Børn træder ved siden af. Sådan er det. Det tager nemlig tid at lære, hvordan man opfører sig ordentligt, er en god ven og viser hensyn til andre. Derfor kommer børn faktisk ret ofte til at gøre noget forkert. De tager andres legetøj, slår eller råber, når de ikke får deres vilje, lyver, når de er kommet til at gøre noget forkert eller lader på andre måder deres reaktioner gå ud over andre mennesker.
Det er vigtigt, at børn får at vide, når de ikke opfører sig ordentligt. Men det er langt fra ligegyldigt, hvordan vi siger det. Her kan du derfor blive klogere på, hvordan du kan sige det på en god måde.
Forskel på skyld og skam
Når børn kommer til at gøre noget forkert, er der typisk en af to moralske følelser i spil: Skyld eller skam. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, om børn føler det ene eller det andet, viser forskning, som professor i psykologi Adam Grant har samlet i en kronik i New York Times.
Skam er følelsen af, at jeg er en dårlig person, mens skyld er følelsen af, at jeg har gjort en dårlig ting. Skam er således en negativ dom over, hvem man selv er som menneske, og det kan være ødelæggende for børn, fordi det får dem til at føle, at de ikke er noget værd. Typisk vil følelsen enten få dem til at gå til modangreb eller også kan de opleve flugtreaktioner i alle mulige afskygninger, hvor de går ind i sig selv eller nægter at forholde sig til situationen.
Skyld er derimod en negativ dom over adfærd, som kan repareres igen med god adfærd. Skyld får derfor børn til at angre og føle dårlig samvittighed. Og selvom det måske ikke umiddelbart lyder så rart, så er det faktisk ofte det, der skal til for, at man føler empati med andre, sætter sig i deres sted og får lyst til at gøre det godt igen.
Der er med andre ord ikke noget i vejen med, at børn føler skyld over, at de er kommet til at gøre noget forkert, for det er netop denne følelse, som får dem til at handle anderledes næste gang.
Vil du som forælder sætte grænser på en god måde, så er det altså her du med fordel kan sætte ind. Men hvordan gør man det?
1. Drop vrede og skældud og vis i stedet skuffelse
Det mest effektive svar til dårlig adfærd hos børn er at give udtryk for skuffelse. Det viser en forskningsgennemgang, som to professorer har gennemført af forskellige studier på området. Helt konkret handler det om at være skuffet og så samtidig forklare, hvad barnet har gjort forkert, hvordan det påvirkede andre og hvordan barnet kan gøre det godt igen.
Det prikker til børnenes skyldfølelse, og over tid giver det børn nogle moralske standarder, som de kan bedømme deres egen adfærd ud fra. Det bliver simpelthen en del af deres identitet at forholde sig til, hvad der er “rigtigt”, og hvad der er “forkert”.
Skælder vi derimod ud, bliver vrede eller straffer eller truer børnene, så prikker vi til deres skamfølelse. Frygten for dette kan få nogle forældre til at være for eftergivende eller berøringsangste over for at konfrontere børnene med deres adfærd. Men vi behøver ikke være bange for at fortælle vores børn, når de har gjort noget forkert, så længe vi gør det på en god måde.
Konkret handler det om at kommunikere følgende til barnet: “Jeg tror på, at du er et godt menneske også selvom, at du har gjort noget forkert, og jeg ved, at du kan gøre det bedre.”
I praksis er der mange måder at gøre det på og nogle af dem kan du finde eksempler på i det næste punkt:
2. Hold fokus på børnenes adfærd – og sig hvad de skal gøre i stedet
Der er ikke nogen fast opskrift på, hvordan vi kan vise skuffelse, for alting afhænger selvfølgelig både af situationen og af børnenes alder. Nogle grundlæggende principper går dog igen: 1) Sig fra over for børnenes adfærd og 2) Sig hvad de skal gøre i stedet.
Undgå derfor formuleringer som “hvorfor kan du aldrig…?”, “jeg er så træt af, at du altid…”, “du så klodset”, “hvorfor skal du være så stædig”.
Prøv i stedet at lade dig inspirere af eksemplerne her:
“Jeg kan ikke lide, at du råber – det er meget bedre, når du bruger din rolige stemme.”
“Det gør ondt, når du slår – det skal du stoppe med. Jeg tror på, at du gerne vil være sød ved andre.”
“Koppen kan gå i stykker og det ville jeg være ked af. Du kan hamre med din bamse på gulvet i stedet.”
“Du må ikke tegne på væggen – kun på papir. Lad os sammen vaske væggen og gøre den pæn igen.”
“Jeg kan ikke lide, at du surmuler, når vi skal hygge os – lad os sammen trække vejret dybt og så taler vi om noget sjovt. Det ved jeg, at du er god til.”
Eller til større børn:
“Jeg er skuffet over, at du ikke har ryddet op som aftalt – jeg ser dig som en person, der holder, hvad du lover.”
“Jeg er ikke optaget af, hvem der gjorde hvad, men forventer, at det bliver bedre fremover – nu vil jeg gerne have, at I hjælpes ad med at rydde det op.”
“Jeg er glad for at høre, at du er ked af, at du gjorde det. Det er første skridt. Næste skridt er, at vi sammen finder ud af, hvad du kan gøre ved det.”
Når børn er i skolealderen er det godt at følge “skuffelsen” op med spørgsmål om, hvad børnene tænker, at de kunne have gjort i stedet for. På den måde lærer de nemlig med tiden selv at løse problemer og tackle udfordringer.
Kilder: Professor Adam Grant, Raising a Moral Child, New York Times, professor Nancy “Emotion, Regulation, and Moral Development”, Annual Review of Psychology, February 2000 og Adele Faber og Elaine Mazlish: How To Talk So Kids Will Listen & Listen So Kids Will Talk, Scribner.
