Hvis der er en ting, som kan skabe debat i disse år, så er det, hvor meget tid børn skal være på en skærm. Og de fleste forældre kan formentlig nikke genkendende til, at det er noget de løbende overvejer rammerne for. Her ser vi derfor nærmere på hvilke officielle anbefalinger, der findes.
Ingen officielle danske anbefalinger
I Danmark findes der faktisk ikke nogen officielle anbefalinger til skærmtid. Det har dog flere gange været foreslået, at eksempelvis Sundhedsstyrelsen burde komme med anbefalinger på lige fod med de anbefalinger de har til eksempelvis kost og motion.
I udlandet findes der dog nogle grundlæggende anbefalinger. Blandt andet har den meget anerkendte organisation, American Academy of Pediatrics, som består af førende børnelæger, lavet en detaljeret gennemgang af de seneste års forskning og har på den baggrund formuleret nogle anbefalinger til forældre. Samtidig har de også set nærmere på både fordele og ulemper ved børns skærmbrud. Også Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere på året for første gang offentliggjort anbefalinger til mindre børns skærmbrug.
Der er både fordele og ulemper ved børns skærmbrug
Det står i dag klart, at iPads, telefoner og computere er forbundet med både fordele og ulemper for børns udvikling og sundhed.
Baseret på de seneste års forskning konkluderer American Academy of Pediatrics, at børns skærmbrug styrker deres tidligere indlæring, børnene eksponeres for nye ideer og viden, og de har øget mulighed for at have social kontakt med andre.
Omvendt kan forskerne også se, at skærmene øger risikoen for at påvirke børnenes søvn og koncentration negativt, ligesom et for stort skærmbrug øger risikoen for overvægt og depression.
For børn under 2 år er det især vigtigt at være opmærksom på, at deres opmærksomhed og hukommelse er så lidt udviklet, at skærme ikke kan lære dem det samme, som de vil kunne gennem almindelig menneskelig interaktion. Højtlæsning på iPad’en kan med andre ord ikke erstatte højtlæsning med mor eller far.
Børn på mellem 2 og 5 år har ifølge børnelægerne brug for at få etableret sunde rutiner med et fast og begrænset forbrug, da det sikrer, at skærmene ikke erstatter andre aktiviteter som leg, bevægelse og socialt samvær, som er afgørende for børnenes udvikling.
Når børnene når skolealderen bliver det markant sværere at lave faste regler og tidsgrænser. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at der findes én løsning, som passer til alle.
Derimod er der grundlag for at konstatere, at børn har brug for faste grænser og regler, og at de har stor gavn af at have en tæt og løbende dialog med deres forældre om, hvad de bruger skærmene til, hvem de er i kontakt med og hvordan de passer på sig selv online.
Det er desuden vigtigt, at forældre er opmærksomme på, at forskningen viser, at skolebørn har brug for tid VÆK fra skærme, hvor de ikke skal forholde sig til spil, youtub’ere, sms’er, snaps, opkald eller chats. Tid uden skærme er med andre ord også noget eksperterne anbefaler, at forældre skaber faste rutiner for.
Anbefalinger til børn i forskellige aldre
Baseret på de seneste års forskning på området har American Academy of Pediatrics netop offentliggjort nye anbefalinger, hvor de for første gang har forskellige guidelines, der tager udgangspunkt i børnenes alder.
Det er vigtigt at understrege, at begrænsningerne gælder den tid børnene bruger skærmene til underholdning og altså ikke til eksempelvis læringsformål som læsning, læring, kreativitet osv.
American Academy of Pediatrics har følgende anbefalinger til børns skærmbrug:
Børn under 18 måneder: Bør IKKE bruge skærme til andet en videokommunikation med fx bedsteforældre. WHO fraråder børn under et år at være på skærme.
I Danmark findes der, som tidligere skrevet, ikke officielle anbefalinger til tidsgrænser for skærmbrug, men Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at forældre begrænser mængden af skærmtid for børn mellem 1 og 4 år, da skærme kan få børnene til at sidde for meget stille.
Børn fra 18-24 måneder: Man kan godt introducere skærme, men bør sidde sammen med børnene, når de bruger dem. De bør ikke bruge dem alene.
I Danmark findes der, som tidligere skrevet, ikke officielle anbefalinger til tidsgrænser for skærmbrug, men Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at forældre begrænser mængden af skærmtid for børn mellem 1 og 4 år, da skærme kan få børnene til at sidde for meget stille.
Børn mellem 2 og 5 år: Max 1 time om dagen. Begræns gerne brug af høj-tempo spil og apps med meget distraherende indhold. Hold meget gerne måltider, sengelægning og legetid fri for skærme. Brug ikke skærme en time inden sengetid, da det risikerer at forstyrre børnenes nattesøvn. Den samme anbefaling har WHO.
I Danmark findes der, som tidligere skrevet, ikke officielle anbefalinger til tidsgrænser for skærmbrug, men Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at forældre begrænser mængden af skærmtid for børn mellem 1 og 4 år, da skærme kan få børnene til at sidde for meget stille.
Børn mellem 6 og 18 år: Sørg for at have fuldstændigt faste rutiner for, hvor meget børnene må være på og hvilke programmer de må bruge for at undgå, at børnene bliver “afhængige”. Hav konsistente regler for omfanget af skærmbrug (som tager hensyn til børnenes alder). Begræns børnenes brug af skærme op til sengetid.
Sørg også for at have faste tidspunkter, hvor børnene er skærmfri (fx måltider, inden sengetid, inden måltider osv.), så de holder fast i også at lave aktiviteter, som ikke involverer en skærm. Hav en løbende dialog med børnene om, hvad de laver, når de er på deres skærme, programmer, brug af sociale medier mv.
