Tankevækkende studier: Her bliver omsorg til curling

Den mest udbredte kritik af os moderne forældre er, at vi “curler” for meget. Vi skærmer vores børn for modstand, hjælper dem for meget, blander os for meget og ruster dem ikke til at klare sig selv.

Men hvad betyder det egentlig at “curle” – og hvornår bliver almindelig omsorg og hjælp til en bjørnetjeneste? Vi har set nærmere på forskningen, og forsøger her at tegne et nuanceret billede af den moderne forælder anno 2016.

 

Den moderne forælder

Der er meget diskussion af moderne forældre både i Danmark og i andre lande. Herhjemme bruger vi begrebet “curlingforældre”, mens man på engelsk taler om “helicopter parents”.

Begge begreber beskriver samme tendens: At vi er FOR involverede i vores børns liv, ikke tør lade dem ude af syne og ikke giver dem plads til at gøre sig deres egne erfaringer.

I Danmark er det et område, vi mener meget om, men omfanget af deciderede forskningsstudier, der undersøger fænomenet, er begrænset. Internationalt er der dog de seneste år gennemført en del forskning, og den kan gøre os klogere.

 

Forskere har spurgt børnene

En af de førende internationale forskere i forældreskab er professor Laurence Steinberg. Igennem en hel karriere har han undersøgt, hvordan forskellige forældrestile påvirker børn – og det har han bl.a. gjort ved at spørge børnene selv.

I et af hans studier (som vi tidligere har fortalt om på Nopa) bad han 10.000 børn om at udfylde et spørgeskema om deres forældres adfærd. Og på tværs af børnenes køn, alder og sociale baggrund, var der særligt tre ting ved vores måde at være forældre på, som skabte glade, sunde og velfungerende børn.

De tre ting var, at forældrene var varme, respektfulde og stillede krav.

Det særligt interessante ved denne undersøgelse er, at børn er gladere, når de har voksne omkring sig, som tør forvente noget af dem. Men hvad er det for typer af krav og forventninger, som børn vokser af? Og er der en tendens til, at vi hjælper for meget og stiller for få krav?

 

Når for meget hjælp skaber hjælpeløshed

Er det curling at køre sine børn til fritidsinteresser eller at bære deres gymnastikpose? Ikke nødvendigvis.

Den balancegang vi derimod skal være opmærksomme på, er, om vi overtager opgaver for børnene, som giver dem en grundlæggende følelse af ikke selv at kunne klare dem.

Ifølge et nyere forskningsstudie “blander” vi os for meget, når vi tager beslutninger for børnene, løser deres problemer eller blander os i konflikter, som de egentlig godt selv kan klare, og så kan det faktisk gå udover børnenes selvfølelse, så de føler sig mindre kompetente, end de egentlig er.

“Generelt er det negativt for børnene, hvis vi træder ind og gør ting, som barnet udviklingsmæssigt selv burde kunne klare,” siger professor Larry Nelson, som er en af forskerne bag studiet.

Det samme fænomen er netop blevet observeret i et andet studie. Her undersøgte amerikanske forskere 460 studerende mellem 18 og 25 år og deres forhold til deres mødre. Og det viste sig, at de unge mennesker, som havde mødre, der gav dem frihed til at tænke og handle selv, havde det bedre med sig selv, var sundere og var bedre i stand til at håndtere modgang.

Omvendt kunne forskerne se, at de studerende, hvis mødre “overtog for meget” og gjorde ting for børnene, som de egentlig godt selv kunne, havde det dårligere med sig selv, havde sværere ved at træffe beslutninger og havde generelt et lavere velbefindende.

Forskningen tyder altså på, at hvis vi som forældre fratager vores børn muligheder for at lære noget, som er vigtigt, så kan det virke mod hensigten. Så vil barnet stå tilbage med en oplevelse af, at ’mor gør det, fordi jeg ikke kan selv’, og det kan give børnene en slags tillært hjælpeløshed.

Men man kan ikke sidestille det, at man hjælper sine børn og gerne vil være der for dem med curling, så hvordan finder man balancen?

 

Den rette balance

Grundlæggende viser de seneste års forskning to vigtige ting:

Børn har godt af, at vi stiller krav til dem (måske fordi vi på den måde viser dem, at vi ser muligheder i dem), og så har de brug for, at vi støtter dem på en måde, som ikke er overtagende, men som derimod viser dem tillid til, at de godt selv kan klare det.

Så hvordan finder vi balancen mellem at være kærlige og at være “for meget”? På Nopa plejer vi at kalde det princip for “at være der for dem uden at gøre det for dem” og det kan du få konkrete råd til her.

NyhedTankevækkende studier: Her bliver omsorg til curling
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu