligt og metodisk rustet til at arbejde med børn i mistrivsel både enkeltvis, i børnefællesskaber og ved at give kollegial sparring og supervision. Men du lærer i tillæg hertil også hvordan du kan inddrage forældrene og andre i barnets nære miljø i arbejdet, så du kan tilrettelægge specifikke og sammenhængende indsatser. 

Certificeret forældre- og trivselsrådgiver (AKT+)

Hvis du ønsker at blive kontaktet ang. uddannelsen, kan du sende os en mail på kontakt@nordicparenting.dk eller via formularen nederst på siden. 

NOPA Pros lange uddannelser lærer dig at arbejde med nære relationer på alle niveauer.

På vores 1-årige uddannelse som certificeret forældre- og trivselsrådgiver (AKT+) bliver du fagligt og praktisk rustet til dit arbejde med at skabe bedre trivsel for børn og familier, uanset hvor og hvordan du er i kontakt med dem. Det er en AKT+ uddannelse, fordi den lærer dig at arbejde med trivsel på alle niveauer. Det betyder, at du bliver fagligt og metodisk rustet til at arbejde med børn i mistrivsel både enkeltvis, i børnefællesskaber og ved at give kollegial sparring og supervision. Men du lærer i tillæg hertil også at arbejde med forældrene og andre i barnets nære miljø, så du bliver i stand til at tilrettelægge specifikke og sammenhængende indsatser over for de udfordringer, som børn og forældre viser dig. 

Uddannelsen er for dig, der fx er uddannet lærer og gerne vil specialisere dig inden for AKT, eller for dig, der fx er pædagog eller sundhedsplejerske og  gerne vil stå endnu stærkere i arbejdet med den tidlige indsats, og så er den er for dig, der – uanset baggrund – gerne vil have viden og værktøjer, der gør dig i stand til at hjælpe børn og familier til bedre trivsel. Den er også et godt valg for dig, der er leder, og som gerne vil sætte en fælles ramme for jeres arbejde, der ligger i forlængelse af det moderne trivselssyn.

På denne uddannelse lærer du at arbejde rådgivende med relationer og trivsel inden for en professionel ramme, fx daginstitutionen, skolen, PPR eller som sagsbehandler, hvor relationen er mellem den professionelle voksne og barnet eller familien, men også inden for rammen af et kollegialt fællesskab, hvor I mødes omkring arbejdet med børn og familier. 

Du får opdateret forskningsbaseret viden, der uddyber og nuancerer din forståelse af baggrunden for et barns trivselsproblemer, og du får en gennemarbejdet værktøjskasse med dig, som du gradvist bliver klar til at tage i anvendelse, allerede mens du går på uddannelsen.

Som en del af uddannelsen modtager du lettilgængelig egenproducerede manualer, der formidler teorien, forskningen og værktøjerne på en måde, som gør det nemt for dig at implementere dem i din hverdag. 

Selvom det faglige niveau er højt og uddannelsen kræver et ønske om at lære en masse nyt og spændende stof om psykologi og familier, så er stoffet formidlet og uddannelsen tilrettelagt, så du – uanset uddannelsesbaggrund – kan følge den ved siden af et travlt arbejds- og familieliv.

Prisen for uddannelsen er 29.500,- inkl. moms. Prisen inkluderer certificering og forplejning alle dage med fremmøde.

Forudsætninger og forventninger

Uddannelsen som certificeret forældre- og trivselsrådgiver (AKT+) kræver en levende interesse for området og en vilje til at lære – og det vil være en stor fordel for din tilegnelse af stoffet, hvis du også har konkret praktisk erfaring fra arbejdet med børn og familier. Niveauet er lagt, så den både kan fungere som videreuddannelse for lærere og pædagoger, der regelmæssigt står med børn med forskellige grader af trivselsudfordringer; for fagprofessionelle, der fungerer som ressourcepersoner for deres kollegaer, og for andre, der savner viden og værktøjer til at hjælpe børn, der har det svært eller som kæmper med at få en hverdag med en diagnose til at fungere. Uddannelsen er også relevant for dig, der gerne vil arbejde som selvstændig familievejleder med fokus på at løse de mange trivselsudfordringer, der præger livet som barn og ung i dag.

