Mobning er et problem, der i dag rammer hvert femte barn. De seneste år har mange af landets skoler derfor igangsat målrettede indsatser, som skal bekæmpe mobning. Men ifølge en ny ph.d.-afhandling fra Danmarks Pædagogiske Universitet gør skolernes mobbeindsats faktisk ofte mobningen værre.
Normalt siger man, at det hjælper at tale om tingene. Sådan er det dog langt fra altid. I hvert fald ikke, hvis man gerne vil mobning blandt skolelever til livs.
I sin afhandling har forsker Stine Kaplan Jørgensen undersøgt nogle af de mest brugte anti-mobbestrategier – de såkaldt ”samtalebaserede metoder” som pigemøder, ”den varme stol” og gruppesamtaler. Nordic Parenting har talt med forskeren.
Målet med indsatserne er at skabe et rum, hvor børnene kan dele deres følelser og oplevelser. Men stik mod intentionerne risikerer indsatserne at skabe en kultur, hvor børnene ganske vist lærer at tale om deres følelser, men på en måde, som styrker de eksisterende mobbemønstre og faktisk forstærker eksklusionen af klassens svage børn.
”Mobbeindsatser kan faktisk at gøre ondt værre. Man skulle tro, at det at tale om sine følelser, ville styrke klassen og fællesskabet. Men når børn sidder til gruppesamtaler, og får til opgave at tale om, hvad de føler, kan det komme til at fungere som en blåstempling af at tale dårligt om hinanden,” siger Stine Kaplan Jørgensen til Nordic Parenting.
På den måde risikerer man, at de populære elever får forstærket deres position i klassen.
“Når børn får ret til blot at sige, hvad de lige føler, så kan de få mulighed for virkelig at ramme andre elever, og det gøres pludselig legitimt. For det er jo bare sådan, de føler det, ” siger forskeren.
I sidste ende bidrager det til at styrke allerede eksisterende hierarkier og mobbemønstre, og dermed forstærkes eksklusionen,
Folkedomstol i børnehøje
I visse tilfælde udvikler gruppesamtalerne sig ifølge forskeren endda til deciderede ”folkedomstole”, hvor mobning ligefrem legitimeres, når det ”populære” flertal vinder.
”Børnene udkæmper magtkampe hele tiden, og gruppesamtalerne kan blive et forum for dette. De populære elever kan vinkle forholdene i klassen på en bestemt måde, og ofte få opbakning fra de andre elever. De elever, der er uenige eller udfordrer de populære børn, bliver i et åbent forum dømt ude og ekskluderet, ” siger hun.
Selv børnenes ros til hinanden kan have den omvendte effekt, når de begynder at sammenligne sig med hinanden. Får et barn eksempelvis at vide tre gange, at han eller hun er en god ven, så er det lige pludselig et nederlag, hvis de andre har fået det at vide ti gange.
Danmark halter efter sine nabolande
Mobning er ekstremt komplekst. Ofte drejer det sig ikke blot om et offer og gerningsmænd, men om børnefællesskaber og klassekulturer, hvor de sociale relationer går på kryds og tværs.
Det stiller stor krav – så store, at selv den dygtigste lærer nemt kommer til kort, når de negative sociale mønstre skal brydes.
”Der er behov for et stort vidensløft. Man skal have mere viden om, hvad der er på spil, når der er mobning i en klasse. Man skal lære at forstå fænomenet,” siger forskeren.
Som et første skridt kunne vi starte med blot at kigge til vores nabolande, hvor de er langt bedre til at forankre deres indsatser i viden om, hvad der virker.
”Det er f.eks. paradoksalt, at der i Danmark ikke findes samlede nationale opgørelser af hvilke mobbeindsatser, der tages i anvendelse ude på skolerne, og hvilke effekter de har. Når man kan det i Norge og Sverige, så burde det også kunne lade sig gøre herhjemme”, siger Stine Kaplan Jørgensen.
