“Det er ikke noget for mig”. “Bare jeg ikke laver det forkert”. “Det kan jeg ikke lære”. Alle forældre har hørt børn sige sætninger som disse, men hvad er egentlig et godt svar? Hvad kan man konkret sige, så børnene får mod på udfordringerne, selvom de føler, at de er kørt fast eller slet ikke har lyst til at blive ved? Det har den psykologiske forskning faktisk givet os nogle gode svar på inden for de seneste år. Her følger et indblik i den nye viden – og 10 konkrete ideer til, hvordan du kan bruge den i hverdagen.
De seneste år har forskere igen og igen dokumenteret, at den forklaring, som børn giver sig selv på, hvorfor noget sker, former deres adfærd. Hvis et barn fx siger til sig selv, at en dårlig karakter i matematik “er fordi matematik bare ikke er noget for mig”, så vil barnet investere mindre tid og energi i at forbedre sine matematik-karakterer. Siger barnet derimod til sig selv, at en dårlig karakter betyder, at “jeg vist ikke har øvet mig nok endnu”, så får det faktisk børnene til at kæmpe endnu hårdere og mere energisk, end de har gjort tidligere.
Det, der konkret gør forskellen for børnene, er, om de opfatter noget, der svært for dem, som noget permanent (jeg er ikke klog nok, jeg passer ikke ind, det er ikke noget for mig, jeg kan aldrig lære det, osv.), eller om de opfatter det som noget midlertidigt (jeg har ikke brugt nok tid, jeg skal øve mig lidt mere, det er begyndervanskeligheder, osv.).
Hvis børnene opfatter vanskeligheder som noget, der kan “gå over”, får de en grundlæggende tro på, at de kan gøre noget ved det – og derfor har de lyst til at blive ved. Opfatter de omvendt vanskelighederne som en uforanderlig del af “hvem de er”, kan det meget nemt fjerne al deres motivation for at øve sig og endda også få dem til at trække sig fra udfordringer – “det nytter jo alligevel ikke noget”.
Som forældre har vi rigtig gode muligheder for at påvirke vores børns opfattelse af vanskeligheder, når vi taler med dem om deres oplevelser, deres skoledag og de ting, de er optagede af. Derfor får du her 10 konkrete eksempler på ting, som stort set alle børn siger – og 10 ideer til svar, som viser, at situationen ikke er fastlåst og uforanderlig, men derimod blot midlertidige vanskeligheder, som de kan komme igennem: At der ganske enkelt ikke er noget forkert i, at noget er svært.
#1:
Barnet siger: Bare jeg ikke laver det forkert
Du kan svare: Meningen er ikke, at du skal kunne alting på en gang, men at du samler det op bid for bid
Svaret viser dit barn, at fejl er en ganske naturlig del af at det blive klogere. Det gør ikke noget, at vejen ikke er lige, for man lærer det med tiden.
#2:
Barnet siger: Jeg kan ikke.
Du kan svare: Du har bare ikke lært det – endnu
Svaret viser dit barn, at det ikke er en blindgyde, når der er noget, man ikke kan. Ordet “endnu” sender nemlig et signal om, at barnet sagtens kan lære det, hvis bare han eller hun bliver ved med at øve sig.
#3:
Barnet siger: Det kan jeg aldrig lære
Du kan svare: Det er din indsats, der afgør, om du lærer det
Svaret viser dit barn, at det at blive god til noget ikke handler om medfødte evner, men om at øve sig og levere en indsats – og det giver barnet en grundlæggende tro på, at det nytter noget at blive ved.
#4:
Barnet siger: De andre er meget bedre end mig
Du kan svare: De har nok bare brugt mere tid på at øve sig
Svaret viser barnet, at det ikke er født “dårligere” eller “dummere” end andre, men at evner handler om, at man træner og investerer tid i at blive bedre.
#5:
Barnet siger: Jeg håber, at den næste opgave er lettere
Du kan svare: Nej, håb at den er sværere, for så lærer du mere
Svaret viser dit barn, at det faktisk er bedst, når noget er svært – og det vender op og ned på mange børns intuitive forestilling om, at det er bedst, hvis man har let ved noget og er “talentfuld”. På sigt vil det give dit barn motivation til at kaste sig ud i svære udfordringer, fordi han eller hun får en grundlæggende tro på, at det er det, man lærer mest af.
#6:
Barnet siger: Gid jeg bliver hurtig færdig
Du kan svare: Jo mere tid du bruger, des klogere bliver du
Svaret viser ligesom svar nr. 5, at det er godt at bruge lang tid på opgaver. Det gør ikke noget, hvis svarene ikke kommer til en lige med det samme, for det er et tegn på, at man beskæftiger sig med noget, man endnu ikke kan, men som man samtidig er i fuld gang med at lære.
#7:
Barnet siger: Jeg gider ikke
Du kan svare: Man kan ikke altid gide det, man skal – hvad kan du gøre for at komme i gang?
Svaret viser dit barn, at manglende lyst ikke behøver at være det samme som, at man ikke behøver at gøre de ting, man skal – og samtidig får du med spørgsmålet vist, at du mener, at han eller hun selv skal tage ansvar for at komme i gang.
#8:
Barnet siger: Det nytter ikke noget
Du kan svare: Det nytter altid noget at gøre noget, for så lærer du noget. Hvis du ingenting gør, lærer du heller ingenting.
Svaret viser barnet, at der – uanset ens udgangspunkt – altid er noget, man selv kan gøre for at bevæge sig fremad, og over tid giver det en tro på, at det er ens indsats, der afgør, hvor meget man lærer.
#9:
Barnet siger: Det er ikke noget for mig
Du kan svare: Det kan du ikke vide, før du har lært det
Svaret viser barnet, at der er grund til at bevare sin nysgerrighed, og at det sagtens kan vise sig, at det, der føles uinteressant i dag, er super spændende, når man får lært lidt mere om det.
#10:
Barnet siger: Det er kedeligt
Du kan svare: Hvad kan du gøre for at gøre det mere spændende?
Svaret viser barnet, at kedsomhed i høj grad handler om, hvad man selv gør, og på den måde lærer barnet at tage ansvar frem for at lade kedsomheden blive en undskyldning for ikke at lave noget.
Artiklen er opdateret med ny titel og ny forskning den 22. februar 2016. Kilder: D. S. Yeager og G. M. Walton, ”Social-Psychological Interventions in Education: They’re Not Magic,” Review of Educational Research 81:2 (2011): 267-301. Derudover er det et emne, jeg beskriver grundigt i min kommende bog “Klog er noget, man øver sig på”.
