Det har aldrig været mere sikkert at være barn. Alligevel bliver det betragtet som et tabu at lade børn være alene eller uden opsyn. Men hvorfor giver moderne forældre ikke børn den samme frihed og mulighed for at udvikle deres selvstændighed, som de selv fik mulighed for som børn?
Et nyt studie fra University of California, Irvine tyder på, at vi de seneste årtier har udviklet en væsentligt større frygt for at lade børn være alene – men vel at mærke ikke fordi det er blevet mere farligt at være barn, det er ganske enkelt blevet mindre socialt accepteret.
En af forskerne bag studiet, Ashley Thomas, har i forbindelse med offentliggørelsen af studiet udtalt, at forældre i dag vurderer det som mere farligt for børn at være alene, end man gjorde for bare et par årtier siden. Det er sket samtidig med, at det er blevet en social norm, at børn ikke må efterlades uden opsyn.
Vi er bange for at blive fordømt
Godt 1.300 mennesker har deltaget i undersøgelsen, og de blev alle bedt om at vurdere forskellige situationer, hvor børn var alene.
Deltagerne vurderede både situationerne ud fra et sikkerhedsperspektiv (hvor farligt mente de, det var for barnet) og ud fra et moralsk perspektiv (hvor rigtigt/forkert var det at lade barnet være uden opsyn i den pågældende situation).
Og her kommer det interessante. Det viste sig nemlig, at jo mere moralsk forkert deltagerne synes det var, des mere farligt mente de dermed også det var – også selvom der reelt set ikke var nogen forskel på omstændighederne for barnet. Var et stort barn fx efterladt alene i huset for, at moren eller faren kunne have en udenomsægteskabelig affære med en elsker, så var vurderingen at barnet var i langt større fare, end hvis barnet var efterladt alene, mens forældrene var ude af huset for at udføre velgørende arbejde.
Ganske overraskende mente deltagerne også, at det er mere farligt for børn at blive efterladt alene med vilje, end hvis det skete utilsigtet.
Når vi vurderer situationerne, sker det altså ikke på et objektivt eller rationelt grundlag. Vi forholder os derimod mere til, hvad vi tror andre tænker om os som forældre. Og den frygt gør os ifølge forskerne bag undersøgelsen endnu mere påpasselige med at lade vores børn udforske verden uden, at vi kigger på dem.
Er udviklingen også kommet til Danmark?
I de nordiske lande har vi traditionelt haft et mere afslappet forhold til at lade børn være alene.
Danmark er kendt for at være det land, hvor forældre ikke bange for at lade børn ligge i deres barnevogn uden for et cafevindue eller for at lade dem gå til og fra skole selv – og når de bliver større, endda at cykle på egen hånd gennem trafikken på vej til og fra skole og fritidsaktiviteter. De fleste af os husker vel historien om kontrasterne til USA, hvor en dansk mor både blev arresteret og nær havde fået sit barn fjernet af de sociale myndigheder, fordi hun lod sit barn sove videre ude foran den cafe i New York, hun havde sat sig ind på med en veninde.
Men i dag er børns frihed og mulighed for at udvikle deres selvstændighed også kommet under pres her under vores egne himmelstrøg.
En dugfrisk meningsmåling fra DR viser eksempelvis, at en tredjedel af danske forældre synes, at det er helt ok, når forældre overvåger deres børns færden via GPS.
Og man skal ikke have brugt mange timer på en legeplads for at erfare, at det er meget almindeligt med forældre, der render i hælene på børnene og udbryder et “pas nu på” hver eneste gang legen ser ud til at blive bare en smule sjov.
Men “alene-tid” er vigtigt for børn. Det er her de udvikler deres selvstændighed og lærer at løse problemer på egen hånd. Hvis ikke de får den, vil de simpelthen ikke få lært de helt grundlæggende færdigheder, der skal til for at navigere i en verden, der mere end nogensinde før kræver stillingtagen og handlekraft.