Hvis du ikke allerede arbejder med børn eller familier under uddannelsen, forventes du at træffe aftale med en træningsfamilie, som er indforstået med, at du bruger dem til at gøre dig konkrete erfaringer med nye metoder og værktøjer, som del af din uddannelse hos os.

Udover fuldt fremmøde på alle træningsmoduler og supervisionstimer, forventer vi, at du bruger den fornødne tid til at tilegne dig stoffet fra teoriundervisningen, så du er velforberedt, når vi mødes. En grundig forberedelse er vigtig for hele holdet, så vi kan bruge vores tid sammen på både at gå i dybden rent fagligt og så vi får det nødvendige udbytte af den træning, vi skal igennem sammen. 

Konkret omkring afviklingen

Uddannelsen afvikles inden for en periode på 10 kalendermåneder. Juli er feriemåned uden undervisning.

Al live online undervisning foregår på tirsdage. Du har dog mulighed for at følge undervisningen forskudt, så det passer med dit arbejds- og familieliv.

Al undervisning med mødepligt i København afvikles på hverdage i tidsrummet fra 9-16.

Supervision afvikles på tirsdage. Bor du langt fra København, kan du deltage hjemmefra eller fra din arbejdsplads via Zoom.

Hverdagen som studerende hos NOPA Pro

Alt arbejde med mennesker hviler på trygheden i relationen. Den trygge relation er forudsætningen for, at vi tør bringe os selv i spil, være sårbare og begå fejl, og det er helt afgørende for, om vi er i stand til at udvikle os. Det gælder både for de klienter, vi arbejder med – og for os selv, når vi skal lære at skabe forandringer hos andre mennesker, uanset om det er i en rådgivende funktion eller i en egentlig terapeutisk kontekst. 

Når du uddanner dig hos NOPA Pro, vil du derfor blive fulgt hele vejen af psykolog Sofie Münster, som også vil være til stede under al træning og feedback, og som selv står for al supervision: Én underviser, der kender dig, ved hvor du er på din udviklingsrejse og som griber dig, hver gang du falder. På den måde undgår du også, at vigtige pointer og refleksioner fra evt. gæsteundervisere går tabt og ikke bliver en del af kontinuiteten i dit forløb.

Vores uddannelser er tilrettelagt med det mål, at gøre dig så dygtig som muligt til at skabe forandringer i familier, og din hverdag på uddannelserne vil derfor være præget af et antal konkrete til- og fravalg, som vi har foretaget ud fra tre grundlæggende prioriteter:

Teoretisk velfunderet: Vi kan kun løse de problemer, vi forstår, og derfor er det en prioritet på uddannelsen, at du får en dyb teoretisk viden om de psykologiske mekanismer, der hersker i en familie. Derfor vil teoriundervisningen, som foregår online, blive gennemført i mindre bidder, så det har tid til at bundfælde sig, og det vil blive optaget, så du kan gense den så ofte du har brug for, for at få stoffet helt ind under huden. Det gør også uddannelsen langt mere tilgængelig for dig, der arbejder ved siden af, har familieforpligtelser eller bor langt fra København.

Alsidig værktøjskasse: Noget af det sværeste i dette arbejde, er at få teorien bragt i spil i det praktiske arbejde på en måde, som er afstemt til den situation, vi sidder overfor. Derfor er det også en del af vores uddannelser, at du bliver trænet i en gennemarbejdet og alsidig værktøjskasse, som du kan tage direkte med tilbage på arbejdet. Vi gennemfører al træning fysisk, så vi kan øve os på hinanden de første mange gange, og det er endvidere et krav, at du har en aftale med en træningsfamilie, som du kan bruge til at tage de næste skridt på egen hånd.

Bevidst praksis: Når vi arbejder med mennesker, er vi hverken neutrale eller objektive, hvilket gør det ekstra vigtigt, at vi står ved det, når vores egen historie påvirker os i en professionel kontekst. Når vi mødes i supervisionen på uddannelsen, er det for at give dig et trygt og fortroligt rum, hvor du kan reflektere over din egen praksis og det, der sker inde i dig, når du møder dine klienter. Vores fokus er på vores rolle som fagperson i en asymmetrisk professionel relation og ikke som privatperson, og du behøver derfor ikke gå i egenterapi for at uddanne dig hos os. For at give dig de bedste muligheder for at lære af dine erfaringer på uddannelsen, har du adgang til et terapirum med videoudstyr, så du kan optage dine egne træningssessioner og bringe dem i spil under supervisionen.

