Børn skal ikke være høflige for at være “korrekte”. Det er trods alt ikke 1950 længere. Men de principper, der ligger bag “høflighed” skaber en social omgangsform, som giver plads til, at alle kan føle sig trygge. Høflighed er faktisk bare nogle simple, men virkningsfulde regler for, hvordan vi kan vise hensyn til hinanden.
Og det slår aldrig fejl.
Se derfor her hvilke seks vaner, der kendetegner familier med høflige børn.
Høflighed er udtryk for omsorg
I “Kærlighed er ikke nok”, Sofie Münsters opfølger på bestselleren “Klog er noget, man øver sig på”, bliver det undersøgt, hvad vi egentlig ved om de børn, som trives bedst og er gladest – og de seneste år har en række studier faktisk dokumenteret, at børn, der er gode til at tænke på andre og vise hensyn, får en bedre hverdag: De oplever, at deres relationer er mere værdifulde, de er venligere og så er de generelt gladere som mennesker.
Og i den sammenhæng spiller høflighed faktisk en afgørende rolle. Den har nemlig rødder i omsorg for andre mennesker. Når vi vælger at hilse pænt, gør os umage for at sige tingene ordentligt eller at sige tak og pænt farvel, så er det en måde at vise andre på, at vi er opmærksomme på dem, og at vi viser dem omtanke. Og det er er noget, vi som voksne kan være med til at understøtte hos dem.
I “Kærlighed er ikke nok” er et af hovedtemaerne derfor, hvordan forældre kan gøre deres børn gode til at tænke på andre – og det beskrives indgående, hvordan man udvikler hensynsfuldhed, empati og omsorg for andre mennesker hos børn. Men nedenfor kan du få forsmag på nogle af værktøjerne fra bogen.
1. Forældrene er selv høflige – men ikke på en påtaget måde
Den mest effektive vej til at lære børn at være høflige er naturligvis ved at være det selv. Tænk over, om du beder pænt om tingene, om du siger tak, om du lader andre komme til, om du undlader at afbryde osv. Og hver gang vi vælger at spørge “vil du være sød at…” eller husker at sige “tusind tak for din betænksomhed” til vores børn, så lærer de at gøre det samme.
2. Er gode til at stille krav til børnenes adfærd, så de lærer at udleve høflighed i praksis
Meget ofte kan værdier som høflighed og hensynsfuldhed blive meget abstrakte for børn, for hvad betyder det egentlig i praksis? Derfor har de brug for hjælp til at bygge en bro i mellem værdien og de handlinger, som den skal følges op af. På den måde vil værdierne nemlig med tiden blive rodfæstede i børnene. Nedenfor kan du derfor finde en lang liste med inspiration, som er taget fra “Kærlighed er ikke nok” – den viser, hvilke konkrete grænser, der udvikler hensynsfuldhed og høflighed hos børn. Der er et billede med forventninger, som passer til børnehavebørn og et billede, som passer til skolebørn.
Nogle af kravene kan måske fremstå unødigt firkantede. Eksempelvis kan det virke hårdt, at børnene ikke må hviske, for mange gange skal de jo bare lige sige noget hurtigt til deres mor eller far. Det er selvfølgelig helt uskyldigt, og nogle gange er der naturligvis undtagelser, fx hvis man har slået en våd prut. Men hvis man generelt oplever, at man må hviske til sin mor og far, må man så også hviske i børnehaven og skolen, hvor det kan få andre børn til at føle sig udenfor? De fleste vil formentlig være enige i, at svaret på det spørgsmål er ”nej”. Derfor er det en god hovedregel, at hvis ikke man må have adfærden andre steder, så er der heller ikke grund til at lade børn have den derhjemme.
3. Siger ‘nej’ på hensynsfulde måder
Høflighed handler ikke om, at man altid skal “ofre” sig eller vige pladsen for andre. Høflige børn har derimod lært af deres forældre, hvordan de kan sige tingene på nogle ordentlige måder – også selvom de siger ‘nej’ eller siger fra: “Ja, selvfølgelig vil jeg dele mit legetøj, så snart jeg er færdig med det” eller “du må prøve efter mig”.
4. Er opmærksomme på andres følelser
Det er afgørende, at børn lærer, hvordan de kan være uenige eller skuffede på høflige måder. Man siger ikke, at andres ting er grimme eller dårlige, men udtrykker det ved fx at sige “sejt at du kan lide … – jeg er mere til ….”
På samme måde siger man også ordentligt “tak for gaven”, selvom det overhovedet ikke var det, man ønskede sig, for så viser det giveren, at det med at give andre en gave er en god ting, som man får det godt af.
For børn handler det altså om at lære at finde balancen mellem at stå ved sine følelser samtidig med, at de lærer at vise hensyn til andres. Det gør vi mest effektivt ved konkret at lære børnene, hvordan de kan sige tingene på nogle gode måder. Har de i en situation været uhøflige, er det derfor også rigtig godt at samle den op bagefter og sige “jeg kan sagtens forstå, at du var skuffet over … næste gang så prøv at sige … i stedet for, så bliver han nemlig ikke ked af det.”
5. Hilser og smiler
Når man hilser pænt på andre, føler de sig set og værdsat. Derfor er det vigtigt, at forældre og børn siger ‘god morgen’ til alle i børnehaven/klassen og ikke kun deres bedste venner (eller dem de kender).
I situationer hvor børn og voksne hilser mere formelt er det vigtigt, at man giver hånden og ser folk i øjnene, og at man smiler og er åben – også når I er i en sammenhæng med voksne og børn, som I ikke kender så godt.
6. Forældrene opfodrer børnene til at være høflige, selvom de generte
Nogle gange kan det være rigtig svært at være høflig. Især hvis man er meget genert. Det kan sagtens være en længere læreproces for nogen børn, men det er vigtigt, at de lærer at svare, når nogen siger ‘hej’, eller at de ser folk i øjnene og siger, hvad de hedder, når de hilser på folk.
Vi kan gøre børnene trygge ved at forberede dem på situationen (“der er nok nogle nye mennesker, som gerne vil hilse på dig i dag – husk at sige ‘hej’, selvom det er svært. Jeg skal nok hjælpe dig”).
Det er også godt at lade være med at “undskylde” børnene med et “hun er genert”, for det nemt blive selvforstærkende. Det virker langt bedre at sige, at I er i gang med at øve det: “XX er ikke helt tryg ved det endnu,” for det sender et signal til børnene om, at vi tror på, at det er noget, de kan lære.
Sidst men ikke mindst er det godt at anerkende børnenes følelser samtidig med, at vi også gør dem opmærksomme på andres følelser: “Jeg kan sagtens forstå, at det ikke føles rart, men faktisk kan den anden også få det sådan, når man ikke hilser. Det kan jo være, at de tænker, at man måske slet ikke har lyst til at hilse på dem.”
I “Kærlighed er ikke nok” kan du desuden finde meget mere konkret inspiration til, hvordan man kan hjælpe generte børn til at blive mere trygge ved andre mennesker.
Artiklen er opdateret den 31. oktober 2017. Kilder: Alle de studier, der nævnes er fra“Kærlighed er ikke nok”, Sofie Münster, Politikens Forlag 2017.
