De nationale test har været obligatoriske på folkeskolerne i syv år. Nu viser en undersøgelse, at det har store psykiske konsekvenser for børnene. Fokus på test er skrupforkert, hvis man ville fremme børnenes indlæring, mener international forsker.
Ondt i maven, manglende evne til at fokusere og følelsen af ikke at kunne præstere. Op mod hver femte lærer oplever, at elever har det så dårligt, at de bliver decideret kede af det, når de skal igennem folkeskolens nationale test.
Det viser en helt ny stor undersøgelse fra DPU. Undersøgelsen kommer på baggrund af syv-året for indførelsen af de obligatoriske nationale test på hele landets folkeskoler. Her har man spurgt både lærere og skoleledere om, hvordan de oplever at det går med at afholde nationaltest og hvor brugbare de finder resultaterne.
Undersøgelsen er den første statistisk pålidelige undersøgelse af hvordan lærere og skoleledere brugere nationale test og hvad deres holdning til og viden om dem er.
Lærerne har generelt meget fokus på at forberede eleverne på testen og tilrettelægger undervisningen, så den lægger sig op ad testen. De angiver dog, at de mener, det fylder for meget af både undervisnings- og forberedelsestiden, og at testen været med til at flytte deres fag i en uheldig retning.
Også på ledelsesgangene har man en opfattelse af, at udbyttet er for lavt i forhold til, hvor meget tid og fokus, der er på testene. Op mod 60 procent af skolelederne mener, at de fylder for meget.
Men det er ikke bare hos skolelederne og lærerne, at de nationale test fylder. De nationale test har en meget stor påvirkning på børnene, viser undersøgelsen.
Børn græder og bliver kede af det
I undersøgelsen har man spurgt til, hvordan lærerne oplever, at eleverne har det med testen. Og svaret er, at meget store andele af lærerne har oplevet, at børn bliver kede af det og græder. Det gælder særligt for de fagligt svageste elever, men også for mellemgruppen og de dygtigste.
De angiver også, at især de fagligt svage elever har meget svært ved at få testen til at give mening. Omkring 30 procent af lærerne giver udtryk for, at de i nogen, høj eller meget høj grad er enige i, at en eller flere elever var kede af det under testen blandt de fagligt svageste, ligesom næsten ingen af lærerne angiver, at testen er med til at gøre eleverne dygtigere rent fagligt.
Den nationale test blev indført primært som redskab for den enkelte lærer, som dermed ville kunne vurdere om nivauet var tilfredsstillende for hele klassen. Men ser man på evalueringen af, hvordan testen opleves blandt eleverne er det i høj grad en individuel test af deres personlige evner. Eleverne sammenligner for eksempel resultaterne med hinanden.
Og det er svært som barn at skulle lære nyt i et konkurrence-miljø, hvor man testes på præstationer og sammenlignes med sine klassekammerater.
International forsker mener, at test kan hæmme indlæringen
I bl.a. USA har man i mange år haft en tradition for at anvende mange test i skolen. Og her er forskere nu begyndt at advare om, at det skader indlæringen med for meget fokus på børnenes præstationer.
En af dem er Kyla Haimovitz, der bl.a. forsker i børns forhold til fejltagelser på Stanford University.
”Forskning viser, at hvis man vil have elever til at blive dygtige, så skal man skabe et miljø, hvor eleverne har lyst til at udfolde sig og lære nyt i stedet for hele tiden at måle deres præstationer,” siger hun.
Og netop det at flytte elevernes fokus væk fra resultater og hen på deres indsats har vist sig at gavne indlæringen. I forsøg har man bl.a. dokumenteret, at børn bliver mere villige til at gribe udfordringer og får mere mod på at fejle og stille “dumme” spørgsmål, når de ikke konstant føler sig bedømt på deres præstationer.
Hvis hun skulle peget på én ting, som hun mener, man burde gøre anderledes i skolesystemet for at højne det faglige niveau, lyder svaret:
”Man skal holde op med at teste så meget, og så skal man sætte gang i læringsprocesserne med eleverne”.
Sådan oplever danske børn at blive testet
Godt 30 procent af lærerne giver udtryk for, at blandt de svageste elever var der i høj eller meget høj grad én eller flere elever der var kede af det under testen. Omkring en femtedel af lærerne er i nogen, høj eller meget høj grad enige i, at det også gælder for de dygtige og mellemgruppen.
Kun omkring 40-50 procent af lærerne giver udtryk for, at de dygtigste og mellemgruppen i et vist omfang finder det meningsfuldt og har en god oplevelse. For de svagestes vedkommende er der derimod tale om, at kun omkring ti procent af lærerne i nogen grad er enige, i at eleverne har en god oplevelse og at det giver mening at svare på spørgsmålene.
Samlet set konkluderer forskerne, at alle tre grupper af elever (de dygtigste, midtergruppen og de svageste) ifølge lærerne oplever forholdsvis mange negative konsekvenser af nationale test, men at det særligt gælder for de svageste elever.