 

Kompetencepyramiden

De tre prioriteter – et stærkt teoretisk fundament, en alsidig værktøjskasse og en bevidst praksis gennem både supervision og selvevaluering – bygger oven på hinanden, og udgør tilsammen kernen i, hvad det vil sige at være uddannet hos NOPA Pro.

Vi kalder det for kompetencepyramiden, og det er den, der ligger til grund for alle til- og fravalg i tilrettelæggelsen af din uddannelse.

Teoretisk fundament

  • Det moderne trivselssyn
  • Tilknytning, herunder den nyere tilknytningsteori
  • Mistrivslens fællesnævner, p faktor modellen
  • Traumer og tilknytningsbrud
  • Systemteori og arbejdet med børns kontekster
  • Afkodning af symptomernes funktion
  • Følelsesreguleringsstrategier, herunder over- og underregulering
  • Tilknytningsbrud og traumer
  • Mentalisering og non-mentalisering
  • NVR 

Alsidig værktøjskasse

  • At sætte relationelle mål, planlægge indsatser og systematisk opfølgning
  • At se mønstrene i barnets adfærd og den underliggende funktion, så du kan sætte effektivt ind
  • Vurdering af mistrivselsgrad og form og grundlæggende viden om børn med diagnoser
  • Tydelig rammesætning 
  • Udadreagerende og urolig adfærd
  • Angst og skolevægring
  • Arbejdet med børnefællesskaber og inddragelsen af jævnaldrende i indsatsen
  • Systematiske forældreindsatser
  • Supervision og sparring med kollegaer

Bevidst praksis

  • Kendskab til egne triggere og arbejdet med dem
  • Etik, lovgivning og tavshedspligt
  • Rådgiverfaglighed og løbende udvikling
  • Supervision af kollegaer, brugen af video
  • Planlægning af din indsats, opstilling af mål og opfølgning

Undervisningen

Den 1-årige AKT+ uddannelse til certificeret familie- og trivselsrådgiver består af i alt 15 dages undervisning, træning, supervision og eksamination.

Fordelingen af de 15 dage er som følger:

Online – følges live eller forskudt alt efter din hverdag
4 dages undervisning fordelt på 12 moduler á 2 timer inkl. spørgetid

Fysisk – med mødepligt hos NOPA Pro i København
9 dages træning fordelt på 3 moduler á 3 dage i dagtimerne på hverdage

Fysisk – med mulighed for dispensation, hvis du bor langt væk
2 dage med case supervision fordelt på 4 gange á 3 timer om eftermiddagen på hverdage

Forberedelse og lignende

I tillæg til ovenstående skal du regne med at bruge tid på forberedelse. Omfanget af forberedelse afhænger af flere væsentlige faktorer, herunder omfanget af dine praktiske erfaringer fra området, dit evt. forhåndskendskab til stoffet som følge af din uddannelsesbaggrund og – ikke mindst – dine studievaner. Med de forbehold er det vores forventning, at de fleste vil kunne gennemføre uddannelsen på i alt 25 fulde arbejdsdage inden for et kalenderår.

Undervisere

Med mindre andet er anført, kan du forvente, at undervisningen gennemføres af psykolog Sofie Münster. 

I tilfælde af engelsksprogede gæsteundervisere, vil der være tilbud om simultantolkning til dansk. 

Der tages forbehold for ændringer af datoerne for et eller flere moduler i tilfælde af sygdom eller lignende akutte omstændigheder på undervisers side. 

Holdstørrelse

Et hold består som udgangspunkt af 20 pladser, som bliver tildelt kvalificerede ansøgere i rækkefølge efter først til mølle-princippet.

Da vi ønsker at understøtte en holdsammensætning, der både fagligt og personligt er så alsidig som muligt, kan vi vælge at udvide holdet med et mindre antal pladser såfremt det vurderes, at det samlet set vil være en gevinst for holdet.