Nedenfor finder du derfor fire konkrete ideer til, hvordan du kan give dine børn frihed i hverdagen.
1. Vær både nærværende og “fraværende”
Mange børnefamilier har travlt, så når man endelig er sammen med børnene, vil man selvfølgelig også gerne se dem.
Men det er vigtigt, at børn ikke vænner sig til, at de hele tiden skal ses, når de er sammen med mor og far. Dine børn har brug for at mærke, at du har tillid til, at de godt kan klare sig lidt på egen hånd.
Derfor er det et virkelig godt princip altid at spørge sig selv, om det er tid til nærvær eller fravær. Vælger du nærvær, så sørg for at være fuldstændigt til stede (læg mobiltelefonen væk osv.) og giv dit barn din fulde opmærksomhed.
Men husk også nogen gange at vælge fravær: Vis dit barn, at nu er det tid til at han eller hun leger selv eller finder på noget selv. Det kan være ved at gå på opdagelse i haven, ved at lege på værelset eller at gå ud og lege med de andre børn på vejen eller i gården, hvor I bor.
Gider dit barn ikke, kan du formulere det som en udfordring: “Måske du kan finde et nyt spændende sted til en helt særlig hule…” eller “gad vide, hvad du HELT SELV kan finde på at bygge ud af de legoklodser…”.
Har du børn under 3 år, så sørg endelig også for, at de vænner sig til at være alene. Lad børnene lege på værelset, i stuen eller et andet sted, hvor der er sikkert. Sig gerne til dem, at nu må de lege alene og få lov til HELT SELV at gå på opdagelse. Du møder måske modstand i begyndelsen, men bare vent, dit barn skal nok komme efter det.
2. Svar dette, når børnene siger “se mig”
De fleste børn kan godt lide at blive set. Det er helt naturligt – og selvfølgelig skal de have vores opmærksomhed.
Men ikke HVER gang, og ikke HELE tiden.
Husk også at vise børnene, at de sagtens kan alene og uden at blive rost eller set. En effektiv vej til det, er, at formulere deres alene-tid som en positiv mulighed. Når børnene siger “se mig”, kan du svare: “Nej, nu skal du have lov til at lege lidt alene” eller “nej, du skal have tid til at udforske legepladsen på egen hånd”.
3. Hold igen med “pas på”
Det er ikke rigtig frihed, hvis mor eller far hele tiden råber “pas på” – og måske er der heller ikke altid lige så farligt på kanten af sandkassen, som vi kan komme til at forestille os. Så hold igen med formaningerne. De sender nemlig også et signal til børnene om, at vi ikke tror på, at de har styr på situationen.
Det er langt bedre på forhånd at aftale, hvad reglerne er frem for at overvåge og kommentere det børnene gør.
Hvis I er et sted, hvor børnene ikke er i fare, så lad dem endelig bare lege. Det gælder også på legepladsen, som er indrettet til legende børn, så det skal nok gå.
Bliver du nervøs for det dit barn er i gang med, så spørg “hvad skal du?” og få dem til at forklare deres plan. Er der noget i den, hvor du tænker “uuh, det lyder ikke super smart”, så hjælp dit barn med at finde en alternativ løsning, som også inddrager deres egen dømmekraft: “Måske du kunne prøve at klatre op på det lille legehus først for så…”
4. Tag en bog med på legepladsen – og vær ligeglad med, hvad andre tænker
Det er sjovt og ret sikkert for børn at være på legeplads, så her er en god anledning til at vise dem, at de må gøre ting alene.
Tag en bog med og sæt dig og læs i den, mens dit barn leger.
Og husk at være fuldstændigt ligeglad med, hvad andre tænker, for dit barn er i gang med at lære noget vigtigt, nemlig selvstændighed. Og hvis nogen kommenterer det, så kan du jo altid sende dem linket til denne artikel.