Tavshedspligt

Det kræver noget af os alle sammen at skabe et rum, der er så tillidsfuldt og trygt, at vi tør sætte os selv på spil og træde ved siden af, så vi kan lære om os selv og af hinanden. Samtidig med, at vi forventer, at du vil tage hele “dig selv” med på uddannelsen, forventer vi også, at vi kan betro os til hinanden i et omfang, der beriger undervisningen og vores arbejde med stoffet. Du kan selvfølgelig forvente, at det der sker på holdet, bliver på holdet, så vi dermed kan tale åbent om relevante faglige problemstillinger fra både arbejde og privatliv. For især at give vores træningsfamilier fuld tryghed, beder vi dig underskrive en erklæring om tavshedspligt, som en del af din uddannelseskontrakt. 

Pris og optagelse

Når du har færdiggjort uddannelsen og bestået den afsluttende prøve, har du ret til et kursusbevis, der dokumenterer, at du er uddannet hos os, og du har ret til at bruge titlen “NOPA Pro certificeret forældre- og trivselsrådgiver (AKT+)” samt ensbetydende sproglige varianter som fx, at du er “certificeret rådgiver i trivsel hos NOPA Pro” eller tilsvarende. Er du selvstændig, har du også mulighed for at lægge en udgave af vores logo på din hjemmeside, så du kan gøre besøgende opmærksomme på dine kompetencer.

Pris

Prisen for uddannelsen er 29.500,- inkl. moms

Prisen inkluderer al undervisning inkl. muligheden for ubegrænset at gense optagelserne fra live sessionerne, et trykt eksemplar af kursusmaterialerne, forplejning inkl. frokost alle dage med mødepligt i vores lokaler i København, afsluttende prøve, kursusbevis og certificering.

Hvis du bor langt fra København, skal du påregne transportudgifter og evt overnatning i forbindelse med de tre 3-dages moduler med mødepligt.

Tilmelding 

Du tilmelder dig vores 1-årige uddannelse ved at betale et depositum på 10.000,- i vores webshop.

Din plads på uddannelsen er sikret, så snart du har modtaget ordrebekræftelsen. Er holdet udsolgt, kan du skrive til os på kontakt@nordicparenting.dk for at komme i betragtning til en af de ganske få ekstra pladser, vi har mulighed for at oprette på hvert hold. 

Betaler du med EAN-nummer (offentlige virksomheder), fakturerer vi hele uddannelsens pris samlet.

Betaling

Der er to muligheder for betaling af det resterende beløb:

Det hele med det samme: Administrativt ukompliceret og dermed uden yderligere gebyrer. Betalingen af restbeløbet skal falde umiddelbart efter, at du har modtaget fakturaen på restbeløbet, for at din betaling betragtes som samlet. 

Opdelt i tre rater: Du har mulighed for at betale uddannelsen i tre rater frem mod kursusstart. Ved ratebetaling tillægges et gebyr på 2.000,-, der opkræves i forbindelse med 2. rate. 

  • Første rate á 10.000,- udgøres af dit depositum
  • Anden rate á 12.000,- forfalder senest 60 dage inden uddannelsens start
  • Tredje rate á 9.500,- forfalder senest 30 dage inden uddannelsens start

Rabat

Er du lønmodtager, kan du tale med din chef om muligheden for en bruttolønsordning. En bruttolønsordning betyder i korte træk, at du kan spare et anseeligt beløb, fordi prisen for uddannelsen bliver trukket fra din løn inden skatten bliver beregnet. Det kan du læse mere om her.

Er I flere på samme arbejdsplads, der gerne vil følge uddannelsen sammen, kan I kontakte os for muligheden for en samlet pris. 

Afmelding fra uddannelsen

Når du har meldt dig til, er pladsen din, og vi er, både i vores planlægning af uddannelsen og vores videre arbejde med at fylde holdet, afhængig af, at du deltager. Vi forstår dog også godt, at livet nogle gange rammer en så hårdt, at selv de vigtigste planer falder på gulvet. Skulle det ske for dig, skal du omgående skrive til os på kontakt@nordicparenting.dk.

Vores afmeldingsfrister følger betalingsfristerne for ratebetaling og er som følger:

  • Depositum tilbagebetales ikke.
  • Anden rate tilbagebetales frem til 60 dage inden uddannelsens start fratrukket det opkrævede rategebyr
  • Tredje rate tilbagebetales fuldt frem til 30 dage inden kursusstart.

Er der venteliste til uddannelsen, så vi kan sælge din plads til en anden kvalificeret deltager, kan du få hele det indbetalte beløb tilbage minus depositum og rategebyr helt frem til uddannelsesstart.

Hverdagen som studerende hos NOPA Pro

Vores teoretiske fundament er den nyere tilknytningsteori og mentaliseringsteorien. Det betyder kort fortalt, at vi ser trivsel som noget, der formes i relationer, og at udfordringer derfor er udtryk for tilpasninger til en manglende følelsesmæssig forbindelse. Du kan læse mere om NOPA Pros faglige afsæt og det moderne trivselssyn her.

Vores metodiske udgangspunkt er eklektisk, men med den grundlæggende præmis, at de metoder, vi anvender, alle er teoretisk beslægtede, og dermed hviler på det samme grundlag, nemlig erkendelsen af, at vi kan skabe mere langsigtede forbedringer af menneskers trivsel ved at forene arbejdet med det intrapsykiske med det interpersonelle.

NOPA Pro er et psykologfagligt uddannelsessted. Det betyder helt konkret, at vi har fokus på at undervise dig i metoder, der er forankret i international forskning. Det betyder også, at vi har fagligheden til at undervise dig i nogle af de mere komplekse psykologiske problemstillinger, som familier kan gemme på: Diagnoser, traumer, tilknytningsbrud, udviklingspsykologiske problemstillinger eller psykopatologi.

Vores uddannelser er tilrettelagt ud fra en ambition om, at vores studerende skal blive de bedste på området. Det betyder, at både det du lærer, og måden du lærer det på, er forankret i vores viden om, hvad der skal til for at skabe effektive forandringer i mennesker. 

Du kan altså forvente, at vi kan argumentere for de valg, vi har truffet i tilrettelæggelsen af din uddannelse. Du kan også forvente, at den teori, der indgår på uddannelserne, er fra førende forskere på internationale universiteter – og du kan forvente, at den er formidlet på samme lettilgængelige, konkrete og anvendelige måde, som du kender fra resten af Sofie Münsters arbejde. 

Der er ingen tvivl om, at både mentaliseringsteori og de nyere bidrag til tilknytningsteorien er svært stof. Derfor udgøres det primære læsestof på uddannelsen af “skræddersyede” manualer skrevet af psykolog Sofie Münster, som på kompetent og letforståelig vis formidler den nyeste forskning på området. For studerende med en særlig faglig interesse, vil der for hvert modul endvidere være anbefalinger til primær litteratur, dvs. artikler i videnskabelige tidsskrifter eller nogle af hovedværkerne på området, som man kan læse, hvis man vil dykke helt ned i forskningen bag. På den måde sikrer vi, at du hele tiden får integreret din viden om teorien og de psykologiske mekanismer i det praktiske arbejde. 

Principper for et moderne trivselssyn

Sofie Münster

Sofie Münster er psykolog med speciale i arbejdet med børn, forældre og familier. Hun er stifter og faglig leder af Nordic Parenting, og driver en terapeutisk klinik i indre København, hvorfra hun arbejder med både ressourcestærke og mere udsatte familier.

Nordic Parenting står bag NOPA Pro, der tilbyder efteruddannelse og supervision af professionelle. Nordic Parenting er en formidlingsvirksomhed, der gennem tre bestsellere, online forældrekurser, foredrag, mediesamarbejder, sociale medier, podcasts, og hundredvis af letforståelige guides og artikler, arbejder for at udbrede konkret viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre.

Har du spørgsmål?

Send os en besked, så vender vi hurtigt tilbage

Nordic Parenting

Nordic Parenting er specialiseret i børn og familier. Virksomheden er stiftet af Sofie Münster som ramme for formidling af viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre. Vi driver en terapeutisk klinik i København, som er kernen i Sofies arbejde med familier. Vi udbyder kurser for både forældre og fagpersoner online, så alle kan være med, og holder foredrag, workshops og pædagogiske dage over hele landet. Vi har samlet alle vores ressourcer for professionelle under paraplyen NOPA Pro.

KOM I GANG GRATIS OG MED DET SAMME

Få et gratis mini-kursus om følelsesregulering med psykolog Sofie Münster og vores nyhedsbrev om psykologi og familier. 

Vælg udgave

Det er gratis og nemt at melde fra igen. Ved tilmelding accepterer du vores privatlivspolitik.